LEVENDE HELE LIVET: Danskerne lever i gennemsnit fire år længere end for bare 15 år siden. Men kan alder overhovedet gøres op i tal eller er det mere en følelse, som afhænger af livssyn og antallet af skavanker? BT undersøger i en ny serie danskernes forhold til alder. Hvornår er man gammel? Hvornår føler vi os unge? Hvor mange år forventer vi at leve? Og hvor langt vil vi gå for at kunne sætte 100 lys i lagkagen - og samtidig være i stand til at puste dem ud?
Vi bliver stadig ældre. Men især for de yngre danskere ser de ekstra leveår, vi vinder, ikke ud til at være de gode af slagsen.
Der bliver stadig flere lys at puste ud i lagkagen. Men spørgsmålet er, om vi har luft til at puste dem ud. For mens middellevetiden i Danmark fortsat stiger, så følger ’de gode leveår’ uden sygdom og dårligt helbred ikke helt med. Det viser nye tal fra Sundhedsprofilen 2017.
Og dermed er der ikke så meget at juble over. For når vi i stigende grad forsøger at tabe os, motionere mere, kvitte smøgerne eller kontrollerer kolesteroltallet med medicin, er det ikke for at undgå at dø. Men for at leve godt, mens vi lever, forklarer fremtidsforsker Mette Sillesen.
»Vi vil gerne leve længere, men det væsentlige er, at vi lever godt, mens vi lever. Mange er ikke bange for at dø, men bange for at ende som en grøntsag,« siger hun.
Værst ser det ud for den yngre del af befolkningen, slår professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed fast.
»For de ældre over 65 år kører det fint med de gode leveår. Men for de unge på 16 år og op mod pensionsalderen går det ikke helt så godt,« konkluderer han på baggrund af Sundhedsprofilen 2017.
I rapporten har forskerne målt gode leveår som: år med et godt selvvurderet helbred, år uden langvarig sygdom og år med et godt mentalt helbred. For alle tre er antallet af gode leveår for en 16-årig enten uændret eller blevet færre end for bare fire år siden. Det til trods for, at vi samtidig kommer til at leve længere.
Det stemmer meget godt overens med, at det især er blandt de yngre, man ser en bekymrende udvikling i den generelle sundhed bl.a. målt ud fra antallet af rygere og antallet med dårlig mental sundhed. Det er ifølge professoren det mest markante budskab i den nye undersøgelse:
»Det går ikke helt så godt med den yngre del af befolkning, som vi havde regnet med. Rygning og mental sundhed er samtidig meget forskellige indikatorer, så vi kan ikke engang sige, at de to ting hænger sammen,« siger Knud Juel.
De seneste 150 år er den gennemsnitlige levealder ellers kun vokset. I begyndelsen gødet af bedre hygiejne og dermed færre infektionssygdomme og mindre børnedødelighed. De seneste 10 år har en stadig bedre behandling af sygdomme – især på hjerteområdet – bidraget yderligere til stigningen. En pige født i 2017 kan i gennemsnit forvente at blive 82,4 år, mens en nyfødt dreng kan forvente at bliver 78,5 år.
Sammenlignet med andre lande, er der nu ikke så meget at vifte med dannebrog for. I 1950'erne lå Danmark på en fjerdeplads i forhold til gennemsnitlig levealder. Siden har næsten alle vestlige lande overhalet os, og danske mænds levealder ligger nu på 17. pladsen, mens danske kvinder ligger næstsidst ud af 20 OECD-lande.
»Det er rigtig ærgerligt, at det er gået sådan i Danmark,« siger Knud Juel, som ikke er i tvivl om, hvorfor vi ligger, hvor vi gør. For mens f.eks. overvægt er et voksende problem i det meste af verden, er der områder, hvor vi i Danmark står mere alene med problemerne:
»Hvis man fjerner rygning og alkohol, så er vi faktisk helt på niveau med Sverige i forhold til gennemsnitlig levealder.«
Danskerne er ellers selv ret optimistiske. I en undersøgelse som YouGov har lavet for BTMX er det kun én ud af fem, som forventer at dø før de fylder 80 år. Til gengæld forventer 6 pct. at blive over 100 år, selv om statistikken viser, at det kun er 1,1 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne, som kan forvente at blive 100 år, sådan som det ser ud nu.
Skal der 100 lys i lagkagen og luft til at puste dem ud, er det ifølge professoren nødvendigt at hjælpe de unge på vej.
»Det er for tyndt bare at skyde ansvaret over på de unge selv. Unge tror ikke, at de nogensinde skal dø, så de voksne er nødt til også at tage ansvar i forhold til ikke at gøre det så nemt for de unge f.eks. at få fat i cigaretter,« siger han.
Knud Juel understreger, at rygning er et problem, hvor vi allerede kender skurken og løsningen på problemet, men hvor den politiske vilje mangler. Anderledes er det men den mentale sundhed.
»Der er vi langt mere usikre på årsagen og hvordan vi kan ændre den negative udvikling,« siger han.
Tre veje til et godt og langt liv
Forskerne fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet peger på tre områder, som er vigtige for, at du levet et godt og langt liv.
Spring på cyklen
Fysisk aktivitet og træning er noget af det bedste man kan gøre for sig selv – også når det gælder om at sikre en god aldring. Fysisk aktivitet øger nemlig antallet af år med god funktionsevne, både fysisk og mentalt og så nedsætter det risikoen for en lang række sygdomme.
Find vej uden gps
Hjernen kan udvikles hele livet, men den skal bruges, så den ikke går i stå. Og du kan gøre meget for at holde din hjerne skarp, sådan at du fortsat kan lære nyt og huske ting, der er vigtige at huske. Prøv f.eks. at finde vej uden gps eller lær et nyt sprog. Ved at udfordre hjernen og holde dig i fysisk form vedligeholder du hjernens spændstighed, og så nedsætter du samtidig risikoen for at få sygdomme, der går ud over hjernens funktion.
Hæng ud med vennerne
De sociale netværk har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Men de har også indflydelse på vores helbred og levealder. Der er nemlig en sammenhæng mellem det at leve et tilfredsstillende socialt liv og vores helbred, formentlig fordi både vores livsstil, psykiske velbefindende og fysiologi påvirkes af de sociale relationer.
Kilde: Center for Sund Aldring, Københavns Universitet
