Der venter seerne et glædeligt gensyn i løbet af denne sæson af ‘De unge mødre’.

Der er masser af gode nyheder til de faste seere af ‘De unge mødre’. Tidligere på måneden kunne Realityportalen.dk afsløre, at seerne i løbet af denne sæson bliver præsenteret for to helt nye deltagere, men nu kan vi også afsløre, at der også bliver et glædeligt gensyn med en tidligere deltager.

Louise Brylle, kæresten Jesper og Louises to børn, Mads og Julie, kan nemlig igen opleves på skærmen senere til foråret. Det bekræfter den unge mor over for Realityportalen.dk.

– Vi har hele tiden kun været på pause, og vi ville vente, til der skete noget stort, før vi vendte tilbage – og det må man sige, at der så er nu, så derfor valgte vi at komme med igen, fortæller Louise Brylle.

LÆS OGSÅ: Gravid Louise Brylle afslører: Vi venter en …

Praktikforløb og graviditet

Der er nemlig sket meget i livet hos Louise, siden vi sidst fulgte med. Den unge mor er kommet et stort skridt videre i sin socialrådgiver-uddannelse og har for nylig afsluttet et succesfuldt praktikforløb hos Kriminalforsorgen i den forbindelse.

Til sommer kommer også der endnu et medlem til familien, når Louise og Jesper får deres første barn sammen. Den unge mor er i øjeblikket gravid, og seerne får lov til at følge med i hele graviditeten.

– Vi har filmet helt fra starten af, så man får det hele med. Og så kommer der et følsom forløb med, som jeg også snakker om. Så det bliver nogle afsnit fyldt med glædestårer og kærlighed, slår Louise fast.

LÆS OGSÅ: Louise Brylle: Sådan går graviditeten

Fint med pause – og fint med comeback

Den unge mor slog sidste år fast, at hun havde ønsket at tage en pause fra reportageserien. Og selv om hun har været glad for en lille pause, så er hun også godt tilfreds med igen at være tilbage i ‘De unge mødre’.

– Jeg har det ganske fint med at være tilbage. Det er hyggeligt, og vi nyder, når vi filmer, og børnene elsker det – så det er så fint, fortæller den unge mor og slår fast, at der er tale om et permanent comeback.

GALLERI: Sådan gå det med ‘De unge mødre’-Christinas tvillinger

– Det har været helt fint med en pause, men det gjorde jeg også kun på grund af praktikken, jeg har været i, så mit fokus kun var på dette. Nu, hvor jeg desværre ikke er der mere, vil det være sjovt at filme lidt igen, og vi har jo så også nogle skønne afsnit, man så kan se tilbage på om mange år. Så det er jo kun dejligt, og det bliver kun dejligt med de nye afsnit også.

Tv-seerne må dog væbne sig lidt med tålmodighed, før de igen kan få lov til at se Louise og familien. Efter planen skal de først være med tirsdag i uge 15, men indtil da er der masser af gode øjeblikke med seriens andre deltagere i vente. Du kan se et nye afsnit af ‘De unge mødre’ hver tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 eller DPlay.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: To nye deltagere i ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: Ung mor taler ud om vild fødsel

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.