Lene Hansson: Lav din livsstil om og få styr på vægten!

Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og

De fleste slankekure er usunde og er som ordet siger” en kur” og dermed noget midlertidigt. det kloge træk er at du langsomt laver din livsstil om, til noget du kan holde i hverdagen og noget som er sundt. Der skal også være plads til lidt af det forbudte, for når man godt må få lidt usundt ind i mellem, bliver det nemmere at holde en nye livsstil!

En god måde at få kroppen til at slippe af med både fedt og væske, er at leve med en basisk livsstil. Når man lever efter syre/base balancen, arbejder man som sådan ikke med begrebet ”overvægt” men oversyring. Dvs. at overvægt i virkeligheden skyldes, at man har spist for mange syredannende fødevarer, drukket for mange syredannede drikke og måske spist for meget medicin, der også er syredannende. Hvis kroppen ikke kan udskille al den syre, som vi rent faktisk får dagligt, ophober syren sig i kroppen, bl.a. i fedtvævet (fedtcellerne), der vokser i størrelse. Samtidig holder kroppen på væske og man får ødemer. Det er en forsvarsmekanisme, så syren ikke når ud til bl.a. kroppens organer og gør skade på dem. Den ophobede væske kan hjælpe kroppen med at holde sig ren og så at sige ”fortynde” syren. Derfor har mange overvægtige mennesker ikke altid, kun for meget fedt på kroppen, men også for meget væske. Man taber sig ret hurtigt og effektivt, når man laver sin kost om til en mere basisk kost, da kroppen så ikke længere har brug for hverken fedt eller væske til at beskytte sig.

Hemmeligheden bag en sund og vital krop hedder pH-værdi og handler om, at du skal respektere blodets pH-værdi, som er svagt basisk (7,365), for at kunne opnå en god iltmætning af cellerne, en ideel vægt og et godt helbred. Du kan jo spørge dig selv, hvad er det allervigtigste for at du kan leve? Det er at du får ilt ind i dit blod, og at det bliver transporteret til alle dine celler. Ilt er liv og hver nat, arbejder kroppens buffersystem med at balancere pH-værdien i dit blod. Blodet har nemlig flere buffersystemer, som er med til at holde surhedsgraden indenfor sin ramme, bl.a. så udskiller vi syrer gennem: tarmen, huden, lungerne, nyrerne og gennem det almindelige stofskifte. Hvis vi lever sundt, får rørt os, undgår stress, drikker nok væske, sover godt om natten og er i en ”all round” god balance, kan kroppen i mange år, godt følge med i balanceringen af syrer og baser i kroppen. Problemet er bare, at de fleste mennesker ikke lever på den måde, men langsomt belaster deres kroppe og sind, og til sidst, er kroppens buffersystem ikke nok til at klare ”arbejdet” og der sker en ophobning.

For at finde ud af om det du putter i munden, danner syre eller base i dig, skal du se på, hvad der er af basedannende mineraler i produktet. Er der overvejende basedannende mineraler i, f.eks. kalk, kalium, magnesium, natrium, sodium, jern osv. så danner produktet base i dig (efter forbrændingen). Er der overvejende syredannende mineraler i produktet, f.eks. svovl, fosfor, klor, jod, fluor, kobber osv. så danner produktet syre i dig.

Du kan ikke regne med at alt der smages syrligt, f.eks. en citron, også er syredannende, på trods af, at den er syrlig. Den indeholder nemlig mange basedannende mineraler, så på trods af den sure smag, er en citron basedannende.

For at neutralisere en syre, skal der ikke kun lige dele base til, der skal mindst dobbelt så meget base til, som syre. Og for nogle meget syredannende føde,- og drikkevarers vedkommende, skal der nogle gange mere end 30 gange så meget base til, at neutralisere syren.

Her ser du hvilke fødevarer der henholdsvis danner base og syre i dit blod, sammensæt din kost med ⅔ del basedannende kost og kun ⅓ del syredannende kost.

Basedannende fødevarer er:

• Frugt, al slags, men kun rå, ikke opvarmede
• Grøntsager, alle slags
• Mælkesyrede grøntsager
• Kartofler, alle slags
• Mandler og paranødder
• Græskarkerner og kokosnød
• Tangprodukter
• Hvidløg og ingefær
• Urter, salat og avocado
• Syrnede mejeriprodukter, f.eks. ymer, A 38 og yoghurt naturel samt skyr
• Urtete og friskpresset juice
• Olivenolie, hørfrøolie, torskelevertran

Andre basedannende faktorer:

• Motion (virker udrensende) og yoga
• Ilt, sørg for at du trækker vejret dybt ned i lungerne, helst via hjælp fra maven

Syredannende fødevarer er:

• Kød (kalv, okse, svin)
• Fisk og skaldyr
• Fjerkræ og æg
• Mejeriprodukter som mælk, smør, ost og fløde
• Kornprodukter, alle slags så som mel, brød, knækbrød, kiks, croutoner, pasta
• Solsikkeolie, majsolie, margarine
• Slik, is, sukker, sødemidler, salt, chokolade, kage og pizza
• Alkohol, kaffe, te (både sort te, grøn te og frugtte), sodavand, mineralvand og saft fra karton eller flaske
• Andre syredannende faktorer: Medicin, stress, tobak

Ugens tre opskrifter

Smagsfulde fiskefrikadeller

• 150 g pengasius filet
• 100 g torskefilet
• 100 g rødløg
• 150 g squash
• To håndfulde brøndkarse
• 1 spsk citrontimian (tørret)
• 1 spsk frisk timian
• 2 tsk all round krydderi
• 2 tsk stærk karry

Fisk, løg, squash og krydderier lægges i en foodprocessor, blendes til lind fars og formes til små deller, der steges gyldne i kokosolie, i ca. 3 – 4 minutter på hver side, ved medium varme. Serveres med en dressing/dip af chilisauce, sesamolie og hvide sesamfrø.

Serveres på en bund af brøndkarse.

Gulerodssuppe

• 300 g gulerødder
• 300 g kartofler, uden skræl1 skalotteløg
• 1 porre, kun det hvide
• ½ fed hvidløg
• 1tsk hakket rød chili
• ½ tsk kryddersalt og peber
• ½ spsk frisk merian
• 1 spsk frisk timian
• 1 kop friskpresset appelsinjuice
• ¾ l vand

Sådan gør du:
Gulerødderne skæres i grove tern, kartoflerne skrælles og skæres ligeledes i tern. Skalotteløg og hvidløg pilles og skæres i mindre stykker. Porre renses og skæres meget fint. Chili befries for stilk og kerner og hakkes.

Alle ingredienserne koges i vand, med salt og peber, til de er møre. Det tager ca. 20 minutter.

Herefter blendes suppen i en blender eller foodprocessor med med frisk appelsinsaft, merian og timian.

Smagsfuld squashsalat

• 150 g gul squash
• 150 g grøn squash
• 1 spsk. økologisk smør
• 100 g cherrytomater
• 100 g rød peberfrugt
• 100 g gul peberfrugt
• saft af 1 lime
• 1 spsk. sesamolie
• ½ spsk. kryddersalt
• 50 g peanuts

Sådan gør du:
Snit de to slags squash i fine, lange skiver på et mandolinjern, og drys dem med kryddersalt. Læg skiverne på en varm pande med smør, og steg dem i et par minutter, til de er gyldne. Skær cherrytomater og peberfrugter i fine tern, og drys dem over squashene. Pres limesaft over salaten inden servering, dryp med sesamolie og drys med peanuts.