20'erne kan være tunge at danse med. Der skal tages beslutninger om fremtiden, forventninger skal indfries og lykken skal findes, såmænd. Velkommen til alverdens valg, velkommen til quarterlife crisis.
»I have work, then a dinner thing, and then I am busy trying to become who I am.«
- Hannah Horvath, Girls
Den unge dame med den bløde mave, tatoveringer og ondt i livet spillet af Lena Dunham i tv-serien Girls ved, hvad det vil sige at lide af quarterlife crisis. Det tidspunkt i midten af 20'erne, hvor voksenlivet ikke bare banker på, men er lige ved at slå døren ind. Tanker om fremtiden, som man forsøger at fortrænge ved at stille sig hen i fredagsbaren. For livet skal jo leves nu, ikke?
LÆS OGSÅ: 15 ting der går op for dig, når du bliver voksen
Det kan være lettere sagt end gjort. For de der tanker finder altid én igen. Hvad skal der ske med uddannelsen, karrieren og kærligheden? Og hvad med familie: Er det noget, der skal stiftes? Collins Dictionarys elektroniske ordbog kan desværre ikke hjælpe med svar, men giver en definition af fænomenet quarterlife crisis:
En krise, der kan opleves i 20'erne, som involverer angst over retningen og kvaliteten af ens liv. Og der er noget om snakken, når vi går til tallene. 39 % af alle mænd og 49 % af alle kvinder føler, at de er i krise i deres 20'ere, viser en rapport fra International Journal of Behavioral Development.
Elsk mig nu bare
Det er ikke bare fredagsbarerne, cafeerne, kollektiverne og kollegieværelserne, der er fyldt af frustrerede kvinder og deres tanker om, hvordan de skal gribe voksenlivet an. Dramaet udspiller sig i den grad også på skærmen, ført an af Lena Dunham, som har skrevet, instrueret og selv spiller hovedrollen Hannah i Girls over for karaktererne og veninderne Marnie, Jessa og Shosh.Som mange andre i 20'erne lider de af FOMO, fear of missing out. De vil suge alt ud af livet og have hver en oplevelse med. Hannah er desuden desperat efter at blive elsket og få succes som forfatter og ikke bange for at blotte sin blege og buttede krop eller sit krøllede sind, der mangler selvværd og er godt fyldt op af tvangstanker. Hannah og veninderne vil have det optimale ud af livet, men ender med at få åndenød i jagten på det perfekte liv og smider sig på sengen med den bærbare og en iPhone i et forsøg på at google og facetime sig frem til, hvordan livet skal leves.
Girls er baseret på Lena Dunhams egne erfaringer, som hun beretter om i bogen Not that kind of Girl, som nu også er udkommet på dansk med titlen Ikke den slags pige. Også skønhedsindustrien har fået øjnene op for, at kvinder ikke bare kan have problemer med livet, men også med huden i midten af 20'erne. Origins har lanceret serummet Original Skin Renewal Serum, der skal hjælpe med at mindske porerne i huden og give mere glød.
LÆS OGSÅ: 7 tegn på, at dit forhold går ned ad bakke
I den amerikanske pressemeddelelse står der: "Everyone says that these are supposed to be the best years of our lives, but sometimes it just feels like we are having a quarterlife crisis ... When life transitions so does our skin."
Ted Talk har på Ted.com lavet playlisten Talks to get you through your quarterlife crisis. Skifter du over til et andet medie, Instagram, og taster #quarterlifecrisis i hashtag-søgefeltet, dukker næsten 40.000 opslag frem, og på Instagram-profilen Quarter Life Poetry (@quarterlifepoetry) poster 25-årige Samantha Jayne illustrationer og tekster om det svære liv i 20'erne ("Someday in my future it would be dandy to visit the bank for more than free candy"). Og besøger du Sara Samuchas blog på Eurowoman.dk og scroller et par måneder tilbage, finder du indlægget Tævet af 20'erne, hvor hun indkapsler kvartvejskrisen.
»Lige pludselig er du 25; du har fået en brat og pludselig opvågning fra dit simple liv og pisker nu af sted som en stukket gris, fordi dine venner har fået deres kandidat, og du lige er startet på din bachelor. Du ville jo bare leve lidt, og så løb tiden fra dig. Dovne dig. Dumme dig. Men bare rolig. Du kan nå det endnu, for du har nemlig fået at vide, at du kan alt. Der er simpelthen ingen grænser for, hvad du ikke kan bedrive af genistreger inden for det næste årti. Uha for alle de mange valg, og gud nåde i himmelen trøste dig, hvis du begynder at trippe over det. DU er jo privilegeret. Det var dine forældre ikke. Hele verden ligger åben for dine fødder, alle døre står på vid gab, så kom ikke og fortæl mig, at du ikke engang kan finde ud af at træffe et valg. Du er alt, alt for forkælet, og du har aldrig skullet kæmpe for noget.«
Hvilken identitet skulle det være?
Av. De kan gøre ondt, de 20'ere. Det er, som om 20'erne er de nye teenageår, der tidligere skulle forestille at slå én ud. Men hvorfor er det nu 20'erne, der knockouter?
