Thomas Skov Gaardsvig med sin lille datter.
Thomas Skov Gaardsvig med sin lille datter. Foto: Privat

Der er nogle ting i det her nye liv, jeg ikke forstår.

Jeg blev far for første gang den 21. juli.

Det betyder, at jeg har kunnet skrive far på cv’et de sidste par uger. Nu har jeg ikke haft brug for at sende et cv de sidste par uger, men du ved, hvad jeg mener.

Det er for tidligt at drage de store konklusioner om, hvad min lille datter har betydet for mit liv endnu, men jeg kan dog uden den mindste tøven sige, at det er det vildeste og det bedste, der nogensinde er sket for mig.

Selvom hun ikke vejer mere end en juleand til 4 personer - inklusive indmad - så er hun det største i mit liv.

Men der er nogle ting i det her nye far-liv, jeg ikke forstår.

Jeg fatter ikke, at man bare må få et barn med hjem. Min datter blev født på Hvidovre Hospital, og vi overnattede derude en enkelt nat, inden vi blev sluppet fri.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim: ”Jeg har ikke forkælet mine børn efter skilsmissen. Mangel på opdragelse skal ikke kompensere for skyldfølelse”

Det var lige for at være sikker på, at det hele virkede. At det, der kom ind, også kom ud. Men kl. 10 om formiddagen, efter fik vi besked på, at alt var godt, måtte vi tage hjem.

Stop en halv. I kan sgu da ikke bare sende folk hjem med spædbørn på den måde.
Er der ikke en eller anden test, man kan få lov til at tage?

Da jeg var 16 år og ville køre på knallert, var jeg nødt til at tage et knallertkørekort for at få lov, og knallerter er gudhjælpemig nemmere end børn - det er gas op og brems og det kræver et kort.

Jeg har også arbejdet på restaurant Bone’s, og når man arbejder med mad, skal man også tage et hygiejnebevis for at bevise, at man har forstået, at det er farligt at skide i maden.

Men børn - rigtige børn i kød og blod - dem får man bare med hjem uden at skulle vise, at man kan betjene dem.

Det er sgu da et grufuldt stort ansvar.

Jeg beder ikke om et længere forløb i ’Sådan holder du et barn i live’. Men hvad med et spørgeskema på 10-20 spørgsmål, der lige gir' et fingerpeg om, hvorvidt du ved, hvad du har med at gøre?

“Hvis barnet siger denne lyd …VRÆÆÆL… - hvad gør du så?” eller “Hvor varmt skal et barn være?” eller “Må et spædbarn få koldskål?”

Det ville være i alles interesse.

LÆS OGSÅ: Signe Molde-Amelung: "Min mand glemte vores datter i Netto, da hun var et par dage gammel"

Og det er jo ikke fordi, at Kåre Sand nødvendigvis skal komme og tvangsfjerne dine børn, hvis du ikke ved alt om børn fra day one - det er udelukkende for at give et praj om, at der er potentiale.

Så fatter jeg heller ikke, hvordan alle andre mennesker er blevet elendige billister i løbet af en enkelt nat. Da vi kørte til hospitalet, bemærkede jeg intet, men det sekund vi forlod parkeringskælderen under Hvidovre Hospital - nu tre i bilen i stedet for to - da var det som om, alle andre forsøgte at køre så hasarderet som muligt.

At køre bil med et barn på halvandet døgn er som at være til køreprøve x 1000 og med ét blev jeg flov over alle de gange, jeg har hidset mig op bag rattet. “Hvorfor kører han 70, hvor man må køre 80?!” Han kan have haft et spædbarn i bilen.

Nu har vi været så heldige, at min hustru og jeg har fået det smukkeste barn, der er født i mange mange år, men jeg er kommet til at tænke på, om man vil kunne se, hvis ens eget barn er grimt.

LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke skal sige til en nybagt far

Det er selvfølgelig fuldstændig lige meget, hvordan man ser ud. Det er det indre, der tæller og alt det der, men jeg ville jo aldrig selv sige det, hvis mine venner fik et grimt barn. Jeg spekulerer bare på, om man som forælder vil kunne se det, eller om det er ligesom i den film, hvor hovedpersonen dater en, som han slet ikke kan se er enormt tyk.

I det hele taget er jeg nok på vej ind i en verden, hvor jeg synes alt, hvad min datter gør, er fantastisk. Allerede nu synes jeg, hun er absurd god til at spise og skide. Det gør hun til ug.

Der skal meget lidt til, at jeg synes, hun er helt unik. Forleden var vi til en hørescreening, hvor hendes ører skulle undersøges. Det foregår ved, at sygeplejersken putter et lille apparat ned i øret på barnet, som sender en lyd ind i øret, og så skal det gerne give ekko ind i apparatet. Der har jeg for øvrigt også lige et forslag til sundhedsvæsenet - nemlig, at understrege hvor lang tid undersøgelserne tager.

Den her høreprøve tog måske 20 sekunder, men det var de længste 20 sekunder i mit liv, for jeg bemærkede, at sygeplejersken bed sig en lille smule i underlæben, som om hun skulle til at fortælle et forældrepar, at deres barn er døvt, og jeg begyndte at stresse over, hvordan jeg nu skulle til at lære hende tegnsprog, udover at jeg også skal lære hende alt andet…

“Der er fint ekko - hendes hørelse er fin…”

Ahhhh - bekymringen blev afløst af lettelse og dernæst stolthed over, hvor godt min datter hører.
Så bær over med mig, hvis jeg begynder at prale med selv de mindste ting - jeg er ikke blevet sindssyg, jeg er bare blevet far.

LÆS OGSÅ: #dadbod: Farmands slaskede krop er det mest sexede lige nu

Nu har vi holdt hende i live i to uger, og det går rigtig godt, men det er fandeme også bekymringstungt at have ansvaret for sådan en lille en. Trækker hun vejret? Trækker hun vejret ordentligt? Spiser hun nok? Skider hun nok? Fryser hun? Hvad vil hun synes om de billeder, jeg lægger på nettet af hende, når hun bliver større?

Men kærligheden, når jeg ser ind i hendes øjne, er fuldstændig uden sammenligning, og jeg nyder hvert sekund med hende, og hvis du ikke allerede har børn, så skynd dig at få nogen. Det er det nye.


LÆS OGSÅ: Sådan bliver du en bedre mand

LÆS OGSÅ: 9 eksempler på at kontaktannoncer er det bedste

LÆS OGSÅ: Peter Falktoft i kommentarsporet  på Euromans Facebook: "Jeg bliver pinligt berørt på dine begne"

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.