Lene Hansson: Hvor gode er kostrådene egentlig?

Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og

En nyere undersøgelse fra ”Alt om kost.dk” viser, at kun 2% af den danske befolkning faktisk efterlever de officielle kostråd. Når jeg holder foredrag rundt om i Danmark, har jeg i årevis spurgt deltagerne om de kender til de officielle kostråd. Flere har sagt ja. Når jeg så spurgte, om de kunne remse rådene op for mig, var der stort set ingen, der faktisk kunne det. I løbet af de seneste fem år, tror jeg kun, at jeg har mødt fire mennesker, der faktisk kunne remse rådene op. Når jeg så har spurgt de fire, om de selv efterlevede rådene, var der stort set ingen der gjorde det. Så jeg kan absolut genkende undersøgelsens tal - og man kan spørge sig selv hvorfor? Men måske også, om det er så væsentligt.

Mange efterlever et råd eller to, men tager vi alle 10 råd, så er der som sagt stort set ingen, der overholde dem alle. Rådene er samtidig ikke egnet til at promovere vægttab, selvom ca. hver 3. dansker er overvægtig i Danmark.

Flere nyere undersøgelser viser, at overvægtige taber sig mere, hvis de følger stenalderkosten frem for de officielle kostråd. En af undersøgelserne publiceret i  The European Journal of Clinical Nutrition viser helt konrekt, at overvgtige rent faktisk taber sig mere på stenalderkost, får et sundere fedtindhold i blodet og en smallere talje, end på de kostråd, som Fødevarestyrelsen anbefaler.

En gruppe på 70 kvinder blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fulgte stenalderkost-rådene, hvor man bl.a. udelukker stivelse (brød, kartofler, ris, pasta m.m.) og den anden fulgte de officielle kostråd. Efter et halvt år havde kvinderne i stenalderkostgruppen i snit tabt 6,2 kilogram fedtmasse og var blevet 11,1 centimeter smallere omkring taljen. Dem der fulgte de officielle kostråd, havde til gengæld kun tabt 2,6 kilogram fedtmasse og mistet 5,8 centimeter omkring taljen.

De officielle kostråd er som følger:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Drik vand
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker

Tager vi det første kostråd, så kan man spørge, hvad varieret er? Og hvad er for meget? Det første kostråd kan konkretiseres ved at give eksempler, men det er der ikke. Mit bud er: Spis fisk 2 gange om ugen, spis fjerkræ 1 -2  gange om ugen, spis kød fra de firbenede 1 gang om ugen og vælg 2 vegetariske dage, hvor du spiser kartofler som hovedret, eller f.eks. fuldkornspasta, grøntsagssuppe m.m. Det vil kroppen have meget bedre af, og det giver folk en god mulighed for at lave en madplan. En god idé er at spise langsomt, derved kan man undgå at overspise.

Råd nummer to påpeger at vi skal have 600 g frugt og grønt dagligt, men det er slet ikke nok. Rigtig mange mennesker lider af fejlernæring - også selvom de er overvægtige. Der spiser simpelthen forkert. Vi spiser dagligt mellem 2 og 2,5 kilo mad, så hvorfor skulle så kun ca. 25% kun være frugt og grønt? Desuden siges i kostrådene, at man må både bage, stege og koge - men resultatet er at de få gram frugt og grønt der anbefales, bliver meget næringsfattige. Varme reducerer vitaminernes værdi med helt op til 70%. F.eks. går det hårdt udover C-vitamin-indholdet i både frugt og grønt.

Det 3. råd er ”drik væske” - 1,5 liter er nok og kaffe må tælles med. Det er direkte ødelæggende for en menneskekrop, kun at få 1,5 liter væske tilført, og særligt når kaffe tæller med i vandregnskabet. I frugt og grønt er der masser af væske. Men de anbefalede 600 g varmebehandlede grøntsager, kan maksimalt bidrage med 300 g væske.
Vi har dagligt brug for ca. 3,5 liter væske for at kunne opretholde alle kropsfunktioner, den rette pH-værdi, den rette temperatur, holdet blodet sundt, sørge for en god vejrtrækning og et stabilt blodtryk m.m.  Hvis vi drikker 1,5 liter vand, skal resten komme fra vores kost. Men hvordan skal det ske, hvis rådet om vandholdig mad (frugt og grønt) kun er 600 gram? Mange er dehydrerede, hvilket ofte skyldes at de ikke er klar over, hvor meget væske de skal drikke dagligt. En gylden regel er at gange kropsvægten med 0,033 liter. En person, der vejer 70 kilo, bør dermed drikke ca. 2,1 liter væske. Dertil bør man spise vandholdig føde i et omfang, så kroppen får tilført endnu en liter derigennem.

