Bubber foretrækker ofte kvinders selskab frem for mænds. Læs hvorfor og hvorfor kvinder fascinerer ham i vores interviewserie 'Mænd og kvinder'.
Bubber har været fast inventar på din tv-skærm i mere end 25 år, og nu er den 50-årige, folkekære tv-vært snart tilbage på børnefladen DR Ultra med en programserie om børn og ensomhed. Bubber er den nyeste mand i den varme stol, hvor vi taler med dejlige mænd om kvinder, kærlighed og forskellene mellem kønnene.
Den første pige, jeg kyssede var Katrina i anden klasse, og det var fuldstændigt fortryllende. Det var det største sug i maven, jeg nogensinde havde oplevet. Jeg var SÅ forelsket. Jeg kan huske, at alt, hvad der var, ved Katrina, forgudede jeg. Forelskelsen stod på i nogle år, og vi var kærester i hele underskolen. Altså børnekærester, hvor man ikke gad være kærester mere, fordi man ikke måtte være med til at gynge og sådan noget.
LÆS OGSÅ: Anders Agger: "Kvinder er allermest kvindelige, når..."
I folkeskolen var jeg venner med alle – både piger og drenge. Både i modenhed og vækst var jeg den mindste i klassen. Også selvom jeg gik syvende klasse om. Mange piger syntes, at jeg var god at snakke med, og jeg var tit i pigernes selskab og nød det. Det gav mig indblik i mange hemmeligheder, for jeg kunne sagtens snakke med om pigeting. Også menstruation, hvis det var det, der var emnet. Jeg var ikke forskrækket over pigeuniverset. Tværtimod har jeg altid syntes, at det har været det mest spændende. Sådan nogle drenge, der sidder og sveder i et omklædningsrum og pruster og slår sig på brystet, giver hinanden lammere og griner af det, men ikke rigtigt vil snakke om noget, det er ikke mig.
Jeg foretrækker ofte kvinders selskab. Når jeg snakker med mine drengevenner, så kan vi også snakke omhyggeligt og langt om tingene og få nogle rigtig gode snakke. Men nogle gange kan man også risikere at komme hjem og opdage, at vi ikke rigtig snakkede om noget. Vi spiste bare bøf og var i biffen. Jeg kan godt lide at være i begge grupper, men sådan deciderede mandeklubber, der rigtigt vil ud og være MÆND, og "nu skal vi fandeme... 3 timer væk fra konen", og så puster de sig ellers op. Jeg kommer hurtigt til at kede mig.
Jeg gik fra at være pigernes ven til damernes mand i løbet af teenageårene. Ej, jeg blev nok heller aldrig rigtig damernes mand i den forstand. Det var ikke en særlig brat transformation, men på et tidspunkt bliver det andet køn jo bare interessant, og så opdager man, at man har nogle ansvarsområder som mand. Jeg synes, at det er en mands ansvar at være en gentleman. En rigtig mand er i mine øjne en, der er i kontakt med sine følelser og sin fornuft på én gang. Det er en, der har gode manerer, holder døren for andre, der skal ud af den og giver et kompliment, når nogen ser godt ud eller bare er knalddygtige.
Jeg er ikke en macho-mand. I programmerne med BS, blev jeg hurtigt tøsedrengen. Men det må man godt kalde mig. Jeg er egentligt ret ligeglad. Jeg ved godt, der ikke findes supermennesker. Det er bare roller. Jeg synes, at mænd har pligt til at være mænd, men jeg synes også, at man måske skal mere tale mere om en gentleman end en mand. Det stereotype billede af en mand er jo tit noget med at brøle op og have store muskler. For nyligt begyndte jeg at gå i fitnesscenter for første gang i mit liv, og jeg har aldrig set så store toilettasker som i mandeomklædningsrummet! Altså, hvad de ikke smører på af produkter, og hvor meget de ikke står og barberer deres kropsbehåring, trimmer deres skæg, piller deres hår i ørerne, putter parfume og eau de cologne på og hårspray og saltvand i håret. Jeg tænker bare, hvad fanden sker der?! Mande-manden har jo aldrig været mere forfængelig. Det er paradoksalt! Jeg synes, det er meget mere mandigt at være en ren og velsoigneret gentleman, og det bestræber jeg mig absolut på at være.
LÆS OGSÅ: Disse 7 ting, afgør hvor sexet du er
Det mest kvindelige ved kvinder er det følelsesmæssige repertoire, de kan mønstre. Jeg synes, at det er fantastisk at kvinder på én dag både kan tude, skrige af grin og være røde i hovederne af raseri, men alligevel være nede igen og give en et kys en time senere. Alle de nuancer og alle de følelser, de er i kontakt med og som ligger så latent. Det fascinerer mig helt vildt.
Det vigtigste, min mor har lært mig, det er at være god mod andre mennesker og at kærlighed er noget, du skal kunne tage i mod og lukke ind. Hun har også lært mig, at man skal kunne tage imod ros og komplimenter. Og det er jeg rigtig glad for. Jeg ser mange, der næsten ikke kan holde sådan noget ud, uden at stå at træde sig selv over tæerne. Men det kan jeg godt. Og det gør også, at jeg også er god til at give komplimenter. Min mor har altid sagt, at man skal være ærlig, og at man skal vide, at man godt må være noget værd. Modsat janteloven.
