Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og
Det kan godt være, at du er trist over, at du er på slankekur! Og det kan også godt være, at en af årsagerne til, at du er gået på kur, er, at dit fokus generelt har været for negativt. For negative tanker om dig selv og dit liv gør dig trist! Og hvad gør de fleste, når de er triste? De spiser! Jeg kender det fra mig selv. Er jeg træt eller lidt trist, har jeg ikke lyst til gulerodssalat eller grøntsagssaft. Det skal helst være noget fed mad, f.eks. en ostemad eller måske noget chokolade.
Overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) kalder man også ’bulimi uden udrensning’. På Netdoktor.dk defineres det som gentagne episoder med overspisning (binges) uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på det store madindtag. Af dem, der lider af BED er 1/3 mænd - resten er kvinder. Man mener, at årsagen er, at kvinder generelt er mere utilfredse med deres krop og hyppigere spiser på negative følelser, mens der blandt mænd er en højere forekomst af andre misbrug som f.eks. alkohol.
Når man overspiser, dæmper man negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede. Oversprisningen fungerer lidt som en slags flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser - og en følelsesregulering, som man ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde. Og selv om man nok godt ved, at overspisning er forkert, så hjælper maden med at skubbe følelserne i baggrunden, så man ikke kan mærke det, man egentlig har behov for: nemlig kærlighed, omsorg, accept, forståelse og tryghed m.m.
Men hvorfor bliver man ved med at overspise? Det er svært at skifte fokus og regning, når det først er blevet en vane. En måde at rette op på er at rette fokus på positive ting i stedet. Det kan være at man flere gange om dagen skal fokuserer på positive ting i ens liv - altså afsætte tid til netop det. Det kan også være en god idé at søge terapi for at få gamle uduelige overbevisninger ud af sit sind. Men har man ikke råd til det, er der flere andre ting man kan gøre.
Forklaringen bag spisning på følelser ligger særligt i et begreb, man kalder for ”negativ forstærkning”. Det vil sige, det man gør (spiser på negative følelser) bliver en konsekvens, der kaldes forstærkning, og den virker paradoksalt som en belønning. Adfærd, der forstærkes, vil vi gerne gentage, også selv om den har et negativt outcome på den lange bane. Vi er ofte mest tilbøjelige til kun at se konsekvenser på den korte bane - og derfor handler vi ofte ulogisk.
Mad – og særligt fed mad, saltet mad og mad der er sødet, samt sukker, stimulerer dette belønningssystem. Lidt på samme måde som alkohol og narkotika, der gør os afhængige.
Få et positivt fokus på dig selv og det du gør. Det øger chancen for, at du ikke overspiser. Et positivt fokus kan øge dit selvvær og gøre, at du værdsætter dig selv mere.
Øvelse til bedre selvværd og positivt fokus:
Hver aften før sengetid tænker du nu dagen igennem. Hvad har du gjort af godt for dig selv og andre?
For hver af de gode ting, du har husket at gøre, lægger du en sten, kugle, knap eller blomsterknop ned i en gennemsigtig vase. Du må maksimalt lægge 7 kugler i hver dag.
Måske er der dage, hvor du kun kan lægge en kugle i vasen, og måske er der dage, hvor alle med glæde kan dumpes ned i vasen.
Når der er gået 7 dage, tæller du dine kugler i den gennemsigtige vase. Ros dig selv for at have fået dem i.
Tænk også over, hvad der skal til for at få flere kugler i vasen fremover og begynd så forfra på en ny frisk uge.
Næste uge:
Sådan påvirker stress din fordøjelse og din vægt
Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og
Det kan godt være, at du er trist over, at du er på slankekur! Og det kan også godt være, at en af årsagerne til, at du er gået på kur, er, at dit fokus generelt har været for negativt. For negative tanker om dig selv og dit liv gør dig trist! Og hvad gør de fleste, når de er triste? De spiser! Jeg kender det fra mig selv. Er jeg træt eller lidt trist, har jeg ikke lyst til gulerodssalat eller grøntsagssaft. Det skal helst være noget fed mad, f.eks. en ostemad eller måske noget chokolade.
Overspisning eller Binge Eating Disorder (BED) kalder man også ’bulimi uden udrensning’. På Netdoktor.dk defineres det som gentagne episoder med overspisning (binges) uden opkastninger eller andre former for adfærd, der skal råde bod på det store madindtag. Af dem, der lider af BED er 1/3 mænd - resten er kvinder. Man mener, at årsagen er, at kvinder generelt er mere utilfredse med deres krop og hyppigere spiser på negative følelser, mens der blandt mænd er en højere forekomst af andre misbrug som f.eks. alkohol.
Når man overspiser, dæmper man negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede. Oversprisningen fungerer lidt som en slags flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser - og en følelsesregulering, som man ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde. Og selv om man nok godt ved, at overspisning er forkert, så hjælper maden med at skubbe følelserne i baggrunden, så man ikke kan mærke det, man egentlig har behov for: nemlig kærlighed, omsorg, accept, forståelse og tryghed m.m.
Men hvorfor bliver man ved med at overspise? Det er svært at skifte fokus og regning, når det først er blevet en vane. En måde at rette op på er at rette fokus på positive ting i stedet. Det kan være at man flere gange om dagen skal fokuserer på positive ting i ens liv - altså afsætte tid til netop det. Det kan også være en god idé at søge terapi for at få gamle uduelige overbevisninger ud af sit sind. Men har man ikke råd til det, er der flere andre ting man kan gøre.
Forklaringen bag spisning på følelser ligger særligt i et begreb, man kalder for ”negativ forstærkning”. Det vil sige, det man gør (spiser på negative følelser) bliver en konsekvens, der kaldes forstærkning, og den virker paradoksalt som en belønning. Adfærd, der forstærkes, vil vi gerne gentage, også selv om den har et negativt outcome på den lange bane. Vi er ofte mest tilbøjelige til kun at se konsekvenser på den korte bane - og derfor handler vi ofte ulogisk.
Mad – og særligt fed mad, saltet mad og mad der er sødet, samt sukker, stimulerer dette belønningssystem. Lidt på samme måde som alkohol og narkotika, der gør os afhængige.
Få et positivt fokus på dig selv og det du gør. Det øger chancen for, at du ikke overspiser. Et positivt fokus kan øge dit selvvær og gøre, at du værdsætter dig selv mere.
Øvelse til bedre selvværd og positivt fokus:
Hver aften før sengetid tænker du nu dagen igennem. Hvad har du gjort af godt for dig selv og andre?
For hver af de gode ting, du har husket at gøre, lægger du en sten, kugle, knap eller blomsterknop ned i en gennemsigtig vase. Du må maksimalt lægge 7 kugler i hver dag.
Måske er der dage, hvor du kun kan lægge en kugle i vasen, og måske er der dage, hvor alle med glæde kan dumpes ned i vasen.
Når der er gået 7 dage, tæller du dine kugler i den gennemsigtige vase. Ros dig selv for at have fået dem i.
Tænk også over, hvad der skal til for at få flere kugleri vasen fremover og begynd så forfra på en ny frisk uge.
Næste uge:
Sådan påvirker stress din fordøjelse og din vægt
