Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank kostplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Hvidkål i wok med kalkun og svampe
  • Grillet tun med mangosalsa
  • Penne aubergine
  • Kyllingedeller på citrongræsspyd
  • Kold gaspacho med cherrytomater
  • Rødbedesalat med kalvekød og parmesan
  • Karrymarinerede kæmperejer

Forslag til slankt tilbehør er:

  • Bladsellerisalat
  • Grøntsagsnudler

Sund livsstil er vejen til en sund og slank krop. I ugens slanke kostplan får du 7 nemme, sunde og velsmagende slankeopskrifter, der er udarbejdet af Lene Hansson.

Der er i opskrifterne sat fokus på, at maden er mættende, skaber balance i dit blodsukker og er sammensat på en måde, der gavner din fordøjelse.

Alle opskrifter er til 2 personer, og du kan hver dag vælge en middagsret og tilbehør.

God fornøjelse!

Som abonnenent på BT PLUS får du hver uge en ny slank kostplan med opskrifter til den kommende uge.

Ugens syv madopskrifter er:

  • Hvidkål i wok med kalkun og svampe
  • Grillet tun med mangosalsa
  • Penne aubergine
  • Kyllingedeller på citrongræsspyd
  • Kold gaspacho med cherrytomater
  • Rødbedesalat med kalvekød og parmesan
  • Karrymarinerede kæmperejer

Forslag til slankt tilbehør er:

  • Bladsellerisalat
  • Grøntsagsnudler

Dag 1: Hvidkål i wok med kalkun og svampe

  • 1/2 hvidkål
  • 2 skalotteløg
  • 250 g kalkunfilet
  • 150-200 g svampe
  • 10 g frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili uden kerner
  • 2 spsk sesamfrø
  • 3-4 spsk olie
  • Soja
  • Saft af 1 citron (kan udelades)

Sådan gør du:

Snit hvidkålen fint, hak skalotteløget og skær kalkunkødet i strimler og svampene i små både. Skræl ingefæren og skær ingefær, hvidløg og chili i tynde skiver.

Rist sesamfrøene på en tør pande, til de er gyldne. Varm en wok op, tilsæt olie, kom chili og hvidløg på og kort efter ingefær. Kom så kalkunstykkerne i wokken og rist dem gyldne. Bagefter tilsættes svampe, som ristes få minutter sammen med kalkunstykkerne. Tilsæt kål og skalotteløg. Vend det hele sammen og lad det simre et par minutter, til kålen falder lidt sammen. Tilsæt sesamfrø, smag til med soja og server straks. Pres evt. lidt citronsaft ud over retten.

Dag 2: Grillet tun med mangosalsa

  • 350 g frisk tunbøf
  • 2 spsk sesamfrø

Marinade:

  • 1 dl olie
  • 1 tsk stødt chili
  • 1 tsk kryddersalt

Salsa:

  • 1 moden mango
  • ½ tsk hakket, frisk grøn chili uden kerner
  • ½ tsk hakket, frisk rosmarin
  • 10 radiser
  • Saft af ½ citron
  • ½ tsk kryddersalt

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser til marinaden, og læg tunen i marinaden. Stil det i køleskabet i ca. ½ time. Vend derefter tunbøffen i sesamfrø, så de dækker hele fisken. Steg nu tunen på en grill stegepande et halvt minut på hver side. Den skal være rød i inden i.  Lav salsaen. Skræl mangoen, og skær den i fine små stykker. Skær også chili, rosmarin og radiser fint. Dryp med citronsaft, drys med salt og bland salsaen godt.

Anret salsaen sammen med tunen på tallerkener, og server. Server en stor grøn salat til retten.

Dag 3: Penne aubergine

  • 100 g penne (kogt)
  • ½ aubergine (i tern)
  • 30 g pinjekerner
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1-2 spsk. tomatpure
  • 10 sorte oliven (hakket)
  • ½ chili (uden kerner, snittet)
  • 1 spsk. kapers
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

Kog pastaen efter anvisning på pakken. Rist pinjekernerne på en tør pande til de er gyldne. Læg dem til side. Skær auberginen i tern og steg ternene i olie på en pande sammen med hvidløg i 2-3 minutter. Tilsæt kapers, tomatpure, oliven og chili og lad retten simre ca. 10 minutter. Tilsæt evt. ½ dl. vand. Anret saucen oven på pastaen og drys med pinjekerner.

