Kært barn har mange navne. Eller måske snarere ’svært barn’ med mange navne. Fra ‘sted’ til ‘pap’ til ‘ekstra’ til ‘bonus’. Dit navn har ændret sig en del med tiden. Og det siger måske netop noget om, at det kan være svært at definere din rolle. For hvad er egentlig en god pap? Er der noget grundlæggende, som en pap skal være opmærksom på, for at den sammensatte moderne familie i højere grad trives? Jeg er nemlig selv vokset op med ‘pap’. Både i en mandlig og kvindelig version. Og jeg ved, at det kan være udfordrende for alle i familien. Ikke mindst børnene.
Så her kommer mine ’ti bud’ til den moderne ‘pap’:

1. Bud: Du har forelsket dig i en familie. Ja, du hørte rigtigt. En hel familie. For med den eneste ene følger altså også alle ællingerne. Og de er en enhed. Måske du ved, at ‘hele pakken’ følger med. Men der er forskel på, om det er noget du ‘må tage med’. Eller om det er noget, du virkelig føler for. Børn mærker forskellen og gennemskuer forstillelse lynhurtigt. Og det er afgørende for, at alle trives. Så ind i kampen og forbered dig på fedtede madpakker og godnatlæsning.

2. Bud: Du skal ikke være forælder. Slip forventningerne om det. (Og særligt hvis der både er mor og far) Og mærk presset lette fra dine skuldre. Du er nemlig noget andet. En ny ven. En ekstra voksen, en ‘betydningsfuld anden’, et nyt familiemedlem, en fortrolig. Men for Guds skyld, la’ vær’ at træde ind ad døren med troen på, at du fra mandag morgen af, er deres nye forælder. Husk på du er en fremmed person, der pludselig dukker op i deres liv. Giv dem tid, vær tålmodig. Og opbyg et forhold først.

3. Bud: Du behøver ikke at elske dit papbarn, som du elsker dine egne. Et umenneskeligt og unaturligt krav at stille dig. Fuldstændig ligesom at børnene ikke behøver at elske dig, som var du mor eller far. Kærlighed kan tage tid. Men hvis du begynder med nærvær, nysgerrighed og rummelighed, så kommer du langt. Og mon ikke der så med tiden opstår en kærlighed. For med dette mindset kan det jo næsten ikke undgås.

4. Bud: To familier skal blive til én (ny). Du kommer med din baggrund, måske dine egne børn, og nu skal I så skabe en ny slags familie. Med mine, dine og måske vores. Og det svarer til at fusionere to forskellige virksomheder, bare inkluderet mange flere følelser. Husk på at hver part kommer med en historie, bestemte måder at gøre tingene på, faste vaner og ‘rigtigt og forkert’. Skab langsomt et nyt fælles ståsted med fælles spilleregler og respekter at når i ‘clasher’, er det ofte ‘plejer’ der er på spil.

5. Bud: Elsk din næstes eks. (Og dog). Men det betyder altså alverden for jeres sammensatte familie, at du (og din partner) har et respektfuldt og anstændigt forhold til eks’en. Ikke mindst for børnene. For hvis de mærker respekt og afslappethed, vil de automatisk blive gladere, slippe trangen til at udfordrer og spille de voksne ud mod hinanden og ikke mindst, være meget mere åbne overfor dig. Så slug nogle kameler, ligesom alle andre i familien. Træd et skridt frem, når du er alene med dine papbørn. Og et skridt tilbage, når begge forældre er til stede.

6. Bud: Dyrk alenetid med børnene. Og giv mor/far plads til det samme. Alle børn elsker alenetid med en voksen. Om det så er mor eller far eller pap. Udelt opmærksomhed. Dig og mig. Men hvis det er med dig, viser du bare den ekstra indsats, der fortæller barnet: ‘jeg vil dig’, ‘du er vigtig’, ‘jeg ser dig’ osv. For husk på, at du står lidt anderledes end mor og far. De får æren fra fødslen af. Du skal arbejde lidt mere for den. Så alenetid er guldtid.

7. Bud: Byd konflikterne velkommen. For her har du muligheden for at lære en masse. Både om dig selv, din partner og børnene. Hvis du er den konfliktsky type, vil du blive gevaldigt udfordret i den sammensatte familie. Men hvis du derimod er åben for den læring, der ligger gemt i disse situationer, vil du på sigt blive et klogere menneske. Det er nemlig helt o.k., at være frustreret, vred og synes, at det hele er svært. Bare i taler, taler og taler sammen om det.

8. Bud: Vær ærlig. Angående dine følelser. Hvis du bliver jaloux, hvis du føler dig ensom, hvis et af børnene er vanskeligt. Det er en ny, kompleks familiesammensætning med et hav af følelser, så stå ved dem og kommuniker dem. De går ikke væk af sig selv. Sig til din partner, at det er svært. Og tal med børnene om roller, forventninger og drømme. Børn bliver rolige og trygge, hvis du tør vise, hvem du er.

9. Bud: Behandl alle børn ens. Og det selvom kærligheden er forskellig til mine og dine børn. Og selvom børnene er forskellige. Det gør nemlig også forholdet mellem søskende og pap-søskende langt bedre. Dvs. at du og din partner skal være enige i regler og bakke op om hinandens udfordringer. I bor nu under samme tag, så stå SAMMEN om alle børn.

10. bud: Du vil blive husket. Ligesom mor og far vil. På godt og ondt. Så er du den fraværende papmor, som mest har fokus på egne børn? Eller er du den pap, som (gudskelov) ikke er perfekt, men som hver dag forsøger at gøre sit bedste. Som fejler igen og igen, men som er rummelig, empatisk og nysgerrig? Vær den, du gerne vil huskes for.