Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank madplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Dampede muslinger i hot rød thaikarry
  • Kalkunkofta med druesalsa
  • Dyr brændt kærlighed med mos
  • Marokkansk bønnesalat med lam (edamame)
  • Cremet torskesuppe
  • Grøntsagswok med tofu
  • Skinke med citron og kapers

Tilbehør:

  • Salat Nicoise
  • Rejesalat med oliven

Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank madplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Dampede muslinger i hot rød thaikarry
  • Kalkunkofta med druesalsa
  • Dyr brændt kærlighed med mos
  • Marokkansk bønnesalat med lam (edamame)
  • Cremet torskesuppe
  • Grøntsagswok med tofu
  • Skinke med citron og kapers

Tilbehør:

  • Salat Nicoise
  • Rejesalat med oliven

DAG 1: Dampede muslinger i hot rød thaikarry

 

  • 1 kg blåmuslinger
  • 1 rød chili
  • 1 tomat
  • 50 g aubergine
  • 2 fed hvidløg
  • 35 g frisk ingefær
  • ½ usprøjtet lime
  • 1 dl fiskefond
  • 1 dl kokosmælk
  • 2 spsk rød karrypasta

Pynt:

  • 4 spsk hakket, frisk koriander
  • 1 spsk hakket purløg
  • 2 tsk hakket, frisk timian

Sådan gør du:
Fjern kernerne fra chilien og skær chili, tomat og aubergine i tern.

Hak hvidløget, riv ingefæren og skær limefrugten i skiver. Rens muslingerne.

Kom fiskefond, tomat, chili, aubergine, hvidløg, ingefær, kokosmælk, rød karry og lime i en gryde, varm op og damp muslingerne i marinaden i 10-15 minutter afhængigt af størrelsen på dem.

Rør godt rundt inden servering. Hak alle urterne til pynt og drys dem over retten inden servering.

DAG 2: Kalkunkofta med druesalsa

Fars:

  • 50 g porre
  • ½ Rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 20 g frisk ingefær
  • 300  g finthakket kalkunkød
  • Saft af ½ citron
  • 1 spsk finthakket bredbladet persille
  • 4 træspid
  • 1 spsk olivenolie

Druesalsa:

  • 50 g blå vindruer
  • 50 g grønne vindruer
  • 50 g agurk
  • ½ Rødløg
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 spsk cremefraiche 9%
  • 1 tsk kryddersalt
  • 1 tsk krydderpeber
  • 1 håndfuld brøndkarse til pynt

Sådan gør du:
Hak porre og rødløg og riv hvidløg og ingefær. Bland kalkunkødet med grønsager, citronsaft, ingefær og persille og del farsen i fire portioner. Sæt hver portion fast om et spid, og form den til en pølse.

Varm en pande op til den ryger. Kom olien på og grill kalkunspiddene ca. 3 minutter på hver side.

Lav imens druesalsaen: Skær vindurerne over i halve. Skær agurken i små tern og hak rødløget. Bland alle ingredienserne til salsaen og server den sammen med kalkunkoftaerne. Pynt med brøndkarse.

DAG 3: Dyr brændt kærlighed med mos

  • 200 g jordskokker
  • 100 g gulerødder
  • 1 løg
  • 250-300 g dyrekød eller oksekød
  • 3 spsk olie til stegning
  • 15 hele mandler
  • 1 tsk allround krydderi
  • 2 tsk italiensk krydderi
  • 1 potte brøndkarse

Sådan gør du:
Skræl jordskokker, gulerødder og løg og skær det i mindre stykker. Kom det i en gryde med vand, læg låg på og kog det, til det er mørt (ca. 20 minutter). Hæld vandet fra og mos grønsagerne.

Skær kødet i små strimler og steg det på en pande i olie sammen med mandler og krydderi. Kødet skal stege i ca. 5-6 minutter under omrøring. Til allersidst tilsættes hakket brøndkarse, og kødet serveres oven på mosen.

DAG 4: Marokkansk bønnesalat med lam (edamame)

  • 200 g lammeinderlår
  • 50 g mandler
  • 4 håndfulde optøede bælgede edamame bønner (sojabønner)
  • 2 håndfulde babyspinat
  • 100 g friske ærter
  • 10 stilke persille
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk eddike
  • ½ tsk agavesirup
  • 1 tsk allround krydderi
  • 1 tsk krydderpeber

Sådan gør du:
Skær lammekødet i tynde skiver og svits det af på en meget varm pande, 10 sekunder på hver side. Lad kødet hvile i et par minutter. Rist mandlerne af på en tør pande og hak dem herefter. Skyl spinaten og skær det i grove stykker. Blend persille, olie, eddike, agavesirup, allround krydderi og peber til en dressing. Læg de skyllede spinatblade i bunden af tallerkenen. Kom kødet ovenpå, herefter dressinge

DAG 5: Cremet torskesuppe

  • 1 torskefilet på 300 g
  • 1 porre
  • 100 g fennikel
  • 1 tsk karry
  • 1 grøn chili
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 tsk kryddersalt
  • ½ tsk krydderpeber
  • 1 dl sojafløde
  • ½ l vand.

