Det er slut med tidligere deltagere i 'Robinson Ekspeditionen', og det er noget, der skaber vrede.

Veteranerne har i den grad svigtet i den igangværende sæson af ‘Robinson Ekspeditionen’. Fem tidligere profiler i programmet blev hentet ind som et sikkerhedsnet for værten Jakob Kjeldbjerg, efter han sidste sæson kunne se rekordmange deltagere stoppe i utide.

Efter fem programmer i år er status, at blot én af de fem veteraner er tilbage. To blev kylet ud efter svindel, én blev sendt ud efter en dødskamp, mens den fjerde frivilligt valgte at trække sig senest. Det har vakt vrede hos flere tidligere deltagere, fordi Jakob Kjeldbjerg for nylig afslørede over for Realityportalen.dk, at det er helt slut med tidligere deltagere, så længe han er vært.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Tina i hård kritik: Hold nu kæft en flok kællinger!

En af de tidligere deltagere er Malou D. Petersen, der medvirkede i den seneste sæson. Ifølge hende selv fik hun også tilbudt en plads i årets ekspedition, men selv om hun takkede ja til pladsen, blev hun i sidste ende fravalgt. Derfor er hun rasende over, at de fem, der blev valgt, langt fra har grebet chancen.

»Jeg er hammer sur over vores veteraner, der snyder og opgiver! Nu er veteranholdet slut, fordi to har snydt, og én har givet op! Det gør mig pisse sur, da jeg kunne have fået en af de pladser, og fordi jeg virkelig ville afsted igen og kæmpe,« raser hun over for Realityportalen.dk.

»Efter snyderiet har Jakob Kjeldbjerg selv udtalt, at han aldrig vil have gamle deltagere med igen! Derfor er min drøm slukket. Jeg synes bare ikke, det er fair, og jeg er frustreret over det,« fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Tina: Jeg kunne have vundet

LÆS OGSÅ: Fik ny chance efter veteran-exit: Jeg følte mig ikke værdig

LÆS OGSÅ: Sendt ud af ‘Robinson’ trods vundet dødskamp: Det er da lidt unfair

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-deltager raser mod TV3: De gør mig til et dumt svin

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.