Med nattens billeder af Sophie Løhde og Flemming Vinther, der i fællesskab skåler på en ny aftale for de statslige ansatte er alle overenskomster på plads. Man kan næsten høre at alle drager et lettelsens suk, højere end fællessangen foran Forligsinstitutionen. Det er ikke til at se, at Sophie Løhde og Flemming Vinther er hårde modstandere gennem 5 måneder, for de smiler begge to. Flemming er glad, fordi han stort set har fået alle sine ønsker igennem og Sophie er glad fordi, det er hun nødt til. Hun var på vej til at blive efterladt på perronen, som en ikke-forhandler og dermed ude af stand til at skabe resultater.
Det viste sig, at Dennis Kristensen, som alle i fagbevægelsen hader, fordi han er så god til at tage æren for alt, var den mest snu og forstod, at penge er penge. Når alt kommer til alt, er de fleste lønmodtagere opsatte på at få mere i løn, for de fleste arbejdstider er gennemreguleret i alle detaljer, så ingen bliver snydt her. Men Dennis fik travlt med at løbe med pengene, da han så de 8.1 procent - hvilket eksempelvis betyder en lønstigning på 2239 for en portør, Dennis Kristensens gamle arbejdskammerater.
Lønstigningen er mere end de fleste lønmodtagere drømte om, da de indledte forhandlingerne i december, for med den laveste inflation i mands minde betyder de 8.1 procent over 3 år en reel lønfremgang. Lad os være ærlige, det var lønmodtagerne, der vandt næsten alle runder. De fik pæne lønstigninger plus puljer til ligeløn, lavtlønnede, regulering til seniorordninger, rekrutteringspuljer og en fjernelse af Bjarne Corydons privatlønsværn, der sikrer at lønstigningerne ikke senere bliver trukket tilbage. Og alle kan også gå til frokost.
Tilbage på perronen er udelukkende lærerne med deres højt prioriterede arbejdstidsregler OG Sophie Løhde. Det er helt uvist hvad Sophie Løhde og staten (og kommuner og regioner) fik ud af forhandlingerne. Normalt vil en arbejdsgiver have fleksibilitet for lønstigninger, men det melder resultaterne endnu ikke noget om. Det vil være problematisk, hvis landets minister for innovation og modernisering ikke er kommet hjem med muligheder for at trimme og effektivisere det offentlige. Parterne der nu i månedsvis har talt om det samme, kunne passende tage fat på et endnu vigtigere emne: Moderniseringen af vores offentlige sektor for at få bedre velfærd for de samme penge. Nu da alle er glade, bør det kunne lykkes.