Sådan gør du:
Torskefileten skæres i tern og svitses i gryde med snittet porre og hakket fennikel. Tilsæt karry, snittet chili uden kerner og snittet peberfrugt uden kerner, samt salt og peber. Lad retten stege i 5 minutters tid, hvorefter du tilsætter sojafløde, skruer ned for varmen og lader det hele småsimre videre i et par minutter. Herefter hældes det i en blender og blendes i ½ minut. Fortynd eventuelt med lidt vand.  Nu er suppen klar til servering. Spises med en sprød salat til.

DAG 6: Grøntsagswok med tofu

  • 2 gulerødder
  • 2 peberfrugter (eller snack peber)
  • 2 forårsløg
  • 200 g fennikel
  • 1 rødløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • Saft af 1 lime
  • 1 tsk kryddersalt
  • 2 spsk sojasauce
  • 300 g tofu

Sådan gør du:
Skær alle grøntsagerne i mindre stykker. Varm olien i en wok og brun grøntsagerne sammen med presset hvidløg. Dryp limesaft over og smag til med salt og sojasauce.

Skær tofuen i små terninger og vend dem ned i grøntsagerne. Lad retten stege i ca. 5 minutter mens du rører ofte i den.

Server retten med en skål blandet salat.

DAG 7: Skinke med citron og kapers

  • 2 Skinkeschnitzler af 125 g
  • 1 spsk hakket bredbladet persille
  • 2 spsk hakket mynte
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk kapers

Sådan gør du:
Kom krydderurter, citronsaft, kapers, og olivenolie i en blender og blend det til en ensartet masse. Pensl schnitzlerne med dressingen og steg dem på en grill pande, eller en almindelig pande i 2-3 minutter på hver side, eller til de er gennemstegt.

Når schnitzlerne er færdige, hældes dressingen over. Schnitzlerne serveres med en lækker grøn salat.

TILBEHØR

​Salat Nicoise

  • 2 æg
  • 150 g frisk tunfilet
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 lille romainesalat
  • 10 cherry tomater
  • ½ potte basilikum
  • 10 store kapers
  • 1 kvist dild til pynt

Dressing:

  • 1 tsk. grov sennep
  • ½ fed presset hvidløg
  • 3 tsk. citronolivenolie
  • ½ tsk. kryddersalt
  • ½ tsk. friskkværnet peber
  • 1 tsk hvid balsamico

Sådan gør du
Kog æggene til de er hårdkogte i ca. 9 minutter. Afkøl æggene dem og skær dem i både. Steg tunfileten i olie ved høj varme, i ca. ½ minut på hver side. Den skal være rosa indeni. Herefter skæres den i skiver. Salaten skæres i mindre stykker og tomaterne i både. Pres hvidløgesfeddet og rør det sammen med sennep, citronolivenolie og balsamico. Smag dressingen til med salt og peber. Anret salaten lige inden servering. Salaten lægges i bunden og tomat, tun og æg lægges øverst. Hæld dressingen over til sidst og pynt med de store kapers og en kvist dild.

Rejesalat med oliven

  • 200 g rejer
  • 1 hovedsalat
  • 1 grøn peberfrugt
  • 3 tomater
  • 1 håndfuld sorte oliven
  • 150 g grønne bønner (haricot verts)

Dressing:

  • 1 spsk hakket estragon
  • 1 spsk hakket purløg
  • 1 spsk hakket dild
  • 1 tsk fintrevet ingefær
  • ½ fed presset hvidløg
  • 2 spsk hørfrøolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk citronsaft
  • ½ tsk kryddersalt
  • ½ tsk friskkværnet peber

Sådan gør du:
Hæld evt. lage fra rejerne, skyl dem i koldt vand i en si og lad dem dryppe af.

Rens peberfrugten og skær den og tomaterne i mindre stykker. Skyl salaten og hak den i halvstore stykker. Bland peberfrugt, tomat, salat, grønne bønner og oliven med rejerne. Hak krydderurterne og bland dem med de øvrige ingredienser til dressingen. Hæld den til sidst over rejsesalaten