Dag 4: Kyllingedeller på citrongræsspyd

  • 300 g hakket kyllingekød (kalkun kan også bruges)
  • ½ løg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 spsk peanutbutter
  • 1 rød chili uden kerner
  • 2 forårsløg
  • 2 håndfulde ruccolasalat
  • 1 tsk Allround krydderi
  • 1 tsk krydderpeber
  • 2 æg
  • 4 spsk fetaost
  • Olie til stegning
  • Spid til stegning eller citrongræs (anvendes som spid)

Sådan gør du:

Hvidløg og løget fint hakkes og blandes med det hakkede kød. Der tilsættes peanutbutter, fint hakket chili og forårsløg, finthakket ruccola, allround krydderi, krydderpeber, æg, smuldret fetaost og der røres godt igen. Farsen formes til små frikadeller, der sættes omkring en stængel citrongræs (eller om almindelige spyd). Spyddene steges på medium varme, til frikadellerne er gennemstegte.

Dag 5: Kold gaspacho med cherrytomater

  • 300 g cherrytomater
  • 200 g gulerod
  • 100 g gul peber, uden kerner og stilk, i mindre stykker
  • 50 g skalotteløg, skrællet og i halve
  • 2 tsk all round krydderi
  • 1 tsk himmalayasalt
  • Saft af 1 citron
  • 1 tsk citronskal (øko)
  • 1 tsk revet ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • ¾ l vand

Sådan gør du:

Alt blendes i en blender til en flydende kold suppe. Den kan fortyndes med mere vand hvis konsistensen ønskes anderledes. Serveres i små glas, og pyntes med lidt persille.es

Dag 6: Rødbedesalat med kalvekød og parmesan

  • 2 kalveschnitzler
  • 2-3 rødbeder
  • Lidt groft hakket parmesan
  • Olie til at stege i
  • Lidt frisk koriander, eller anden krydderurt
  • Kryddersalt og peber efter smag

Dressing:

  • 1 tsk. dijonsennep
  • Saft fra 1 lime
  • 2 spsk. olivenolie
  • Kryddersalt og peber efter smag.

Sådan gør du:

Skær kødet i strimler og rist det på en pande i lidt olie. Krydr med salt og peber og lad kødet køle af.

Bland ingredienserne til dressingen godt sammen.

Skræl rødbederne og riv dem fint. Vend dem sammen med dressingen og kødet i en skål. Pynt med parmesan og plukket koriander og server. Spis gerne en grøn salat til.

Dag 7: Karrymarinerede kæmperejer

  • 250 gram rejer
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 2-3 tsk. karry
  • 1 spsk. citronsaft
  • Krydderpeber
  • 1 lille bundt dild (hakket)
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

Rør yoghurt, karry, citronsaft, peber og dild sammen til en dressing. Varm olien på en pande og steg rejerne i ca. 2 minutter. Tag rejerne af varmen og bland dem i dressingen. Anret rejeblandingen og pynt med dild. Spises med stor grøn salat til.

Bladsellerisalat

  • 150 g bladselleri
  • 150 g revet gulerod
  • 20 g persille
  • 150 g edamamebønner
  • Saft af 1 citron
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 tsk allround krydderi
  • ½ tsk himalayasalt

Sådan gør du:

Skær bladsellerien i tynde skiver. Skræl guleroden og skær den i tynde, lange strimler. Hak persillen fint og bland grøntsagerne sammen.

Bland citronsaft, olie, krydderi og salt sammen til en dressing.

Server salaten i et glas og hæld dressingen henover.

Grøntsagsnudler

  • 300 g gulerødder
  • 200 g squash
  • 200 g sød kartoffel
  • 100 g agurk
  • Dressing/sauce:
  • 1 spsk. sojasauce
  • 50 g saft af lime
  • 1 tsk. fiskesauce
  • 1 tsk. sød chilisauce
  • 1 knivspids himalayasalt

Sådan gør du:

Alle grøntsagerne strimles, enten med en kartoffelskræller eller med en spiralizer. Bland det godt rundt, så alle farverne mikser. Ingredienserne til dressingen mikses og blandes med nudlern og grøntsager. Lad det stå i 10 minutter i køleskabet og server derefter.