Mikkel Lomborg, manden bag Ramasjangs Hr. Skæg, følte sig først rigtig voksen for et halvt år siden, da han fik kørekort.
Jeg kommer fra en lidt hippie-agtig familie. Kapitalister var de onde glatbarberede, og helte havde skæg. Min far, for eksempel. Han var en lille smule, ja, vattet.
I min barndomsoptik fik jeg sådan en beskyttertrang over for ham, og det har fulgt mig. Jeg har ikke lyst til, at mænd med skæg skal have det dårligt.
LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår
Et langt, sort skæg kan man bare ikke lade være med at kigge på og blive fascineret af. Og det tror jeg faktisk er biologisk. Hvis man kigger ud på alle verdens kulturer, så findes der mænd med langt skæg alle steder. De har på en eller anden måde en autoritet.
Børnene lytter virkelig, når Hr. Skæg siger noget; det tror jeg ikke, de ville gøre på samme måde, hvis han ikke havde det lange skæg. Jeg har i hvert fald altid haft lidt sværere ved at lytte til mænd uden skæg.
Om sex og død
Sådan nogle giftige emner som seksualitet og død kan jeg ikke rigtig tage ansvar for at introducere for børnene. Det må foregå på forældrenes præmisser, og nogle synes, at femårige skal have at vide, hvordan man får børn, andre mener måske, man skal vente, til de er ti.
Jeg er blevet mere bevidst om det her, efter jeg selv har fået børn, men før det var jeg skruppelløs. Så jeg kom engang til at forklare nogle børnehavebørn, hvad ‘boller’ betyder. Det blev deres forældre ikke så glade for. Men jeg synes sådan set, at når børn stiller et spørgsmål, er de klar til at høre svaret. I modereret form, selvfølgelig.
LÆS OGSÅ: Pinlige spørgsmål: Boller I, mor og far?
Men altså, i den bedste af alle verdener synes jeg, at når et barn spørger om noget, burde man som voksen bare have lov til at forklare ens egen, personlige ide om, hvad svaret på spørgsmålet er. Det ville gøre det hele lidt sundere.
Hvis jeg fik lov, ville jeg tage Hr. Skæg på en tur i alle religionernes dødsriger og gøre børn mindre bange for døden. Men det er måske at tage munden for fuld.
Om at vokse op
Min mor startede en kvindegruppe, som jeg også kom i, og her blev mænd generelt omtalt som nogle svin. Og jeg var sådan lidt bange for at vokse op og blive et af de svin. Jeg ville hellere have været en af medsøstrene, hvis jeg kunne have valgt. Så jeg glædede mig ikke til at vokse op.
Jeg vidste, jeg var voksen, da jeg omsider fik kørekort for et halvt år siden. Jeg har altid betragtet det at køre bil og finde vej som noget meget voksent og har derfor skubbet det foran mig i rigtig mange år. Men de her køreture har så vist sig at være en kæmpe gave.
De seneste syv år har jeg taget bussen og toget rundt, og så bliver jeg genkendt som Hr. Skæg. Det kan jeg egentlig meget godt lide, men det er også lidt hårdt at være på arbejde konstant. Det gik op for mig, da jeg for første gang satte mig alene ind i en bil, at jeg havde fri. Det var en åbenbaring. Før havde jeg kun pause, når jeg gik på toilettet.
LÆS OGSÅ: Onkel Reje: Gak ud, dit barn har brug for dem
LÆS OGSÅ: Barndom: Sådan var det at være barnestjerne
LÆS OGSÅ: Ni hemmeligheder til en lykkelig barndom
