Den unge mors liv har taget en trist drejning, siden vi sidste så hende på tv.

Det er i den grad gået ned ad bakke for Jordan Cashmyer, siden vi i 2014 mødte hende i den femte sæson af MTV-serien ’16 and Pregnant’, hvor hun fødte datteren Genevieve, som ekskæresten, Derek Taylor, efterfølgende har fået forældremyndighed over. Siden har hun flere gange indrømmet stofmisbrug og talt åbent om et selvmordsforsøg, og i en periode arbejdede hun som stripper.

Men nu har hun taget skridtet videre og nøjes ikke længere blot med at smide tøjet. Den unge mor, der nu er blevet 22 år, kan nemlig findes på flere forskellige sider, hvor hun under navnet ‘Raquelle’ sælger sex.

– Hej, jeg er Raquelle. Jeg er nede på jorden og har et åbent sind med et udseende som en nabopige og en stor sexappeal. Jeg leder efter generøse mænd, der vil have et lille eventyr og lidt sjov og nydelse ved at tilbringe tid med mig, skriver hun blandt andet i et opslag, hvor der følger mange billeder med.

LÆS OGSÅ: Familien afslører: Sådan døde ung mor

Vrede anmeldelser

’16 and Pregnant’-deltageren slår fast, at hun kun vil have seriøse henvendelser fra folk, der virkelig er interesserede i at mødes med hende. Men når man kigger anmeldelserne på siden, så er der flere, der fortæller om uheldige oplevelser med den unge mor.

Flere føler sig snydt af hende, fordi hun er sprunget fra aftalen i sidste øjeblik, hvilket kostede mændene både tid og benzin. Andre havde dog held til at møde hende, men det var heller ikke den store succes.

– Pas på. Hendes alfons kommer og banker på døren. De svindler, så bliv væk. Tyv! skriver en bruger blandt andet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne bekræfter: Tog på afvænning dagen efter sit bryllup

Langt fra den første

Jordan Cashmyer er langt fra den eneste fra ‘Teen Mom’-universet, der er endt i problemer. Flere har indrømmet misbrug af stoffer – senest Ryan Edwards, der fortalte, at han var taget på afvænning dagen efter sit bryllup.

Værst gik det dog ud over Valerie Fairman. ’16 and Pregnant’-deltageren blev i slutningen af sidste år fundet død på grund af en overdosis, og hun efterlod sig en datter, syvårige Nevaeh.

Inden dødsfaldet var det også gået ned ad bakke for den unge mor, der i en alder af blot 23 år allerede havde været indlagt på afvænningsklinikker fem gange, mens hun også flere gange havde siddet i fængsel – blandt andet for narko og prostitution.

Nu frygter fans af ‘Teen Mom’-programmerne altså, at Jordan Cashmyer er på vej i samme retning.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne åbner op om heroinmisbrug

LÆS OGSÅ: Efter nye rygter: ‘Teen Mom’-stjerne tager graviditetstest under livestream

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.