Forfatteren bag Harry Potter-bøgerne har nu endelig løftet sløret for, hvorfor Harry Potter valgte at navngive sin søn efter den mystiske, ondskabsfulde og kontroversielle professor Severus Snape.

Inkarnerede Harry Potter-fans vidste ikke rigtigt, hvad de skulle mene, da det i epilogen til historien om troldmanden kom frem, at en voksen Harry Potter havde valgt at navngive sin søn Albus Severus.

Albus efter Albus Dumbledore og Severus efter Severus Snape. Mens førstnævnte gav god mening, så vakte det undren, at Harry Potter skulle vælge at ære sidstnævnte. En professor, der måske nok til sidst viste sig ikke helt så ond, som man skulle tro, men alligevel havde gjort Harry liv surt på Hogwarts, slog Albus Dumbledore ihjel og iøvrigt var indirekte årsag til Harry Potters forældres død.

LÆS OGSÅ: Så er det nu! Få din egen lejlighed på Hogwarts

Nu kommer J.K.Rowling alle de undrende fans i møde og forklarer, hvorfor Harry Potter valgte Severus til sin søn.

Det sker på Twitter, hvor en fan spurgte ind til sammenhængen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Severus Snape fik ikke mange fans for sit slet skjulte had til Harry Potter. Alligevel valgte Harry Potter at navngive sin søn efter professoren.
Severus Snape fik ikke mange fans for sit slet skjulte had til Harry Potter. Alligevel valgte Harry Potter at navngive sin søn efter professoren. Foto: All Over
Vis mere

Og J.K.Rowling kom spørgeren i møde.

- Snape døde for Harry ud fra kærlighed til Lily (Harrys mor, red.), Harry ærede ham med tilgivelse og taknemmelighed, skriver J.K. Rowling.

LÆS OGSÅ: One Direction-medlem ejer vild rekvisit fra Harry Potter

Det stillede i første omgang ikke de mange nysgerrige fans på sidelinien tilfredse. Langt fra, og så måtte forfatteren til tasterne igen.

- Der gemmer sig en hel novelle i, hvorfor Harry gav sin søn Snapes navn, men beslutningen kommer lige fra hjertet af, hvordan Harry var, efter krigen.

LÆS OGSÅ: Disney lancerer egen streamingtjeneste

- Snape er helt grå. Du kan ikke forvandle ham til en helgen: Han var hævngerrig og en bølle. Du kan ikke gøre ham til djævlen: Han døde for at redde troldmandsverdenen.

- Ved at ære Snape, håbede Harry i sit hjerte, at han også ville blive tilgivet. Dødsfaldene ved slaget om Hogwarts hjemsøgte Harry for altid.

Hele historien om tiden efter Harry Potter-bøgerne vil iøvrigt blive fortalt i en teaterforestilling til sommer i London. Her opføres "Harry Potter and the Cursed Child", som J.K.Rowling har været med til at skrive, og som omhandler tiden efter "Harry Potter og Dødsregalierne".

LÆS OGSÅ: Nu kommer Harry Potter 8

Artiklen er oprindeligt publiceret på på www.herognu.dk.