De fleste elsker pasta, men der er som bekendt ikke meget næring i mel og vand alene. Heldigvis kan spaghetti og nudler laves af stort set alle slags grøntsager - og endda et par frugter. Lær her, hvordan du gør.

Undgår du gluten? Er du til raw food? Eller vil du bare gerne have lidt mere grønt ind i din hverdagskost? Måske skulle du stifte bekendtskab med ’spiralizeren’. Det lyder som et våben fra en dårlig sci-fi-film, men det er måske din nye bedste ven i køkkenet. »Grøntsagsnudlerne giver nøjagtig samme oplevelse som spaghetti, når man snor dem om gaflen. Man får en mundfuld, der både er varm og blød med bid,« forklarer Simone Visbjerg Møller.
Hun erkender, at grøntsagsnudler smager anderledes end almindelig hvid pasta. Til gengæld venter der en ny oplevelse. Og grøntsager, der smager bedre, end du måske er vant til. For, som hun siger, er en gulerod ikke bare en gulerod.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få denne uges madskole, hvor BTs  grøntsagsblogger Simone Visbjerg Møller giver dig opskriften på 'Grøntsagsnudler i rød karry'.

Som abonnent på BT PLUS får du hver uge adgang til BTs madskole, hvor eksperterne på skift deler ud af deres viden og opskrifter.


De fleste elsker pasta, men der er som bekendt ikke meget næring i mel og vand alene. Heldigvis kan spaghetti og nudler laves af stort set alle slags grøntsager - og endda et par frugter. Lær her, hvordan du gør.

Undgår du gluten? Er du til raw food? Eller vil du bare gerne have lidt mere grønt ind i din hverdagskost? Måske skulle du stifte bekendtskab med ’spiralizeren’. Det lyder som et våben fra en dårlig sci-fi-film, men det er måske din nye bedste ven i køkkenet.

»Den fungerer lidt ligesom en blyantspidser,« siger Simone Visbjerg Møller, BTs grøntsagskok.

For helt ned til 100 kroner kan du få din egen spiralizer. De fleste større supermarkeder eller isenkræmmere har dem.

»De findes også i en elektrisk udgave. Så koster de lidt mere. Men det er jo egentlig bare en kniv, der skærer grøntsagerne ud i lange strimler. Både i konsistens og visuelt udtryk fungerer det rigtig godt som en flot og sundere erstatning for almindelig spaghetti eller nudler,« forklarer Simone Visbjerg Møller.

Spiralizeren skærer rå grøntsager ud, så de bliver til tynde spiraler. Spiralerne kan derefter spises rå i for eksempel salater, eller de kan tilberedes let – lynkoges eller hurtigsteges – og bruges som nudler i asiatiske retter eller som spaghetti i pastaretter.

»Grøntsagsnudlerne giver nøjagtig samme oplevelse som spaghetti, når man snor dem om gaflen. Man får en mundfuld, der både er varm og blød med bid,« forklarer Simone Visbjerg Møller.

Hun erkender, at grøntsagsnudler smager anderledes end almindelig hvid pasta. Til gengæld venter der en ny oplevelse. Og grøntsager, der smager bedre, end du måske er vant til. For, som hun siger, er en gulerod ikke bare en gulerod.

»Der er stor forskel på, hvordan den smager, alt efter om den er rå, bagt, kogt, moset eller presset til juice. Det er ikke kun smagen, men også konsistensen, der ændres, når en grøntsag tilberedes. Konsistensen er essentiel for, hvordan vi oplever maden. Selv en rå gulerod opleves meget forskelligt, alt efter om den er revet, skåret i helt tynde strimler, spises som den er – eller lavet til lange spaghettistrimler,« siger Simone Visbjerg Møller og opfordrer til, at spiralnybegyndere lægger ud med at lave hendes spicy karryret med grøntsagsnudler, som BT bringer opskriften på i denne uge.

»Her er der tale om en ret, hvor grøntsagerne ikke bare er tilsat af pligt, men er godt integrerede og udgør fundamentet,« forklarer hun.

Derudover tager det bogstaveligt talt kun 10 minutter, fra du stiller indkøbsposen på køkkenbordet, til du sidder med den varme ret foran dig.

GUIDE: Disse grøntsager kan du lave nudler af

  • Faste grøntsager er bedst. Squash er den mest oplagte grøntsag af alle at lave spiraler af. Har perfekt konsistens og minder om spaghetti, især hvis du skræller den.
  • Hårde grøntsager dur også. Rødbede, jordskokker, kartofler og søde kartofler er også gode at lave spiraler af. Bare sørg for, at de har en vis størrelse, så der er noget for maskinen at tage af.
  • Bløde grøntsager duer ikke. Glem alt om at lave spiraler af alt for bløde eller seje grøntsager og frugter, som f.eks. aubergine eller banan.Ikke for tynde grøntsager. Grønsagen må ikke være for tynd, som f.eks. asparges. Gulerødder er fine, så længe du vælger de tykke. Det samme gælder pastinak og persillerod og kinaradise.
  • Ikke for skæve grøntsager. Er grøntsagen meget skæv, så skær den over i mindre lige stykker. Det gælder f.eks. agurker.
  • Dur ikke til frugt. Og dog. Hårde frugter som æble og pære kan godt laves til spiraler og er oplagt til råkost med spiralgulerødder. Husk blot, at æbler uden skræl hurtigt bliver brune. Bland dem med lidt citron.
  • Dur ikke til hule grøntsager. Eller grøntsager, der er bløde i midten, f.eks. peberfrugter.  Du kan godt bruge græskar, så længe du skraber den bløde midte ud og kun bruger delen uden kerner. PÅ samme måde kan du kun bruge den skrællede stok på en broccoli.
  • Brug en spiralizer til at lave grøntsagsspiraler af. Spiralizer fås i de fleste butikker med køkkenudstyr. Fås både med motor og håndkraft. Koster fra 100 kroner og op til ca. 700 kr.
  • Du kan også bruge en osteskærer, en tyndskærer eller et mandolinjern til at lave grøntsagsnudler af. Skær evt. de tynde skiver grøntsager i strimler med en kniv.

Grøntsagsnudler i rød karry

(2 pers)

  • 2 squash
  • 4 store gulerødder
  • 3 æg
  • 125 ml kokosmælk
  • 2-4 spsk rød karrypasta.
  • 2 spsk fiskesauce
  • en lille håndfuld saltede cashewnødder
  • 1 lime
  • salt og peber

Sådan gør du:
Kør squash og gulerødder gennem en spiralizer. Pisk æggene sammen med lidt salt og peber. Steg grøntsagsnudlerne i olie ved høj varme i 30 sekunder. Skub grøntsagerne til side på panden og steg æggemassen, til den er blevet fast på undersiden, hvorefter den blandes med grøntsagerne. Tilsæt karry, kokosmælk og fiskesauce. Bemærk at de forskellige mærker karrypasta varierer meget i styrke. Panden tages af blusset så snart det hele er varmt, så grøntsagerne bibeholder bid. Server med cashewnødder og lime.

 

SPONSERET INDHOLD: Gør det nemt at skære grøntsager med de bedste mandolinjern på markedet