2018 er startet godt for 'De unge mødre'-deltageren, der har fået ring på fingeren.

Det var en lykkelig Line de Laurent, der sidste afslørede over for Realityportalen.dk, at hun havde fundet sig en kæreste, den syv år yngre sømand Jakob Nyhuus, som hun var meget glad for. Den unge mor mente godt, at hun kunne klare livet som sømandsfrue, men både hende og Jakob måtte i sidste ende indse, at savnet til hinanden var for stort, når han var ude at sejle, og derfor flyttede de sammen få måneder senere.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Line om kæresten: Folk ser ned på os

Den 28-årige ‘De unge mødre’-deltager og den syv år yngre Jakob fortalte for nylig, at de har startet et firma op sammen, men nu står det klart, at det langt fra er det eneste store projekt, de bliver fælles om i fremtiden. De skal nemlig giftes.

Nytårsaften gik Jakob på knæ foran Line, der ikke tøvede ét sekund, før hun accepterede hans romantiske frieri. Det bekræfter den unge mor over for Realityportalen.dk.

– Det kom jo først som et kæmpe chok. Jeg havde på ingen måde set det komme, men jeg er jo ovenud lykkelig. Der var ingen tvivl, og jeg sagde ja med det samme, fortæller Line.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Jeg har muligvis kræft

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Line blev et viralt hit på internettet, da hun forsøgte at lave ovnkartofler i en plastikpose.

 

LÆS OGSÅ: Husker du Nicki og Lucas fra ‘De unge mødre’? Sådan går det i dag

En lille luskebuks

Selv om Line slet ikke havde det på fornemmelsen, så var det et frieri, som Jakob havde lagt en masse planlægning i, fortæller hun.

– Jakob var sgu en lille luskebuks, for han havde spurgt mig – når vi nu ingen planer havde lavet for aftenen, udover at vi skulle ud til hans familie og spise lækkert mad – om vi så ikke hver især skulle finde på et sted, vi skulle køre hen. Og vi måtte intet fortælle hinanden, vi skulle bare køre.

Den idé var Line med på, og parret tog sammen på en køretur, hvor Jakob først skulle vælge et sted.

LÆS OGSÅ: Maria Sebens taler ud efter hårdt år: Sådan har jeg det nu

– Jeg har et hemmeligt sted, jeg plejer at køre til, hvis jeg har brug for at få luftet tankerne. Der er så smukt og idyllisk og har en natur, der sparker røv. Men kun Jakob kender til det sted, fordi jeg valgte at tage ham med derop på vores halvårsdag, fordi stedet på en eller anden måde betyder så meget for mig, og derfor ville jeg gerne dele det med ham, siger Line, der selvfølgelig havde planlagt at tage Jakob med til stedet denne aften.

– Jeg anede så bare ikke, at det også var det sted, han havde valgt til os, før vi nærmede os lokationen. Da vi ankom til dette sted, satte jeg mig på en bænk og fortalte ham, at det også var her, jeg gerne ville tage ham med op, og det sagde han så, at han godt vidste, siger Line.

LÆS OGSÅ: Ung mor har igen fundet kærligheden: Det er slut med utroskab

Styrtgræd af glæde

Det var dog langt fra den eneste overraskelse, der ventede Line den aften.

– Han hev så en kurv frem, hvor hans telefon lå og spillede vores sang, ‘Say you won’t let go”, som vi begge hørte meget, mens han sejlede. Så åbnede han selvfølgelig en Black Tower og skænkede op i to fine champagneglas og skålede godt nytår imens, hvorefter han gav mig en aflang, firkantet pakke, som jeg skulle åbne.

– Den er så smuk. Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Line om den diamantring, kæresten havde klar, da han gik på knæ. (Foto: Privat)

– Inde i pakken var der et billede af os sammen, som vi fik skudt i sommer dagen før hans sidste sejltur, og på selve billede stod der to datoer – den første dato var den dato, hvor vi mødte hinanden allerførste gang, og den anden dato var så 01.01.2018, som var den dato, vi gik ind i det nye år sammen på.

– Han siger så til mig, at det ikke var den eneste gave, jeg skulle have. Og da fik jeg en kæmpe, gigantisk klump i maven og gik helt i stå. Så gik han på knæ foran mig og spurgte, om jeg ville være hans for evigt, og så begyndte jeg jo at styrtgræde af glæde og sagde ja nok ti gange, jubler Line.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Disse ‘De unge mødre’-deltagere medvirker i nyt program

Sparer op til bryllup

Selv om Line nu har fået en ring på fingeren, så betyder det dog ikke, at der er bryllup i den nærmeste fremtid. Parret har ikke travlt og vil i stedet spare penge op, så den store dag kan blive helt perfekt.

– Vi har jo sammen en fællesopsparing, som vi nu har valgt at kalde ”bryllupsopsparing”. Og når vi er enige om, at beløbet ser realistisk ud, så begynder vi at se efter en dato. Vi har dog valgt en årstid, men den røber vi ikke, siger Line, der kun har en svag idé om, hvordan brylluppet skal foregå.

– Vi har ikke valgt noget om, hvordan og hvor det skal foregå, men vi ved, at vi bliver omkring 50-55 gæster. Det er med den allernærmeste familie på begge sider og så vores bedste venner, siger hun og slår fast, at hun drømmer om at spare 50.000 op til brylluppet.

HUSKER DU? ‘De unge mødre’-kæreste var utro med faster

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sandra: Derfor vender jeg tilbage til skærmen

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.