Jennifer og Bent danner ikke længere par, og i øjeblikket er det ikke meget, han ser til deres fælles barn.

Selvom Bent Flink stoppede i ‘De unge mødre’, da ham og Natascha Linea Kaup gik fra hinanden, så kan man nu atter følge med i hans liv fra sidelinjen. Efter bruddet med Natascha Linea fandt Bent sammen med Jennifer Vengaard Guldbæk, som han i efteråret fik datteren Xenia med. Tidligere på året gik Bent og Jennifer dog også fra hinanden, og nu er Jennifer også alenemor, ligesom Natascha Linea er det.

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas vilde ønske: Vil du være far igen, Bent?

Det er dog ikke kun titlen som alenemor og faren til deres døtre, Natascha Linea og Jennifer, som også er blevet gode veninder, har til fælles. Jennifer følger nemlig nu i Natascha Lineas fodspor og har startet sin egen blog op, hvor man kan følge med i hende og Xenias hverdag.

»Jeg er begyndt at blogge, fordi jeg får beskeder fra folk om, hvordan det går med mig og Xenia og med samvær med Bent, og hvad med Lia og sådan. Så jeg føler bare, det er nemmere at skrive det hele en gang på bloggen, og så behøver jeg ikke føle mig ond over, at jeg ikke rigtig gider at svare på alle beskeder, jeg får, fordi jeg heller vil bruge tiden på Xenia i stedet for min mobil. Så om aftenen, når hun sover eller om dagen, når hun er i dagpleje, sidder jeg og skriver blog,« fortæller Jennifer til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Eftersøgte anholdt hos ‘De unge mødre’-Bent

Jennifer tager afstand fra Bent

Netop forholdet til ekskæresten Bent er noget af det, Jennifer modtager mange henvendelser omkring, fortæller hun på sin blog, hvor hun også fortæller åbent om status på deres forhold og ikke mindst Bents forhold til Xenia lige for tiden.

»Hendes far, Bent, er ikke en stor del af hendes liv lige for tiden, da vi ikke helt kan enes, fordi han ikke helt kan styre sine følelse. Ikke for at lægge ham ud, for han er en god far i en dårlig periode i sit liv lige nu, så jeg venter på, han er blevet okay igen, til at han kan se sin datter igen, da hun lukker sig helt inde i sig selv, hun vil ikke spise eller lege, det eneste hun gør er at græde hele tiden, hvilket får mig til at føle, at jeg er en dårlig mor.

SE BILLEDET: ‘Familien fra Bryggen’-Diddes nye kæreste står frem

»Men når Bent så kommer og er glad, så er der ingenting, så er hun en helt fantastisk glad pige, der ikke laver andet en at smile og grine,« skriver Jennifer på bloggen og fortsætter:

»Virkelig fantastisk at se, for hun elsker sin far, og selvfølgelige skal Bent se hende og have noget med hende at gøre, men når han kommer og er negativ, så må jeg tage afstand mellem dem, da det ikke er okay, at Xenia bliver påvirket på den måde. Så når han har fået styr på sit liv igen, så er min dør åben igen.«

STORT GALLERI: Sådan var ‘Nybyggerne’-parrets bryllup

Natascha Linea hjælper med det sproglige

Selvom Jennifer har besluttet sig for at åbne op for sit liv på bloggen, så har hun været nervøs forud for de første indlæg, og det er der en god grund til. Derfor har hun søgt hjælp hos sin mere erfarne blogger-veninde Natascha Linea.

»Jeg er usikker, fordi jeg er lidt ordblind, så hvis jeg skriver forkert, eller der er mange fejl, så er jeg nervøs for, at folk så vil dømme mig – det har jeg prøvet mange gange, hvor jeg er blevet dømt på grund af stavefejl eller for mange eller for lidt kommaer. Og det er sådan nogle ting, Natascha hjælper mig med, så hun hjælper mig med at rette det,« fortæller Jennifer og understreger, at det er hende selv, der skriver indlæggene og bestemmer indholdet. Natascha Linea hjælper kun med sproget.

GALLERI: Dét betyder Natascha Lineas mange tatoveringer

På sin blog har Natascha Linea skrevet, at Jennifer minder om hende selv, da hun startede med at blogge, og det er en påstand, Jennifer kan nikke genkendende til, selvom hun ikke har læst Natascha Lineas første indlæg.

»Hun siger, at hun var ligeså usikker i, hvad man skulle skrive, som jeg er nu. Derfor skriver jeg tit til hende, inden jeg lægger noget ud for at høre hendes mening.«

Man kan følge Jennifer og Xenia på Jennifers blog HER.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er kommet ind på drømmeuddannelsen

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.