Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og
Jeg har i min kostklinik mange klienter, der gerne vil slanke sig. Og de forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke sker noget med deres vægt, selvom de tæller kalorier til deres slankeapp er rygende varm. De følger kostplaner og slankeprogrammer nøje, men alligevel er det et minimalt vægttab, de får ud af deres anstrengelser. Vi taler om deres generelle liv - og pludselig finder vi synderen. Deres stressniveau, som ofte er alt for højt..
Når vores krop udsættes for stress, går den automatisk i alarmberedskab. Vi er parate til at flygte ligesom stenaldermanden, som kæmpede for sin føde eller skulle flygte fra et sultent rovdyr. Når vi er i en sådan ”flugttilstand”, bruger vores krop ikke kræfter eller ressoucer på at fordøje den mad, vi har spist - eller forbrænde energien effektivt.
Fordøjelse af mad kræver rigtig meget energi fra kroppen. Faktisk går op til en trediedel af kropens energiforbrug alene til fordøjelse, nedbrydelse og optagelse af mad. At stoppe fordøjelsen midlertidigt på grund af en opstået fare og rette sit fokus på noget vigtigere er en overlevelsesteknik, som kroppen har udviklet. For så er chancen større for at overleve i pressede situationer. Det vil være en dårlig strategi at bruge unødig energi på noget, der kunne stjæle kræfter fra kampen eller flugten. Når vi er stressede, går blodet fra mavesæk og fordøjelse, til arme og ben. For det er arme og ben, vi skal bruge til flugt og kamp.
I dag står vi ikke overfor samme udfordringer med angribende dyr eller fjender. Men stress i hverdagen forårsaget af økonomiske problemer, sociale udfordringer, arbejdspres m.m., gør nøjagtig det samme ved vores fordøjelse, som dengang vi kæmpede mod ydre fjender - den går i stå, og kroppen holder på sit sul.
Stress i urtiden påvirkede kun kroppen kortvarigt, fordi der som regel var en meget hurtig handling på den, og det udløste andre hormoner, der efterfølgende dæmpede stressen. Man kan sige, at der var mere balance i mellem stress og afslapning.
Det er der ikke på samme måde i dag, fordi mange af os konstant er stressede. Det har konsekvenser for bla. vægttab, idet kroppen - der jo stadig leger stenaldermenneske - helst ikke vil af med sit ”sul”. Det skal jo i bruges, hvis vi bliver ”skadet i kampen” og ikke længere selv kan finde mad eller selv spise. Så er der jo depot, kroppen kan overleve på.
Når vi er stressede, får vi let forstoppelse, da tarmens peristaltik ofte ikke fungerer, som når vi er afslappede. En forstoppet tarm kan give forskydninger i vigtige tarmbakterier, således at bakteriefloraen ikke virker optimalt. Det kan bide sig selv i halen, fordi en af konsekvenserne bla. er stress!
Forskning tyder på, at bakterierne i din tarm er med til at bestemme, hvordan din hjerne reagerer på stress. Og ifølge et nyt studie udgivet i tidsskriftet ”Trends in Neurosciences” kan bakterier i tarmene aktivere nervebaner i centralnervesystemet. Jane Foster og Karen-Anne McVey Neufeld fra McMaster University i Canada, har lavet studiet, der viser at mange af tarmens bakterier, flytter ind i vores krop meget tidligt i vores liv, og derfor er de med til at forme, hvordan vores kroppe reagerer på stress allerede fra starten. Tarmbakterier spiller altså en vigtig rolle i forhold til, hvordan kroppen påvirker hjernen og dens risiko for at få bla. stress.
En god måde at dæmpe stress, er ved at give tarmen en god næring med probiotika, som findes særligt i grøntsager. Moderne mad er ret fattig på de sunde bakterier, da vi koger og steger al vores mad, og sjældent får friske grønsager. Organismerne går nemlig til under opvarmning.
De sunde bakterier findes også i mælkesyregærede grøntsager og pateer lavet heraf, samt mælkesyregærede safter, i den tyske surkål, den koreanske syrnede kål, kimche, og den japanske soyabønnepasta, miso. De fleste af disse produkter kan købes i supermarkeder og helsekostbutikker. Fødevarer der indeholder mange kostfibre og sunde kulhydrater er med til at give den bedste næring til den helsebringende probiotika. Det er løg, hvidløg, artiskok, asparges, jordskokker, bananer, porre, rug og byg.
