Ifølge Thomas er der en vigtig del, der blev klippet fra i programmet.

I torsdags blev det afsløret, at Simone og Anders har vundet ‘Paradise Hotel’ 2017. Det betød samtidig, at Thomas og Malene måtte gå tomhændet fra programmet, og selvom det ærgrer dem, så under de også det andet finale-par at vinde titlen og de 500.000 kroner.

Flere af jurymedlemmerne mente, at Thomas og Malene var kommet for let til finalen, da de ikke havde været meget i fare under programmet. Her pointerede Thomas og Malene dog, at det netop var deres taktik at undgå at være bussemænd. Thomas fortæller desuden også, at mange af parrets taktiske beslutninger er blevet klippet fra:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinderne: Vi følte os sikre mod Thomas og Malene

»Jeg er rigtig tilfreds med, hvordan de har klippet mig, men jeg ville gerne have haft nogle flere timer, hvor man kunne se lidt mere. Der har jo været rigtig meget fokus på forholdene herinde – Simone og Philip og Lenny og Philip – og de har fyldt rigtig meget på den gode og sjove måde,« forklarer Thomas og uddyber:

»Men det, seerne ikke ser, er, at der er rigtig mange tidspunkter, hvor Malene og jeg løber rundt og snakker taktik med alle, og vi er med til at have kæmpe indflydelse på, hvad der skal ske, hvem der skal blive, og hvem der ikke skal blive. Og det kommer ikke med, og det er lidt ærgerligt, synes jeg. Vi er blevet lidt tilsidesat fremfor underholdningen, fordi vi mere har haft fokus på det taktiske.«

Se interviewet med Thomas nedenfor, hvor han også afslører, hvilken karriere han nu skal i gang med:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Simone: Jeg kan takke Philip for finalepladsen

LÆS OGSÅ: Philip ude af ‘Paradise’: Jeg skulle have stået med Simone

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinderne afslører: Det skal pengene bruges til

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk