Først går man så grueligt meget igennem – og så bliver man berømt. Endda verdensberømt.

Det er den korte version af historien om den australske kultvin Grange, som vinmastodonten Penfolds vinmager Andrew Baldwin forleden bl.a. præsenterede ved en smagning af vinhusets vine hos den danske importør H.J. Hansen i København.

Historien om Grange går 60 år tilbage. En af Penfolds unge vinmagere, Max Schubert, havde i 1950 været på en fire måneder lang tur i Europa for at lære noget om vinproduktionen her og for at få nogle ideer til, hvordan de ikke alt for imponerende vine downunder kunne forbedres.

Turen gik bl.a. til Bordeaux, og den unge Schubert blev så inspireret af det, han oplevede, at han straks ved hjemkomsten besluttede at forsøge sig med en vin, som kunne konkurrere med de bedste Bordeaux-vine. Vinen skulle kunne udvikle sig over en lang årrække, men samtidig bære præg af at være lavet i Australien.

Det viste sig ikke at være nogen nem opgave. Penfolds hører til i Barossa Valley, nord for Adelaide i South Australia, og her er hoveddruen shiraz, mens man i Bordeaux bruger cabernet sauvignon, ofte tilsat merlot, cabernet franc og petit verdot.

Dertil kommer, at Bordeaux har et køligt klima, mens solen bager dagen lang i Barossa Valley. Netop det varme klima var årsagen til, at der stort set ikke bledv lavet hverken hvide eller røde vine. Derimod lavede man en masse portvins-typer, som de australske forbrugere på det tidspunkt var meget begejstrede for.

1952-årgangen blev den første kommercielle årgang af Grange, som var lavet efter helt andre principper end hidtil. Bl.a. var gæringstiden fordoblet, ligesom en del af vinen var lagret på 300 liters amerikanske egetræsfade.
 
Men australierne kunne ikke lide det, de smagte, og kritikken haglede ned over den nye, moderne vin fra Penfolds. Bl.a. mente en kritiker, at vinen udelukkende var egnet til at bedøve kæresten med.
 
Den hårde kritik - og det at Grange-flaskerne hobede sig op på lageret - resulterede i, at Penfolds bestyrelse i 1957 gav Max Schubert besked på at droppe projektet.
 
Beskeden faldt dog for døve øren. Schubert troede fuldt og fast på, at han havde fat i det rigtige og fortsatte ufortrødent - men nu i hemmelighed. Og han skulle vise sig at få ret.

I 1960 besøgte et af bestyrelsens medlemmer kælderen og fik serveret et glas Grange, som på det tidspunkt havde fået lov til at lagre i næsten ti år. Og vinen viste sig at være helt fantastisk, så Max Schubert fik sin velfortjente belønning: Penfolds ledelse bad ham genstarte Grange-produktionen, og i 1962 havde den store 1955-årgang vundet mere end 50 guldmedaljer ved konkurrencer verden over.

Siden er Grange blevet en kultvin og et samlerobjekt. En flaske fra eksperimentåret 1951 blev således på en auktion i 2004 solgt for ikke mindre end 50.000 dollar.
 
BTs vinekspert, Tim Vollerslev, der er en erfaren sommelier og har et stort kendskab til vine fra hele verden, er en stor beundrer af topvinene fra australske Penfolds - og ikke mindst Grange. Han deltog i smagningen med vinmageren forleden og smagte ved den lejlighed Grange i to årgange - 1998 og 2007. Butiksprisen på sidstnævnte er ca. 4.000 kr. pr. flaske.
 
- Jeg var meget imponeret over vinen fra 1998. Den var, trods alderen, stadig dyb mørkerød, kompleks og samtidigt utrolig elegant. En ung vin der, kan gemmes og vil modnes fint i mange år endnu, fortæller Tim Vollerslev og fortsætter:
 
- Mange - også inden for mit eget fag - tror fejlagtigt, at kultvine stort set kun kan fremstilles af små familie-vinbønder, og at de kæmpestore vinhuse, som f.eks. Penfolds, kun står for billige volumen-vine. Men sådan ser verden ikke ud. Ofte tværtimod.
 
Tit vil det være sådan, at mange små vinproducenter har nok at gøre med at klare dagen og vejen - ikke mindst i disse økonomisk trængte tider. De har simpelthen ikke råd til at sætte penge af til eksperimenter, som senere måske viser sig ikke at være lønsomme.
 
Store producenter derimod har ofte mere økonomisk power og har derfor også råd til at bruge en vis procentdel af deres indtægter til at eksperimentere for. Mange af dem ser det tilmed som en kær pligt at udvikle topvine, selv om sådanne projekter ofte er en meget langsigtet investering, fastslår Tim Vollerslev.