Det er en hård dag for medarbejderne på DR.

Varslingen om fyringen af flere medarbejdere er blevet en realitet.

DR havde fortalt, at der skulle nedlægges mellem 90 og 100 stillinger, og at det ville resultere i 60-70 medarbejdere, der efter 'sindetdagen' ville stå uden job.

Fyringerne i DR er en udløber af DRs digitale strategi, der blev præsenteret sidste år. Som et led i den digitale omstilling lægger DR op til at skære i mediehusets journalistiske kræfter for til gengæld at få råd til at udvikle platformene DR TV og DR LYD.

En af dem, der har mistet jobbet, er Jens Rasmussen, der er vært på P8 Jazz.

Det skriver han i en opdatering på Twitter.

'For fire år siden blev jeg fyret af DR. Lige nu er jeg for anden gang blevet fyret. Virkelig en lortedag', lyder det fra den nu afgående vært.

Fyringsrunden har også fået programmet 'Curlingklubben' til at udskyde deres sending.

'Vi havde glædet os til den store repremiere i radioen i dag. Desværre er der i mellemtiden blevet annonceret fyringsrunde i vores afdeling på DR, som lidt har skiftet den gode stemning ud med noget helt andet,' skriver radioværten.

'Derfor er repremieren rykket til i morgen onsdag. Samme tid, samme sted.'

Alle medarbejdere har nu fået besked om deres fremtid i DR.