LÆS OGSÅ: Do’s and don’t’s, når du planlægger en polterabend
»Alle de første 'lette' milepæle, der styrer ungdomsårene fra teenagetiden og frem til 20'erne, er ved at være overstået. Skolegangen og uddannelse giver sig selv, og måske gør det første job også. Men så sidder man der og kan se mange andre bevæge sig hurtigere, som den unge pige i oplægget (Samuchas blogindlæg, red.). Der er mange mål at nå, og det føles ikke muligt selv at nå dem alle sammen. Det kræver nogle mere bevidste valg: "Hvor vil jeg hen med mit liv?" Vejen til drømmene kan ikke bare nås ved at sætte krydser på et ansøgningsskema til næste uddannelsesafsnit, men er langt mere uoverskuelig,« siger psykolog og forfatter Camilla Carlsen Bechsgaard.
Det ville ellers være nemt at klare livets spørgsmål ved at besvare et ansøgningsskema eller et ønskeskema til livet for den sags skyld. "Vil du være lykkelig? Sæt kryds: Ja, nej, ved ikke." Men det er tankerne om alle de valg, som skal træffes, der kan gøre én rundtosset i 20'erne. Sådan har det ikke altid været.
»I de her år forandres billedet af, hvordan man bliver voksen. Tidligere handlede det om at hakke af på forskellige parametre: Var man blevet økonomisk uafhængig, flyttet hjemmefra, i fast parforhold, havde man måske også fået børn? Ja, så var man voksen. Sådan er det ikke længere. Nu er det uddannelse og karriere, der betyder noget, og de valg er med til at skabe ens identitet og livsstil. Voksenlivet handler ikke længere om at gøre sig uafhængig, men om at kunne træffe sine egne beslutninger og valg,« siger Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.
LÆS OGSÅ: Skilt som 26-årig: Sådan kom jeg over min skilsmisse
Det, der skaber rodløsheden og tankerne om ikke at slå til, er drømmen om evig ungdom – eller i mindste fald et forsøg på at strække den.
»Der er et ønske om at forlænge ungdomsfasen, hvor der er en dyrkelse af forandringen. Man vil gerne kunne flytte sig og ikke gå i stå. Og det giver en ambivalens: "Nu skal jeg til at træffe valg, men så låser jeg mig fast." Den her oplevelse af, at man hele tiden skal træffe valg, kan give en overophedning af valg og forventninger. Man kan få fornemmelsen af, at alle mulighederne lukker om fem minutter. Men samtidig er der mange, der insisterer på ikke at lukke for de valg. De vil blive ved med at flyde og holde valgmulighederne åbne,« siger Noemi Katznelson.
Tæl til fem år, og det går måske over
Så står man der som 45-årig, med beaniehue, afklippede denimshorts og de hvide Adidas-sneaks, som man også gik i, da man var 25, uden uddannelse og stadig med en aktiv Tinder-profil. Bare fordi man ikke kunne beslutte sig for, hvilken retning ens liv skulle gå i. Ro på.
»Se de svære følelser som en overgangsfase og som vejen til at finde ud af, hvem du selv er, og hvordan du gerne vil leve dit liv. Uden at have en krise sker der ingen udvikling, og livet er svært en gang imellem. Det er nødvendigt for at flytte dig. Og lad være med at se på, hvad andre gør. Rettesnoren for det gode liv er inde i os selv og ikke i de andres liv på Facebook og Pinterest. Skriv ned, læg mærke til, hvad der gør dig ægte glad, og styr efter det. Fortvivl ikke, det er en del af den livslange fase, vi alle skal igennem,« siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
LÆS OGSÅ: 9 ting, der afgør, om du er klar til at flytte sammen med kæresten
Hov, vent, der var de igen, de sociale medier. Af en grund. De gør deres til, hvorfor vi taler om quarterlife crisis for tiden.
»De sociale medier bliver brugt til at fremstille det gode liv. Der er flere billeder fra Mash end fra abortklinikken, og der er flere søde kærester end horrible bitches. Det er altså et forvrænget billede, de unge viser af livet på de sociale medier. Og det er klart, at hvis man er et ungt menneske med begrænset selvværd, kan det være svært at iagttage vennernes ‘perfekte liv’,« siger Jakob Linaa Jensen, der er lektor med speciale i digitale medier på Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet.
»Som regel går krisen over, når alle valgmulighederne indsnævres: Når man falder til ro med en kæreste, får det første barn, bliver glad for et job, som hænger ved i nogle år, og man ikke længere sætter spørgsmålstegn ved alting. Men først og fremmest når man får en indre modenhed, der gør, at det bliver mindre vigtigt, hvordan andre lever deres liv, og hvad der er ‘det gode’ og ‘det rigtige’ liv, og mere vigtigt, hvad man selv går efter,« siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
Der er én ting, Hannah går efter. Og i virkeligheden nok også alle os andre. Lykken. En eftertragtet størrelse.
“I realise I’m not different. I want what everyone wants. I want what they all want. I want all the things. I just want to be happy.”
- Hannah Horvath, Girls.
Artiklen er oprindeligt publiceret på Eurowoman.dk
LÆS OGSÅ: 7 ting, jeg elsker at gøre alene
LÆS OGSÅ: Hvorfor er vi kvinder ikke bedre til at hjælpe hinanden?
LÆS OGSÅ: 7 dage uden sociale medier: "Jeg føler mig amputeret som bare pokker"