Næste uges artikel:
Stress modvirker sundhed og en normal vægt
Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og
Jeg har i min kostklinik mange klienter, der gerne vil slanke sig. Og de forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke sker noget med deres vægt, selvom de tæller kalorier til deres slankeapp er rygende varm. De følger kostplaner og slankeprogrammer nøje, men alligevel er det et minimalt vægttab, de får ud af deres anstrengelser. Vi taler om deres generelle liv - og pludselig finder vi synderen. Deres stressniveau, som ofte er alt for højt..
Når vores krop udsættes for stress, går den automatisk i alarmberedskab. Vi er parate til at flygte ligesom stenaldermanden, som kæmpede for sin føde eller skulle flygte fra et sultent rovdyr. Når vi er i en sådan ”flugttilstand”, bruger vores krop ikke kræfter eller ressoucer på at fordøje den mad, vi har spist - eller forbrænde energien effektivt.
Fordøjelse af mad kræver rigtig meget energi fra kroppen. Faktisk går op til en trediedel af kropens energiforbrug alene til fordøjelse, nedbrydelse og optagelse af mad. At stoppe fordøjelsen midlertidigt på grund af en opstået fare og rette sit fokus på noget vigtigere er en overlevelsesteknik, som kroppen har udviklet. For så er chancen større for at overleve i pressede situationer. Det vil være en dårlig strategi at bruge unødig energi på noget, der kunne stjæle kræfter fra kampen eller flugten. Når vi er stressede, går blodet fra mavesæk og fordøjelse, til arme og ben. For det er arme og ben, vi skal bruge til flugt og kamp.
I dag står vi ikke overfor samme udfordringer med angribende dyr eller fjender. Men stress i hverdagen forårsaget af økonomiske problemer, sociale udfordringer, arbejdspres m.m., gør nøjagtig det samme ved vores fordøjelse, som dengang vi kæmpede mod ydre fjender - den går i stå, og kroppen holder på sit sul.
Stress i urtiden påvirkede kun kroppen kortvarigt, fordi der som regel var en meget hurtig handling på den, og det udløste andre hormoner, der efterfølgende dæmpede stressen. Man kan sige, at der var mere balance i mellem stress og afslapning.
Det er der ikke på samme måde i dag, fordi mange af os konstant er stressede. Det har konsekvenser for bla. vægttab, idet kroppen - der jo stadig leger stenaldermenneske - helst ikke vil af med sit ”sul”. Det skal jo i bruges, hvis vi bliver ”skadet i kampen” og ikke længere selv kan finde mad eller selv spise. Så er der jo depot, kroppen kan overleve på.
Når vi er stressede, får vi let forstoppelse, da tarmens peristaltik ofte ikke fungerer, som når vi er afslappede. En forstoppet tarm kan give forskydninger i vigtige tarmbakterier, således at bakteriefloraen ikke virker optimalt. Det kan bide sig selv i halen, fordi en af konsekvenserne bla. er stress!
Forskning tyder på, at bakterierne i din tarm er med til at bestemme, hvordan din hjerne reagerer på stress. Og ifølge et nyt studie udgivet i tidsskriftet ”Trends in Neurosciences” kan bakterier i tarmene aktivere nervebaner i centralnervesystemet. Jane Foster og Karen-Anne McVey Neufeld fra McMaster University i Canada, har lavet studiet, der viser at mange af tarmens bakterier, flytter ind i vores krop meget tidligt i vores liv, og derfor er de med til at forme, hvordan vores kroppe reagerer på stress allerede fra starten. Tarmbakterier spiller altså en vigtig rolle i forhold til, hvordan kroppen påvirker hjernen og dens risiko for at få bla. stress.
En god måde at dæmpe stress, er ved at give tarmen en god næring med probiotika, som findes særligt i grøntsager. Moderne mad er ret fattig på de sunde bakterier, da vi koger og steger al vores mad, og sjældent får friske grønsager. Organismerne går nemlig til under opvarmning.
De sunde bakterier findes også i mælkesyregærede grøntsager og pateer lavet heraf, samt mælkesyregærede safter, i den tyske surkål, den koreanske syrnede kål, kimche, og den japanske soyabønnepasta, miso. De fleste af disse produkter kan købes i supermarkeder og helsekostbutikker. Fødevarer der indeholder mange kostfibre og sunde kulhydrater er med til at give den bedste næring til den helsebringende probiotika. Det er løg, hvidløg, artiskok, asparges, jordskokker, bananer, porre, rug og byg.
Næste uges artikel:
Stress modvirker sundhed og en normal vægt