Vi rådes også til at vælge fuldkorn, fordi det er vigtigt for fordøjelsen. Det er sådan set godt nok, og anbefalingen er at indtaget af kostfiber bør for voksne være 25-35 g/dag. Mange danskere spiser alt for meget brød. Det vigtige er at vi får fibre nok. Det kan også opnåes gennem grønt, frugt, nødder, kerner m.m. Eller hvad med der er en blendet grønsagsdrik. Laver man en greenie på f.eks. en slowjuicer, så kan man gemme grøntsagsaffaldet og tilføre det i bagværk og f.eks. frikadeller.

Råd 8 fastslår, at vi skal undgå mættet fedt, men det er almindelig kendt, at mættet fedt ikke bidrager til forhøjet kolesterol. Det gør derimo hvidt brød, hvide ris, hvidt sukker m.m. Kokosolie og fedt er i den forbindelse blevet bandlyst, da det hører til kategorien mættet fedt. Men i Asien, hvor mandagligt anvender kokosfedt i madlavningen, oplever man verdens laveste forekomst af hjerte/karsygdomme. Mættet fedt fra dyr kan ikke sammenlignes med fedtstoffer fra planteriget, de har ikke samme påvirkning på en menneskekrop. Kokosolien er unik, da fedtstofferne er en mellemkædet mættet fedtsyrer (MCFA, medium-chain fatty acids) i modsætning til langkædet mættede fedtsyrer, som findes i animalske produkter (LCFA, long-chained fatty acids). Desuden er kokosfedt og smør sundest at stege i, da de kan tåle de høje temperaturer. Det er også forkert, at vi skal spise så lidt fedt som muligt. Det kan være direkte sundhedsskadeligt ikke at få nok fedt og mangel på fedt fremmer faktisk fedme.

Nummer 10: Spis mad med mindre sukker! Det er et rigtig godt råd, man måske burde man fokusere på det skjulte sukker i eksempelvis morgenmadsprodukter, som mange tror er sunde, f.eks. Kellogs osv.
Indtaget af tilsat sukker bør ikke overstige 10 pct. af energiindtaget, og det kan det hurtigt gøre med en omgang morgenmadsprodukt, hvor nogle indeholder lige så meget sukker som der er i en roulade.

Jeg kunne blive ved. Det er på tide at kigge kostrådene igennem - så de både er sunde, enkle og konkrete. Så ville flere end 2% af befolkningen måske efterleve dem.

Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: GO GREEN-kuren og

En nyere undersøgelse fra ”Alt om kost.dk” viser, at kun 2% af den danske befolkning faktisk efterlever de officielle kostråd. Når jeg holder foredrag rundt om i Danmark, har jeg i årevis spurgt deltagerne om de kender til de officielle kostråd. Flere har sagt ja. Når jeg så spurgte, om de kunne remse rådene op for mig, var der stort set ingen, der faktisk kunne det. I løbet af de seneste fem år, tror jeg kun, at jeg har mødt fire mennesker, der faktisk kunne remse rådene op. Når jeg så har spurgt de fire, om de selv efterlevede rådene, var der stort set ingen der gjorde det. Så jeg kan absolut genkende undersøgelsens tal - og man kan spørge sig selv hvorfor? Men måske også, om det er så væsentligt.

Mange efterlever et råd eller to, men tager vi alle 10 råd, så er der som sagt stort set ingen, der overholde dem alle. Rådene er samtidig ikke egnet til at promovere vægttab, selvom ca. hver 3. dansker er overvægtig i Danmark.

Flere nyere undersøgelser viser, at overvægtige taber sig mere, hvis de følger stenalderkosten frem for de officielle kostråd. En af undersøgelserne publiceret i  The European Journal of Clinical Nutrition viser helt konrekt, at overvgtige rent faktisk taber sig mere på stenalderkost, får et sundere fedtindhold i blodet og en smallere talje, end på de kostråd, som Fødevarestyrelsen anbefaler.

En gruppe på 70 kvinder blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fulgte stenalderkost-rådene, hvor man bl.a. udelukker stivelse (brød, kartofler, ris, pasta m.m.) og den anden fulgte de officielle kostråd. Efter et halvt år havde kvinderne i stenalderkostgruppen i snit tabt 6,2 kilogram fedtmasse og var blevet 11,1 centimeter smallere omkring taljen. Dem der fulgte de officielle kostråd, havde til gengæld kun tabt 2,6 kilogram fedtmasse og mistet 5,8 centimeter omkring taljen.

