Eksperterne går nogle gange for langt, når de skal vise deltagerne, hvor forkert de bruger deres penge.

Endnu en sæson af ‘Luksusfælden’ er netop slut, og i løbet af de sidste måneder har en lang række økonomisk trængte danskere fået hjælp til at komme op fra gældshullet. Ofte går eksperterne langt for at vise deltagerne, hvor forkert de bruger deres penge – og nogle gange går de måske også for langt.

LÆS OGSÅ: Maja efter ‘Diva’-finalen: Derfor havde Mogens ikke fortjent at vinde

I løbet af sæsonen har seerne blandt andet set eksperterne smide 40 kilo bland-selv-slik på jorden og overhælde 20 burger og pommes frites, 12 poser chips, en hel del kage og slik samt 60 pakker cigaretter med 60 liter cola.

Og den slags er langt fra noget, som man klapper i hænderne over hos foreningen Stop Spild Af Mad, som Realityportalen har talt med.

– Vi synes, det er et underligt signal, at et program som ‘Luksusfælden’, der går ud på at skære ned på folks overforbrug – heriblandt madspild – faktisk viser madspild på den måde, lyder det fra foreningen.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi taler ud om dommen: Jeg er lidt ligeglad

“Giv maden til de hjemløse”

Foreningen gør klart, at de naturligvis ikke ved, om der er tale om gammelt og ubrugeligt mad. Men hvis det er tilfældet, så bør det i fremtiden fremgå klart og tydeligt, lyder anbefalingen.

– Vi synes generelt ikke, at mad skal bruges til underholdning, hvis de er friske, gode råvarer, der ikke har overskredet holdbarhedsdatoen. Hvis det er det, som ‘Luksufælden’ bruger, så synes vi naturligvis ikke, at det er okay. Hvis de bruger mad, der er for gammelt, og derfor alligevel ikke kan spises, så er det selvfølgelig fint nok. Men så bør de gøre det klart i programmet.

Hvis der er tale om ganske almindelig mad, så har foreningen Stop Spild Af Mad en bøn til TV3 og produktionsselskabet Metronome.

– Vi ved, at organisationen Projekt Hjemløs ofte modtager madvarer fra produktionsselskaber, og vi ved, at de er rigtig glade for det og meget gerne vil have mere. Så hvis det er helt fine råvarer, som de bruger i programmet, så vil vi da opfordre dem til at tage kontakt til Projekt Hjemløs og give maden til dem efterfølgende, lyder det.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert afslører overforbrug: Her er min guilty pleasure

TV3: Eksemplets magt kan hjælpe deltagerne

Realityportalen har været i kontakt med TV3’s presseansvarlige for programmet, Mette Barnes. Her ville vi blandt andet gerne vide, om der er tale om for gammelt mad, hvad produktionen gør med det mad, der bliver brugt eller ødelagt under optagelserne, og om man har overvejet at give maden til for eksempel hjemløse.

Det har dog ikke været muligt at få et konkret svar på de spørgsmål, men i et skriftligt svar gør hun det klart, at der ikke altid, at det ikke er ofte, man ødelægger mad.

– Det er heldigvis langt fra hver gang, vi smider mad ud, når vi i programmet skal visualisere et stort madforbrug. Tit viser vi blot emballagen og gemmer alle vores rekvisitter og genbruger dem, så vi netop ikke skal smide mad ud for at fremskaffe ny emballage, skriver Mette Barnes og indrømmer, at der nogle gange er tale om rigtig mad:

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi

– Men nogle gange er det eksemplets magt, som vi vurderer vil rykke vores deltagere til netop at ændre sine dårlige og uøkonomiske vaner til et bedre og sundere liv. Det samme håber vi kan inspirere seerne.

Om ‘Luksusfælden’ foretager ændringer i de kommende sæsoner, vil fremtiden vise. Den populære TV3-serie vender formentlig tilbage med en ny sæson til efteråret. Hvis du gerne vil medvirke, kan du sende en ansøgning til programmet her.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Derfor kommer jeg ikke tilbage til Danmark

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Vi hader ikke husdyr, men …

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperterne afslører: Derfor får vi så gode aftaler

LÆS OGSÅ: UPS! Taler ‘Luksusfælden’-værten over sig om ny sæson?

​Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.