Nogle af de gener, som er vigtige for hjernens udvikling, får skader af sukker og stress tidligt i livet.

Sukker og stress tidligt i livet skader nogle af de gener, som er vigtige for hjernens udvikling og vækst. Det skriver Videnskab.dk.

Det fremgår i en artikel skrevet af ph.d. Jayanthi Maniam og Margaret Morris, professor i lægemidler, ved University of New South Wales i Australien.
Forskerne har i et nyt studie undersøgt, hvordan stress og sukker tidligt i livet pårvirker hjernen hos rotter.

»Det faktum, at sukkerindtag eller stress tidligt i livet nedsætter udtrykket af nogle af de gener, som er nødvendige for hjernens udvikling og vækst, er meget bekymrende,« skriver Jayanthi Maniam og Margaret Morris.

Læs mere på Videnskab.dk: Dengang sukker var sundt

De rotter, som har fået sukker, er mere påvirkede i de dele af hjernen, som blandt andet styrer følelser, end de traumatiserede rotter.
I studiet ses det, at der opstår de samme ændringer i hjernen hos rotter, som spiser sukker, som hos traumatiserede rotter.
Men sukkeret forstærker ikke effekten hos rotter, som er traumatiserede.

»De ændringer i hjernen, som sukker giver, er meget bekymrende, når man tænker på, at det i høj grad er børn fra ni til 16 år, som indtager meget sukker. Hvis de samme ændringer gør sig gældende hos mennesker som i rotterne, er det meget vigtigt at nedsætte sukkerindtaget hos børn,« skriver forskerne.
Læs mere på Videnskab.dk: Kan stress slå ihjel?

Selvom det er umuligt at foretage sådan nogle undersøgelser på mennesker, kontrollerer hjernen stress og madindtag på samme måde på tværs af arterne, skriver forskerne i The Conversation.

»Personer, som har været udsat for et trauma, har en ændret struktur i deres hippocampus. I mennesker ses det, at de mennesker, som spiser mere ’vestligt’, har en mindre hippocampus,« skriver forfatterne bag studiet.

Forskerne har undersøgt fire grupper rotter i 15 uger.

Den ene gruppe var en kontrolgruppe, som hverken havde været udsat for en traumatisk opvækst eller fik sukker.
Derudover var der to grupper, som fik sukker, hvoraf rotterne i den ene gruppe havde været udsat for stress, mens de var unger.

Den sidste gruppe havde ikke oplevet noget traumatisk, men havde også adgang til sukker, som de indtog i stor stil.
For at give rotterne en traumatisk opvækst, havde de givet dem begrænset adgang til materialer, som de kunne bygge en varm og hyggelig rede af. På den måde var rotteungerne udsat for en stresset opvækst.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan skal jeg forstå en uddød skrifttype?

Nyt øre? 3D-printer skaber kunstige kropsdele

Gør dyrs fødsler lige så ondt som menneskers?