Den 30-årige deltager fortæller ærligt om sine usikkerheder for åben skærm.

Da Nicolas Feer meldte sig til ‘Gift ved første blik’ var en af hans ambitioner, udover at finde kærligheden, at få talt ud om sine usikkerheder.

– Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at hvis jeg kom med i programmet, skulle jeg få styr på min usikkerhed. Ellers ville jeg aldrig få det gjort. Det har fulgt mig siden teenagetiden. Jeg ved godt, hvad jeg er værd på andre områder, som bror, ven og som underviser, men jeg har altid haft svært ved det med damer og kærlighed, siger han.

WOW! Så mange par og børn er skabt af ’Gift ved første blik’

Nicolas holdt sit løfte til sig selv, og fortalte hudløst ærligt foran rullende kameraer, hvordan har føler sig usikker over for det modsatte køn og tvivler på sin egen værdi i et parforhold.

– Jeg havde helst gjort det uden kamera på, men det hjalp mig meget at få talt med Mette (Schmidt, en af programmets eksperter, red.). Jeg var selv lidt nervøs for at se det afsnit. Og det var svært for min mor at se, erkender Nicolas, hvis mor er dansk, og far er franskmand.

– Til gengæld får hun rigtig meget positiv respons på programmet fra venner og kolleger: Du har en meget velopdragen søn, siger de. Det varmer hun sig lidt ved, fortæller Nicolas.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par: Sådan gik bryllupsnatten

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Christian: Derfor rører jeg så meget ved Mette

Computeren kunne ikke reddes

I aftenens afsnit af programmet så vi en episode, hvor der er dårlig stemning mellem Nicolas og hans kone, Camilla.

– Vi har en diskussion, der handler om min karriere og vores fremtid. Camilla er kritisk over for mine valg, og hendes spørgsmål gør mig utilpas.  Jeg er lidt ærgerlig over, at hun stiller sig så kritisk over for det, jeg laver i stedet for at være nysgerrig, siger Nicolas, der tilbyder kurser i programmering, såkaldte coding bootcamps, og netop havde taget springet som selvstændig, da han blev gift i programmet.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Martin: Derfor kunne vi ikke bo sammen

Midt i den ophedede situation kom Camilla til at spilde et glas kakaomælk ned i tastaturet på Nicolas’ bærbare computer. En episode, som Nicolas tog med stoisk ro.

– Jeg havde mest tanke på computeren og på, om jeg kunne nå at redde den. Så jeg tog den ud på badeværelset og forsøgte at lave heimlich-manøvren på den, eller hvad man nu skal kalde det, griner han.

Men forgæves:

– Den kunne ikke reddes. Alt var væk. De vigtigste ting ligger på Dropbox og Google Drive, men der var en del ting med affektionsværdi, som små nørdede ting, jeg har lavet. De er væk, konstaterer Nicolas, som heldigvis var dækket af sin forsikring og slap med 500 kroner.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke i ’Gift ved første blik’: Birgitte fik chok-besked dagen efter brylluppet

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Birgitte opdaget på Tinder

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.