Kvinder i nyt studie foretrak en sparsommelig mand.

Vi kender det fra mange Hollywoodfilm. En smuk mand med solbriller på stiger ud af sin sorte BMW og kigger kort på sit skinnende Rolex-ur. Omkring ham står kvinder i hobevis og smiler flirtende til ham.

Dog er det kun i fiktionen, at kvinder falder for store biler og bling, lyder konklusionen i et nyt studie, der er udgivet i forlaget Springer's tidsskrift Evolutionary Psychological Science.

I hvert fald når det gælder kvinder, der leder efter en livspartner og ægtefælle, påstår forskerne bag studiet i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

For det viser sig ifølge studiet, at kvinder opfatter mænd, der åbenlyst fremviser deres bling som kun værende interesserede i et seksuelt forhold, men ikke i en ægtefælle, siger Jessica Kruger, der er en af forskerne bag studiet fra University of Buffalo i USA:

»Det gør op med ideen om, at når mænd fremviser store økonomiske ressourcer, er de mere attraktive overfor kvinder, der også tænker, at han vil være et godt valg i forhold til at sikre fremtidige børn,« siger hun i pressemeddelelsen.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor vågner du op med ’jern’ på

To grupper af amerikanske bachelorstuderende deltog i spørgeskemaundersøgelsen, hvor de blandt andet blev præsenteret for to mande-typer – én, der ville købe en ny bil, og én, der i stedet ville spare og valgte en brugt bil.

Kvinderne skulle herefter vælge, hvilken type de fandt mest attraktiv, og her vandt den sparsommelige, fornuftige mand.

Læs mere på Videnskab.dk: