En måned og en uge skulle der gå, før Anne og Todd ikke bare kaldte sig husejere, men rent faktisk også havde nøglerne til deres 'Nybygger'-præmie.

Den 19. april fløj konfettien udover Anne og Todd, da de blev udråbt som vindere af ‘Nybyggerne’, men selvom de kort efter afsløringen fik overrakt nøglerne til deres nye hus, var det altså kun proforma. Da kameraerne slukkede, måtte parret pænt aflevere nøglerne tilbage til TV 2, og så begyndte papirarbejdet med overdragelse af huset.

En måned og en uge skulle der gå, før vinderne faktisk blev husejere, men i fredags kunne de for første gang dreje nøglen og gå ind i deres helt eget hus ved Aalborg.

LÆS OGSÅ: Her er de fire par fra ‘Nybyggerne’ 2016: Sådan går det i dag

»Det var med sommerfugle i maven, at vi kørte mod vores nye hus, og det føltes i bund og grund så rart endelig at være tilbage. Jeg havde været spændt på, om vi ville føle os rigtig hjemme, når vi var der, men det gjorde vi uden tvivl. Vi kan dog godt mærke at vi liiige skal vænne os til, at vi også godt bare kan slappe af og ikke SKAL lave noget, hele tiden. Vi havde begge en følelse af, at der var noget, vi skulle nå, og det skal vi jo på ingen måde,« skriver Anne på parrets blog og fortsætter:

»Nå, men nok også derfor, gik vi igang med det samme, for der er så beskidt, man tror det er løgn. De 5000 mennesker, som kom på besøg til åbent hus, har sat sine fodspor. Der var jord, sand, grus, men også bare støv over alt! Vi tager hele flytningen og overgangen lidt flydende, da vi først skal være ude af vores lejebolig om en 3 ugers tid.«

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinderne afslører: Det skal pengene bruges til

Pengene slap op

Selvom parret i løbet af de ti programmer fik lov til at lave deres helt eget drømmehus, så er der nogle ting, der skal laves om alligevel, indrømmer de på bloggen.

»Haven skal virkelig have en ordentlig omgang – græsset er så højt, og det hele er lidt forfaldent. Først og fremmest skal der tilføjes de ting, som hører til lokalplanen, og så skal der plantes og gøres fint igen.  Indenfor er der jo stort set færdigindrettet, det er egentlig kun spiseafdelingen, der bliver lavet lidt om, og så skal vi have noget opbevaring nede i tomme ende, hvor pengene slap op i program 10. Ovenpå skal der bygges skabe, det bliver dog ikke lige nu, der er jo fint som det, men det kommer.«

Anne og Todd lover, at de vil tage seerne med på rejsen, og man kan stadig følge dem på deres blog, Instagram og Facebook. Så vi har bestemt ikke set det sidste til årets vindere af ‘Nybyggerne’.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-Anne og ung mor var søstre

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.