De officielle kostråd er som følger:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Drik vand
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker

Tager vi det første kostråd, så kan man spørge, hvad varieret er? Og hvad er for meget? Det første kostråd kan konkretiseres ved at give eksempler, men det er der ikke. Mit bud er: Spis fisk 2 gange om ugen, spis fjerkræ 1 -2  gange om ugen, spis kød fra de firbenede 1 gang om ugen og vælg 2 vegetariske dage, hvor du spiser kartofler som hovedret, eller f.eks. fuldkornspasta, grøntsagssuppe m.m. Det vil kroppen have meget bedre af, og det giver folk en god mulighed for at lave en madplan. En god idé er at spise langsomt, derved kan man undgå at overspise.

Råd nummer to påpeger at vi skal have 600 g frugt og grønt dagligt, men det er slet ikke nok. Rigtig mange mennesker lider af fejlernæring - også selvom de er overvægtige. Der spiser simpelthen forkert. Vi spiser dagligt mellem 2 og 2,5 kilo mad, så hvorfor skulle så kun ca. 25% kun være frugt og grønt? Desuden siges i kostrådene, at man må både bage, stege og koge - men resultatet er at de få gram frugt og grønt der anbefales, bliver meget næringsfattige. Varme reducerer vitaminernes værdi med helt op til 70%. F.eks. går det hårdt udover C-vitamin-indholdet i både frugt og grønt.

Det 3. råd er ”drik væske” - 1,5 liter er nok og kaffe må tælles med. Det er direkte ødelæggende for en menneskekrop, kun at få 1,5 liter væske tilført, og særligt når kaffe tæller med i vandregnskabet. I frugt og grønt er der masser af væske. Men de anbefalede 600 g varmebehandlede grøntsager, kan maksimalt bidrage med 300 g væske.
Vi har dagligt brug for ca. 3,5 liter væske for at kunne opretholde alle kropsfunktioner, den rette pH-værdi, den rette temperatur, holdet blodet sundt, sørge for en god vejrtrækning og et stabilt blodtryk m.m.  Hvis vi drikker 1,5 liter vand, skal resten komme fra vores kost. Men hvordan skal det ske, hvis rådet om vandholdig mad (frugt og grønt) kun er 600 gram? Mange er dehydrerede, hvilket ofte skyldes at de ikke er klar over, hvor meget væske de skal drikke dagligt. En gylden regel er at gange kropsvægten med 0,033 liter. En person, der vejer 70 kilo, bør dermed drikke ca. 2,1 liter væske. Dertil bør man spise vandholdig føde i et omfang, så kroppen får tilført endnu en liter derigennem.

Vi rådes også til at vælge fuldkorn, fordi det er vigtigt for fordøjelsen. Det er sådan set godt nok, og anbefalingen er at indtaget af kostfiber bør for voksne være 25-35 g/dag. Mange danskere spiser alt for meget brød. Det vigtige er at vi får fibre nok. Det kan også opnåes gennem grønt, frugt, nødder, kerner m.m. Eller hvad med der er en blendet grønsagsdrik. Laver man en greenie på f.eks. en slowjuicer, så kan man gemme grøntsagsaffaldet og tilføre det i bagværk og f.eks. frikadeller.

Råd 8 fastslår, at vi skal undgå mættet fedt, men det er almindelig kendt, at mættet fedt ikke bidrager til forhøjet kolesterol. Det gør derimo hvidt brød, hvide ris, hvidt sukker m.m. Kokosolie og fedt er i den forbindelse blevet bandlyst, da det hører til kategorien mættet fedt. Men i Asien, hvor mandagligt anvender kokosfedt i madlavningen, oplever man verdens laveste forekomst af hjerte/karsygdomme. Mættet fedt fra dyr kan ikke sammenlignes med fedtstoffer fra planteriget, de har ikke samme påvirkning på en menneskekrop. Kokosolien er unik, da fedtstofferne er en mellemkædet mættet fedtsyrer (MCFA, medium-chain fatty acids) i modsætning til langkædet mættede fedtsyrer, som findes i animalske produkter (LCFA, long-chained fatty acids). Desuden er kokosfedt og smør sundest at stege i, da de kan tåle de høje temperaturer. Det er også forkert, at vi skal spise så lidt fedt som muligt. Det kan være direkte sundhedsskadeligt ikke at få nok fedt og mangel på fedt fremmer faktisk fedme.

Nummer 10: Spis mad med mindre sukker! Det er et rigtig godt råd, man måske burde man fokusere på det skjulte sukker i eksempelvis morgenmadsprodukter, som mange tror er sunde, f.eks. Kellogs osv.
Indtaget af tilsat sukker bør ikke overstige 10 pct. af energiindtaget, og det kan det hurtigt gøre med en omgang morgenmadsprodukt, hvor nogle indeholder lige så meget sukker som der er i en roulade.

Jeg kunne blive ved. Det er på tide at kigge kostrådene igennem - så de både er sunde, enkle og konkrete. Så ville flere end 2% af befolkningen måske efterleve dem.