Foto: Scanpix / Iris

Din smartphone koster dig langt mere end det månedlige abonnement, siger ugens debattør, som ikke giver meget for "pseudovenskaber på Facebook".

Det var en usædvanlig flot solskinsdag forleden. En af den slags dage, hvor man mærker sommeren boble indeni og får lyst til at smile og hilse på folk, man møder på sin vej. Således fuld af gåpåmod begav jeg mig fra mit hjem mod stationen for at tage toget ind mod byen.

På vejen op til toget passerede jeg to personer, uafhængigt af hinanden. Jeg sendte et lille nik og havde intentionen om et lavmælt "hej, hej" eller sågar en bemærkning om det fine vejr. For mit indre blik havde jeg allerede indskrevet mig selv i en scene fra "Matador", hvor der høfligt blev lettet på hatten og veloplagt svaret "Godmorgen, godmorgen", "Sikke da en herlig dag" eller noget i den dur.

LÆS OGSÅ: ”Min datter spørger, om hun bliver lige så tyk som mig, når hun bliver voksen”

Men der var uendeligt langt til Korsbæk denne morgen! For mine gode intentioner til trods formåede jeg end ikke at gøre opmærksom på min blotte eksistens. Begge personer havde nemlig næsen dybt begravet i deres smartphones og ænsede ikke andet end det, der foregik på skærmen få centimeter foran dem.

Da jeg nåede op på stationen, gentog scenariet sig. Ud over en mor med sit barn, som jeg sendte et nik, der gik ubemærket hen, sad to enlige sjæle på hver sin bænk parlyserede af hver sin smartphone. Med en fordybelse, svarende til den man spotter i ansigtet på en klassisk koncertpianist, var de tjekket ud af denne verden, ind i en elektronisk ditto, hvor de frit kunne boltre sig i sms'er, mails, googlesøgninger og diverse sociale medier.

Mit smil begyndte efterhånden at stivne, da der åbenbart ikke var et menneske i miles omkreds, der kunne spejle min glæde over den fine dag. Jeg satte mig til at vente på en bænk og besluttede, at jeg lige så godt kunne hive mit eget elektroniske vidunder op af lommen og benytte ventetiden til at få svaret på en arbejdsmail.

LÆS OGSÅ: Så syg bliver du af den teknologi du bruger hver dag

Kort tid efter steg jeg om bord på toget og trådte ind i en kupé fuld af mennesker, som næsten alle var i gang med hver sin introverte aktivitet. Det foregik primært på mobilen. Derudover havde enkelte forskanset sig bag computeren, iPaden og, i et enkelt tilfælde, et par krebinetstore høretelefoner.

Tilsyneladende ænsede ingen rigtig de andres tilstedeværelse, som de sad dér i hver deres "bås" med hver deres kilde til privat underholdning. Selv satte jeg mig i en af de frie "båse". Fra vinduet kunne jeg se sommeren derude, men efterhånden var et efterårsvemod begyndt at trænge sig på. For det slog mig, at teknologiens herligheder, som sikrer os et liv frit for kedsomhed og eftertanke, også er med til at distancere os fra hinanden og gøre os ensomme i andres selskab.

Jeg husker stadig mine togture som teenager i starten af 90'erne, hvor mobiltelefoner var store som et A4-ark og mest noget, man så på amerikanske film. Dengang oplevede jeg ofte at komme i snak med andre passagerer, som ikke havde andet at fordrive tiden med. Nogle møder var inspirerende, andre temmelig pudsige, men uanset hvad var det sjovt at tale med mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt.

Hér et godt stykke inde i det 21. århundrede får man let den tanke, at de fleste hellere vil forholde sig til opdateringer og pseudovenskaber på Facebook eller sukke over glansbillederne på Instagram, end at forholde sig til mennesket lige ved siden af.

Den elektroniske underholdning er let, tilgængelig og kræver ikke meget andet end et par taps med fingeren. Og med bevidstheden om, at kilden til uudtømmelig underholdning er lige ved hånden, kræver det næsten overmenneskelig styrke at fravælge dette for i stedet forholde sig til fremmede mennesker i det offentlige rum.

LÆS OGSÅ: "Vi skal skamme os, når vi spiser pasta og hvidt brød"

De elektroniske sutteklude forskanser os fra kedsomheden og giver os et sted at placere hænderne, når vi ellers ikke ved, hvad vi skal gøre af dem. Men de skærmer os ikke mod den ensomhed, der sniger sig ind, når vi lukker os om os selv og glemmer verden omkring os.

Undersøgelser viser, at mange – både gamle og unge – i stigende grad føler sig alene, og man ved, at ensomhed er forbundet med øget forekomst af sygdomme, selvmord og mistrivsel. Men jeg tror, mange glemmer, at vi som mennesker og samfund selv er med til at nære ensomheden, når vi kritikløst bærer teknologien med os, hvor end vi går – og prioriterer den over muligheden for samvær med andre mennesker.

Mennesket er i bund og grund et flokdyr, skabt til at være socialt. Vi er kun noget i kraft af andre, som ser, spejler og anerkender vores eksistens. Vi er godt i gang med at ofre dette på teknologiens alter, hver gang endnu en smartphone langes over disken, og vi vælger den elektroniske underholdning frem for den menneskelige. Se, det er den virkelige pris for en smartphone!

LÆS OGSÅ: Her er de 3 mest sexede ord en mand kan sige

Så måske vi skulle tænke over – bare en gang imellem – at lade vores smartphone og alle de bærbare teknologier blive i lommen, tasken eller sågar på skrivebordet, være til stede i nuet og gøre os tilgængelige for kontakt med andre mennesker. Man kan jo altid starte med et venligt nik, næste gang man passerer en medborger på gaden...

Sig det • Skriv det • Del del

Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 mest magtfulde kvinder i Danmark

LÆS OGSÅ: Film til en regnvejrsdag: 12 af slagsen du kan se på Netflix – og andre streamingtjenester

LÆS OGSÅ: 9 kampagner med kvinder i undertøj, der vil få dig til at elske din krop

Artiklen er oprindelig bragt hos altfordamerne.dk

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.