Overvejer du en ny app til dit barn? Få Kiddlys bud på de bedste børne-apps på markedet lige nu.

Inden du hiver kreditkortet frem og køber nye apps til dit barn, så tjek lige vores liste.
Kiddly har fundet 8 børne-apps, der underholder, udfordrer og giver ny viden. Alle apps er testet af børn og anbefalet af deres forældre, så vi ved, at børnene elsker dem. Derudover har stort set alle apps vundet internationale priser og anerkendelse.

Sago Mini Friends (1-4 år)

En fantastisk begynder-app. Man besøger de søde venner og hygger sig med små opgaver, som fremmer kreativitet, empati og evnen til at dele. Der er 5 venner og mere end 10 sjove og underholdende opgaver. Den er enkel og intuitiv, så barnet er i gang med det samme.

LÆS OGSÅ: 6 gratis apps til børn der er så gode, at de burde koste kassen

‘Sago Mini Friends’ er en del af de prisvindende Sago Mini apps.

Find app'en i App Store.

LumiKids Park (2-6 år)

I denne app hjælper man små væsener med 3 forskellige udfordringer. Barnet skal sortere, øje-hånd koordinere og koncentrere sig om 2 ting på samme tid. Appen er sød og nem at komme i gang med.

‘Lumi Kids Park' har vundet et hav af priser - blandt andet 'KAPi Award 2015: Best App for Younger Children'.

Find app'en i App Store.

LÆS OGSÅ: 5 apps der lærer dit barn bogstaver og ord

Toca Pet Doctor (2-5 år)

Den perfekte begynder-app til børn, der elsker dyr. Hjælp dyrlægen med at vaske sår og give forbinding på de små dyr, der sidder i venteværelset. Det er intuitivt, nemt og kan spilles uden hjælp fra voksne. Som de fleste af Toca Bocas apps fremmer ‘Toca Pet Doctor’ fri leg - det vil sige ingen regler eller tidspres.

‘Toca Pet Doctor’ er valgt som 'App of the Year 2014' i Holland.

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

Marco Polo Weather (2-5 år)

Denne app lærer dit barn om de forskellige vejrtyper. Se hvad der sker, når der skues op eller ned for temeraturen, hvis blæsten tager til, og det regner. App'en lægger op til snak om de forskellige vejrtyper, og om hvordan man klæder sig rigtigt på til vejret. App'en er på engelsk, men er intuitiv og nem, så den kræver kun en voksen, første gang barnet spiller.

'Marco Polo Weather' er valgt af Apple som 'Best in App Store 2014', har ligget som 'Editors' Choice' i 19 lande og så har den vundet en 'Parents Choice Awards'.

Find app'en i App Store.

Hoopa City (3-10 år)

Så skal der bygges! Hoopa City skal have veje, huse, skoler og alt det, der kendetegner en by. Det er spændende at finde ud af, hvilke materialer der skal til, og hvordan de kombineres for at kunne bygge. App'en er kreativ, nem at bruge og barnet får hurtigt udrettet en masse. Byerne kan gemmes og senere videreudvikles.

App'en har ligget på App Stores top 5 over børne-apps i mere end 30 lande og har vundet en 'Editor's Choice Award' i 'Children's Technology Review'!

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

LÆS OGSÅ: 3 apps der styrker det lille barns finmotorik og koncentrationsevne

Sofus og månemaskinen (4-8 år)

Denne app er helt ny og har endnu ikke vundet nogle priser, men det kommer den til. Det en dansk-produceret interaktiv lyt-og-læs-bog, hvor man selv deltager og påvirker historien. Der er masser af små spil undervejs i historien, og universet består af sjove væsener med skægge navne. Den er velegnet som godnat-historie. Når barnet bliver ældre, er der mulighed for at slå fortæller-stemmen fra og selv læse. Grafikken er finurlig, smuk og danner i samspil med musik og lyd et flot univers.

Find app'en i App Store.

LÆS OGSÅ: 4 fede børnebøger I kan læse sammen på iPad’en

Thinkrolls (3-8 år)

'Thinkrolls' er et labyrintspil, hvor børnene på egen hånd finder vej, planlægger forud og udtænker løsninger på problemer. Uden de ved det, lærer børnene at udnytte egenskaber som tyngdekraft, opdrift, elasticitet, varme og acceleration. Spillet opmuntrer dem desuden til at tænke kreativt og ud af boksen. Der er 2 sværhedsgrader, så både de små og de store børn bliver udfordret.

‘Thinkrolls’ er valgt til 'Editors' Choice' af 'TechWithKids', 'BestAppsForKids', 'FunEducationalApps' og 'AppySmarts'.

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

Monument Valley (8 år og opefter)

Smukt og udfordrende spil. Er du til 'House of Cards', så har du måske set Frank Underwood hygge sig med dette spil. Det handler om at følge prinsesse Ida gennem labyrinter af optiske illusioner og objekter. Spillet har 10 niveauer, der hver har en forskellig mekanisme, som man skal aflure. Samtidig skal man passe på kragefolket, som spærrer vejen for prinsessen.

Apple valgte ‘Monument Valley’ som årets spil i 2014 - så bliver det ikke flottere.

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

FIND DET HELT RIGTIGE: Brug vores søgefunktion til at finde frem til det helt rigtige til dit barn

Artiklen er oprindelig bragt hos kiddly.dk