Jeg tror på Gud. Det har jeg gjort, siden jeg første gang mødte ‘ham’ i form af en dyb kærlighed og erkendelse af, at alting hænger sammen. En af de der spirituelle oplevelser, som gør, at livet aldrig bliver helt det samme som før, og som løfter alting op i et større perspektiv. For mig gør det ikke noget, om Gud hedder Gud, Buddha, Krishna, Allah eller hvem, man nu beder til. Folk har hver sin tilgang. Hver sin tradition. Hver sin tro.

Men det er som om, at vi har tabt alt det smukke og positive i religioner og det at tro på noget. Alle de eviggyldige sandheder og fælles værdier, som mange trosretninger har. Og i stedet for forbinder vi det hovedsageligt med terror, krig, mangel på uddannelse, magt, opgivelse af den frie vilje osv. Ja, religion er nærmest blevet et bandeord. Et tegn på noget ‘farligt’ eller noget ‘outdatet’. Og først når livet virkelig tvinger os i knæ, og vi sidder ved sygesengen, tør, vi i smug folde vores hænder og bede til noget større end os selv. Søge trøst og forståelse. Først dér er der nemlig ‘brug for’ troen.

Men måske har vi mere brug for den, end vi lige går og tror.

Så er vi hjemme fra vores eventyr i Thailand
Så er vi hjemme fra vores eventyr i Thailand Foto: Privatfoto
Vis mere

For meget forskning viser nemlig, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser (kirke-fællesskab), færre negative følelser,og flere positive følelser end andre (troen giver større mening med livet, og følelser som taknemmelighed og tilgivelse kommer i fokus). De får færre hjertesygdomme (sundere livsstil) og lever også længere end andre.

Tro og religiøsitet ser altså ud til at påvirke lykke og livstilfredshed i en meget positiv retning.Og vi kan (sjovt nok) bevise, at religion og tro gør noget godt for os som mennesker.

Faktisk tror jeg, at meget af den lidelse, vi oplever idag i form af depression, ensomhed, meningsløshed og en markant stigning i psyko-pharmaka, er direkte forbundet med, at vi har mistet kontakten til det åndelige. Mistet kontakten til en grundlæggende del af os selv – og hinanden. Den del som troen bl.a. (hvad det nu end er) kan give os kontakt til. Den del, der både bringer os fællesskab og større mening med livet, men også den del, der skaber en dyb kontakt til os selv og vores indre. Den del, som forbinder det dybeste i mig med det dybeste i dig.

Jeg interviewer denne dejlige dansemus. Vi taler blandt andet om hendes diagnose, nye bog, kærlighed og børn, og så overrasker jeg Mille med noget, der sætter gang i nerverne.
Jeg interviewer denne dejlige dansemus. Vi taler blandt andet om hendes diagnose, nye bog, kærlighed og børn, og så overrasker jeg Mille med noget, der sætter gang i nerverne. Foto: Privatfoto
Vis mere

Vi har med videnskaben i den ene hånd og det materielle fokus i den anden forgæves forsøgt at fange lykken. Men uden held. For det kan godt være, at vi har fået lækre samtalekøkkener og en profil på Facebook, men vi føler os stadig mere ensomme. Og det kan godt være, at sovepillen er rar at have, når man skal tidligt op, men den fjerner ikke de mange bekymringer og følelsen af tomhed. For selvom vi altid går mætte i seng, oplever mange af os den åndelige hungersnød, som finder sted i vores del af verden.

Jeg siger ikke at, vi alle skal begynde, at gå i kirke igen. Eller lægge Bibelen på natbordet. Jeg vil blot slutte af med dette smukke citat: ’Vi er ikke mennesker, som har en åndelig oplevelse. Vi er åndelige væsener, der har en menneskelig oplevelse.’

Når far kommer hjem med en gave
Når far kommer hjem med en gave Foto: Privatfoto
Vis mere