Birgitte og Martin måtte nøjes med et weekendægteskab.

På ægte gentleman-maner bar Martin sin brud, Birgitte, over dørtrinnet, da de tirsdag aften i ’Gift ved første blik’ flyttede sammen i hans hjem på Midtsjælland.

Efter en uges adskillelse siden bryllupsrejsen i Venedig savnede parret hinanden og var tydeligt glade for gensynet. Men den romantiske stemning varede ikke ved. Martin og Birgitte kunne ikke få de praktiske ender til at mødes.

– Jeg sagde til Birgitte, at jeg ikke ville køre hende til København (hvor hun arbejder, red.) hver dag. Men jeg ville meget gerne køre hende til den lokale station, Hvalsø, som ligger cirka 20 kilometer væk, fortæller Martin, der selv havde selv taget orlov fra sit arbejde som radiograf under programmet for at kunne gå all in på eksperimentet.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Birgitte opdaget på Tinder

LÆS OGSÅ: Nyt ‘Gift ved første blik’-par ses stadigvæk

– Jeg prøvede at tilpasse mig situationen, men ville ikke ligge og køre til København hver dag, siger Martin, som tog den cirka 50 minutter lange tur i bil frem og tilbage mellem sit hjem og Birgittes hjem i Nordsjælland flere gange i løbet af det fem uger lange eksperiment.

– For at få det hele til at passe sammen var der faktisk tre døgn, hvor jeg kørte over 900 kilometer, fortæller Martin.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

Da Martin og Birgitte tog hul på transport-udfordringen, indså de, at de ikke kunne finde en løsning. Da Birgitte har en hjemmeboende datter, kunne Martin ikke bo hos hende.

– Så går vi over til at sige, at vi tager det fra dag til dag, og så er det, vi aftaler et weekendægteskab, siger han.

Følg parret de kommende tirsdage på DR1 klokken 20.45.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Christian: Derfor rører jeg så meget ved Mette

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Martin: Derfor fortalte jeg ikke om min religion

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.