Det bedste kompliment jeg har givet en kvinde, var da jeg spurgte Ibsen, om hun ville gifte sig med mig. Jeg kan ikke komme på noget større. Det var jo den dag, jeg fortalte jeg hende, at jeg ville være sammen med hende for livet. Og jeg mente det. Komplimenter virker også kun, når man virkelig mener dem.
En kvinde er allersmukkest, når hun føler sig elsket. Jeg tror, at hvis mange mænd droppede egoismen og kiggede på deres kvinder, holdte døren for dem, fortalte dem, at de så dejlige ud, når de gør det og den slags, så ville der ske det magiske, at vi pludselig så hinanden meget klarere. Mænd ville blive nogle andre mænd, og kvinder ville blive nogle andre kvinder.
Helt ærligt, så findes der ikke noget smukkere end en velknaldet kvinde. Det lyder banalt, men en elsket kvinde stråler. Det er så trist, at vi i dag får færre og færre unger. Jeg tror, at det er fordi, vi er blevet nogle selvrealiserende egoister. Både mænd og kvinder vil opnå en hel masse inden de vil slå sig ned og få børn. Ligegyldige ting. Men der findes ikke noget større end kærligheden, for pokker! Hvad venter I på? Kærligheden fylder os jo med dét, der gør, at vi kan alle de andre ting. Du kan komme med den lækreste Ferrari med den helt rigtige lakering og det helt rigtige sædeindtræk. Alt det rigtige. Men hvis den ikke har benzin på, så kan du ikke engang skubbe den nærmest. Jeg tror på, at kærligheden er en slags benzin til livet.
En kæmpe forskel på mænd og kvinder er, at mænd forelsker sig hurtigt og brænder alle komplimenter og charmerier af på kort tid, og kvinder forelsker sig langsomt og giver sig langsomt hen, men har til gengæld brug for bekræftelse, kærlighed og komplimenter langt senere og også mere konstant. Mænd har også brug for den slags, men tit ved de det bare ikke. De kan godt gå længe uden at savne det. Både mænd og kvinder bør øve sig på at rose hinanden og erklære sin kærlighed, når den er der. Det tror jeg, at alle bliver gladere af.
Kvinder frustrerer mig, når de tror, at de alle sammen skal være ens. De unge piger bliver små kloner af deres mødre i det samme mærketøj, de samme dyre tasker, og de samme sko med røde såler til 6-8000 kroner. Sko, som efter min mening, slet ikke hører hjemme på så unge pigers fødder. Hver ting til sin alder – det ville jeg ønske, flere forældre lærte deres døtre. Og mødrene får botox, og restylane i jagten på ungdom. Alle vil være 32 år. Uanset om man er i 40-50'erne eller teenager, så vil alle skal være Medina-alderen. Og det er synd. Hver eneste alder er jo smuk, men vi er ved at udligne forskellene fuldstændigt, og det er ikke klædeligt for nogle. Det gælder selvfølgelig også for mænd, men jeg oplever det bare i en meget, meget voldsommere grad blandt kvinder.
Alle kvinder burde vide om mænd, at vi generelt er ret taknemlige. Oftest er vi glade, når bare I er glade. Og hvis vi siger vi er glade, så ér vi det som regel virkelig også. Vi er ret simple egentlig. Og så skal kvinder vide, at vi ikke kan læse mellem linjerne. Hvis du gerne vil inviteres ud, så spørg, om vi ikke skal gå ud på tirsdag. Rigtig mange kvinder siger: "Skat, hvad skal du tirsdag aften?" Det er jo en rebus hver gang! Og den fanger mænd altså ikke. Mænd er dårlige til rebusser! Selvom de tit ikke er så svære at regne ud, hvis man lige tænker sig godt om og er opmærksom.
Hvis min kone spørger, hvad jeg skal på tirsdag, så tænker jeg allerførst: "Er der noget jeg har glemt? Hvad dato er det? Bryllupsdag, fødselsdag? Nej, det er der ikke. Er der så noget, vi ikke har gjort i lang tid, som hun kunne efterlyse? Nåh – en date!" Jeg kan sagtens forstå, at kvinder gerne vil have, at man selv når derhen, men det ville altså være meget nemmere for alle, hvis de bare sagde det lidt mere tydeligt. Måske skulle I bare prøve at sige: "Skat – vil du ikke nok overraske mig på tirsdag med en date?" Og så kan han fylde rammerne og overraske inden for dem. Man vil jo smadder gerne glæde hende, de fleste af os er bare programmeret anderledes, og når ikke derhen selv. Vi lige hjælpes på vej. Aftenen kan sagtens være dejlig og romantisk alligevel!
LÆS OGSÅ: 9 ting, du skal vide om din medicin
LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du spiser fast food
Artiklen blev oprindeligt bragt på Altfordamerne.dk
