Casper Christensens kone Isabel har nu mulighed for at styre Caspers liv som hun vil.

Selvom Casper Christensen er en mand med mange talenter, har komikeren sine begrænsninger. Derfor har han nu hyret sin kone, Isabel, som manager for at få bragt lidt orden i sit liv.

– Jeg har en agent, som sørger for mit arbejde, men Isabel er min manager, der sørger for, at jeg får passet mit arbejde, siger Casper Christensen til HER&NU.

Isabel havde tidligere funktionen som personlig assistent for Casper.

– Men det, syntes vi ikke passede med, at vi var gift. Så nu er hun manager, siger Casper.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie jubler: Jeg blev så glad og hoppede rundt

Casper har allerede mærket en stor forskel, efter at Isabel kom til.

– Jeg bestemmer intet selv. Alt er lagt over til hende. Hun styrer mig liv, og det er allerede blevet meget bedre.

Ifølge Casper har han et problem med kalendere.

– Jeg mangler et Mayland-gen. Så Isabel hjælper med at styre kalenderen, booker rejser og så videre. Hun sørger for alt det praktiske.

LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne: Jeg har givet et blæs for 57,5 og en pakke nougat-is

Selv om Isabel har sin egen skønhedssalon, Blow, i det indre København, er der en erkendelse i hjemmet.

– Hjemme hos os ved vi godt, at det primært er mig, der arbejder. Hun står selvfølgelig for Blow, men jeg står for det primære, siger komikeren.

Artiklen er oprindelig bragt i HER & NU og er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

LÆS OGSÅ: TV 2 brød loven ved ‘Nybyggerne’-finalen

LÆS OGSÅ: Gustav: Casper Christensen har intet selvværd!

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.