Pippi Langstrømpe har prøvet det. Tintin været tæt på. Og nu er turen så kommet til Bond. James Bond. Til en tur gennem censurens vridemaskine. Men det er skudt helt ved siden af, mener forlagschef.
»Vi skal ikke være formynderiske,« siger Gyldendals forlagschef for voksen-skønlitteratur, Simon Pasternak, om tendensen.
Det var i den forgangne weekend, at engelske The Telegraph kunne afsløre, at hele Ian Flemings Bond-serie i anledning af 70-året for den første roman er blevet gået igennem med en tættekam.
Og omskrevet.
Bøgerne skulle – mente forlaget – kunne tåle at blive læst af sensitive læsere. Og derfor er enhver racistisk eller stødende sætning omformuleret. Eller opdateret, som de kalder det.
I mange af dem er etniciteten af karaktererne tilmed helt udeladt.
Samme tur har også forfatter Roald Dahl netop været igennem. Forfatteren – som står bag legendariske børnebøger som 'Charlie og chokoladefabrikken', 'Gremlins' og 'Jimmy og den store fersken' – beskriver eksempelvis en karakter som 'fed'.
Men det var for nedsættende. Så nu er det ændret til 'enorm'.
»Absurd,« kaldte forfatteren til 'De sataniske vers', Salman Rushdie, censuren og fik støtte fra en lang række øvrige forfattere.
Så hvem – og hvad – bliver det næste?
Står det til forlagschef for skønlitteratur Simon Pasternak bliver det i hvert fald ikke aktuelt i Danmark. Ikke fra Gyldendals side. Ikke i bøger for voksne.
Forlaget står bag en lang række af Danmarks største forfattere, som har skrevet, hvad der i dag betegnes som klassikere.
Tove Ditlevsen, Hans Scherfig, Klaus Rifbjerg, Karen Blixen. For nu at nævne et par stykker.
Men ingen af dem vil blive udsat for censur.
»Man kan diskutere, om visse gamle danske klassikere skal moderniseres, fordi de er svære at forstå rent sprogligt for unge mennesker.«
»For hvis man er 15 år, er det svært at læse eksempelvis Herman Bang. Så der kan vi blive nødt til at lave en bro.«
»Men den bro mellem generationerne skal ikke bare være en moraliserende og formynderisk bro,« forklarer Simon Pasternak og fortsætter:
»En klassiker ser jo netop på verden med en bestemt tids øjne. Det kan nogle gange være brugbart. Andre gange anstødeligt. Det er der ikke noget at gøre ved, for det er sådan, det er.«
Derfor mener han også, at tendensen – som har hersket i flere år og altså ramt både Pippi Langstrømpe og Tintin – er skudt helt ved siden af.
»For pointen i en klassiker er jo netop, at den er skrevet i en anden tid. Man kan ikke bare gå ind og være formynder på det,« mener Simon Pasternak.
»Hvis man laver et udvalg af digte, kan man selv vælge snittet, og hvilke man tager med, men vi ændrer aldrig i hele tekster. Hverken enkeltdigte eller romaner.«
At vælge snittet var præcis, hvad der var tilfældet, da Gyldendal for et par år siden genudgav Halfdan Rasmussens børnerim og sorterede otte af dem fra. Fordi de indeholdt ord som 'neger' og 'hottentot'.
Dengang udtalte forlagets direktør, Morten Hesseldahl, at det afgørende her var, at rimene henvendte sig til børn.
»Børn har ikke det kritiske beredskab og kender ikke den historiske ramme for, at man udtrykte sig på den måde, da Halfdan Rasmussen skrev dem,« sagde han til Ritzau.
»Men vi sørgede for, at begge udgaver fandtes. Både udvalget uden 'hottentot' og de samlede digte, så man selv kunne vælge, hvilken udgave man ville have,« forklarer Simon Pasternak om beslutningen.
Og selvom han medgiver, at eksempelvis Karen Blixens Afrika-bøger meget vel kunne indeholde racisme og efter nogens mening burde censureres, er netop det problemet. At det er 'nogen'.
»For hvem er det, der skal sætte sig i spidsen for at fortælle, hvad folk kan tåle?« spørger han og understreger, at begreberne i en litterær tekst sjældent er entydige.
»Er Shakespeares 'Othello' for eksempel en racistisk tekst, der bruger racistiske stereotyper, eller handler den om racisme, og hvor ødelæggende racistiske stereotyper er?«
»Jeg vil mene det sidste. I hvert fald er det med meget stærke litterære tekster netop tvivlen og dobbelttydigheden, der er afgørende.«
Men diskussionen og debatten er vigtig.
»Hvad enten det er klasse, køn eller etnicitet, er det at diskutere en helt grundlæggende ting, som litterære værker er virkelig gode at diskutere ud fra.«
»Man kan være uenig, eller de kan komme fra en anden tid, men det gør det jo ikke mere uinteressant.«
»For klassikere er et fjernt spejl, hvor vi ser os selv gennem nogle andre måder at være menneske på. Og det skal man ikke censurere.«
»Jeg tror, at vi skal passe på med at strømline værker og tro, at vi ved, hvad folk kan tåle at læse. For det tror jeg, at de godt selv kan afgøre.«
