Bryllupsklokkerne kommer nok ikke til at ringe indefor nærmeste fremtid.

Selv om det er halvandet år siden, han var på knæ og fri til sin svenske kæreste, Andrea, har Frederik Fetterlein endnu ikke sagt ja foran en præst. Og der er ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ske i nær fremtid.

»Alt er godt mellem os, og vi vil stadig gerne giftes. Men lige nu har vi 20 punkter på listen over ting, der skal klares først. Og det er ikke fedt at blive gift med stress,« siger Fetterlein.

Parret deler deres tid mellem hans sted på Islands Brygge og hendes i Helsingborg i Sverige, hun pendler mellem Sverige og Danmark, hans yngste søn, Sean, flytter snart til Barcelona og den ældste, Tobias, til London. Så mange ting skal gå op i den tidligere tennisstjernes liv, før bryllupsklokkerne ringer.

»Men vi må snart tage os sammen,« siger Fetterlein.

LÆS OGSÅ: Fetterlein efter ‘Luksusfælden’: Sagde nej til 7 millioner

LÆS OGSÅ: Drama og utroskab: ‘De unge mødre’-par taler ud om bruddet

Planen er fortsat at blive gift i Kroatien, hvor Andrea oprindeligt stammer fra.

»Og når først vi går i gang med planlægningen, går det rimeligt stærkt,« siger han.

Fetterlein har to sønner og ved, at han med Andrea kan se frem til endnu en omgang med bleer og søvnløse nætter.

»Hun vil jo gerne have børn. Så det får vi jo på et tidspunkt. Det skal dog ikke tage for lang tid. Jeg er lige blevet 47, og jeg vil ikke have en baby som 60-årig. Jeg tror, deadline er omkring de 50. Og så skal vi kun have én base, når der er et barn. Så kan hun ikke pendle mellem Danmark og Sverige.«

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen skal giftes – se ringen her

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor venter barn nummer tre

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Camilla og Kevin på bryllupsrejse

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.