Den bedste øl til julemaden: Lær at skelne mellem de mange øltyper

Danske bryggerier tapper omkring 300 forskellige julebryg. Hvert år kommer der nye til. Hvilken skal du vælge til din jul?

Den tid er forbi, hvor snebajeren nærmest havde monopol i Danmark. Eksperter anslår, at der i dag produceres 200-300 forskellige danske julebryg.

»For år tilbage havde vi et ikke særlig nuanceret øludvalg, så at sige var der kun lagerøl i forskellige styrkegrader. Man kan roligt sige, at det er gået grassat. Det er en meget positiv udvikling,« siger ølekspert og ølbogsforfatter Carsten Berthelsen.

Christian Andersen fra foreningen Danske Ølentusiaster uddyber.

»I takt med, at der kommer flere bryggerier og generelt flere sæsonøl, kommer der flere og flere juleøl hvert år.«

Hos Bryggeriforeningen gætter man på, at der findes 200-300 danske julebryg, men man har ikke det komplette overblik, da ikke alle danske bryggerier er medlemmer af foreningen.

Ifølge ølekspert Christian Andersen er tallet lavt sat:

»Tag Thisted Bryghus, de laver fem til seks forskellige. Midtfyens gør det samme. Og de helt store bryggerier som Royal Unibrew laver i hvert fald 10 juleøl, fordelt på alle deres brands. Det bliver meget hurtigt til over 300 forskellige,« tæller han sig til.

Vi kan lide søde øl

Den første danskproducerede juleøl var en såkaldt bock, der blev lanceret i 1953 af det fynske bryggeri Carlsminde. Snebajeren, der blev lanceret af Tuborg i 1981, er ligeledes en bock, hvilket omkring 80 pct. af alle julebryg er.

Julebocken er karakteriseret ved at være stærk, kastaniebrun med et rødligt skær, sød og krydret med julekrydderier som kanel, kardemomme, nelliker, appelsinskal og stjerneanis.

»Danskerne kan godt lide en sød juleøl som bocken. Det passer godt til julemadens fedme med den meget søde og stærke øl,« forklarer Christian Andersen.

I dag har Snebajeren cirka 35 pct. af markedet. Lægger man dertil de andre store julebock fra Harboe’s til X-mas, efterlader det kun 10 pct. af markedet til de små håndværksøl. Alligevel får de små stor opmærksomhed:

»I dag er kodeordet, at det skal være alt andet end det sædvanlige. Derfor ser vi omkring 100 stilarter af øl i Danmark. Mange er at finde i udvalget af juleøl,« forklarer Christian Andersen.

Dårligt hjulpet

Desværre er forbrugerne dårligt hjulpet, når de skal finde rundt i det store udvalg af juleøl, mener Christian Andersen fra Danske Ølentusiaster.

»Det er meget svært at vide, hvad du køber. For det første står det sjældent på etiketten, hvad det er for en type øl. For det andet skal forbrugerne vide, hvad det betyder, om det er en bock, strong bitter eller IPA. Som forbruger er man ikke vanvittig godt stillet. Det gælder juleøl såvel som andre øl.«

Mangler du vejledning, kan du forsøge at spørge supermarkedets øl-ansvarlige til råds. Eller holde dig til èt bryggeri, du ved, at du kan lide.

»Det er lidt ligesom med bøger. Falder du for en bog af Jussi Adler-Olsen, kan du nok også lide hans andre bøger. Mange af de mindre bryghuse har kun én brygmester, der har sin særlige stil,« fortæller Christian Andersen.

Bedre end vin

Og det er værd at servere juleøl til julemaden. Øl er nemlig mere velegnet til det danske julebord, end vin er.

»Øl er bedre end vin, fordi øl nærmest går i ét med maden. Sødmen, aromaerne af ristet malt, korn og hø samt den høje alkoholprocent fra øllet matcher julens mange fede retter,« forklarer Christian Andersen.

Bitterheden og syren fra øllet balancerer fedmen fra maden, mens kulsyren og bitterheden renser gane, tænder og mundhule.

Dog skal du være opmærksom på, at du – ligesom med vin – ikke kan finde én øl, der går godt til alle retter på julebordet.

»Til gengæld kan du finde øl, der passer perfekt til hver sin ret på julebordet.«

Guide: Øl til hele julemiddagen

Øl-ekspert Christian Andersen fra Danske Ølentusiaster:

Gris – bock

»Til flæskesteg, frikadeller og medisterpølse er det oplagt at servere en stærk, krydret og sød bock. Bock er den mest udbredte ølsort til juleøl. Den undergærede, stærke lagerøl, er ofte kastaniefarvet med et rødt skær. Vælg en bock, der er lidt stærkere end snebajeren og med lidt mere bitterhed i. Kig efter IDU på etiketten, som er en indikation for bitterhed. Snebajeren holder 30 i bitterhed, men du kan roligt gå op til 40-60. Bitterheden har en rensende effekt i munden og giver modvægt til sødmen og fedmen i frikadeller og medisterpølse. Alternativt kan du vælge en engelsk strong ale, stærk brown ale eller en guldøl.«

Sild – india pale ale

»Generelt går lysere, krydrede øltyper godt til krydrede sild. Vælg en hvedeøl, f.eks. en belgisk wittbier, eller en krydret india pale ale (IPA). IPA er en øl med meget bitterhed, humle og også frugtsmag samt syrlighed. Den er lidt stærkere i alkohol end en pale ale, men har også en mere intens og kompleks aromaprofil. Som juleøl er den hverken sød eller så stærk som den traditionelle juleøl, men har stadig masser af smag.«

Fiskefilet – american pale ale

»Fiskefilet er mild (fisken) og fed (frituren) på samme tid. Her passer en helt almindelig pilsner godt, men vil du prøve noget mere, så gå over til en american pale ale, som i sødme og styrke ligger mellem pilsnerens sprøde enkelhed og IPA’ens styrke og krydderi.«

And – strong english bitter

»Fedmen og intensiteten fra anden og syrligheden fra æbler og svesker gør, at du skal have en øl, der sparker til – ikke i alkoholprocent, men mere på aromasiden. ’Jacobsen Golden Christmas Ale’ er en meget stærk og kompleks ale, som har godt med syrlighed og sødme, der passer rigtig godt til and. En meget stærk engelsk bitter kan også bruges. Eller en stærk amerikansk winter ale.«

Risalamande – stout

»Stout passer godt til risalamanden, da øltypen er meget mørk, blød og næsten en dessert i sig selv. Du kan endda finde stout, der er lavet med kirsebær. Stout og porter blandes ofte sammen og minder meget om hinanden. Der findes mange undertyper af stout, men øllen er altid meget mørk i farven, med stor smagsmæssig fylde og ofte med cremet skum. Du kan også vælge en stærk brown ale, gerne krydret godt med anis og kanel. Øllen må gerne være lidt portvinsagtig, som i den belgiske double, der er fuld af krydderier, frugt og blomster.«

Andre gode juleøl

»Prøv også hvedeøl, wienerøl (som vi kalder classic i Danmark) og belgiske klosterøl (brun, blonde, tripel, dubbel), der alle er gode til julen.«