Lyt til artiklen

Højtider er næsten per definition traditionsrige. Det gælder selvfølgelig også nytår. Vi har samlet ni nytårstraditioner, som du måske følger slavisk uden egentlig at vide hvorfor.

1. Hvorfor holder vi overhovedet nytårsaften?

Vi hidser hinanden op, køber kæmpestort ind og ifører os hatte, vi under normale omstændigheder ikke ville bære om så valget stod mellem hatten og et vilkårligt højre ben. Men hvorfor? Forventninger til nytårsaften er sjældent svarende til virkeligheden. Men historisk set er det ret almindeligt at fejre overgangsfaser. Og da nytåret er overgangen fra et år til et andet, er det oplagt at fejre dette. Grunden til, at nytåret ligger på den 31. december, er en lidt længere historie, som først for alvor bliver interessant, da en pave i 1582 ved navn Gregor XIII justerede den julianske kalender, opfundet af romerne, til den gregorianske kalender, hvorefter nytåret falder på samme dato hvert år. Læs overdrevent meget mere om det på videnskab.dk.

Sådan! åbner du en flaske champagne med en ske

2. Hvorfor er det meningen, at vi skal spise kogt torsk?

Torsk kan da være meget lækkert, men som oftest er det sgu en lidt halvfesen fisk. Særligt når den er kogt. Og måske derfor er det de færreste, som rent faktisk holder traditionen i hævd. Traditionen med kogt torsk kommer af, at det i 1700-1800 blev udbredt at spise fisk efter jul som et slankende indslag til al den fede julemad.

Se de frække sild - 1

3.  Hvorfor forurener vi himlen med fyrvækeri?

Guldregn, Luftbomben eller bare Flammen er nogle af navnene på de nytårsraketter, vi hvert år sender til himmels natten mellem den 31. december og 1. januar. Men fyrværkeri er hverken godt for vores eller jordens helbred. Det kommer måske ikke som en overraskelse, men fyrværkeri er ikke en egentlig dansk tradition. Det var kineserne, der opfandt det for en hel del hundrede år siden, men først omkring år 1900 begyndte danske tobakshandlere at sælge fyværkeri til nytår i Danmark.

Sådan! laver du en smart butterfly til nytårsaften i sidste øjeblik

4. Hvorfor hopper vi ned fra en stol?

Det er her, vi danskere bliver specielle. I hvert fald ifølge udlandet, hvor det er en af de traditioner, som oftest bliver nævnt i forbindelse med underlige nytårstraditioner. Den mest almindelige forklaring lyder på, at man hopper over skellet mellem de to år. Altså hopper man direkte ind i det nye år fra det gamle uden at træde på skillelinjen. Traditionen er med andre ord lige så overtroisk, som når børn hopper over stregerne på fortorvet.

5. Hvorfor skal vi absolut se Dronningens nytårstale?

Traditionen med Dronningens nytårstale begyndte med en skåltale. Det Kong Christian den 9., som i 1880'erne afholdte sin første skåltale den 1. januar. Talen er siden blevet landsdækkende. Først på skrift. Senere på radio og tv. Og så var det i øvrigt dronning Margrethes far, Frederik den 9., som første gang sluttede talen med de berømte ord: "Jeg sender en særlig hilsen til alle vore søfolk baade nær og fjern med tak for det aar, der er svundet, og med ønsket om alt godt i 1958. Godt nytaar til alle: Gud bevare Danmark!"

Se videoen: Sådan imponerer du vennerne med den perfekte drink til nytår

6.  Hvorfor ser vi sketchen om en gammel skør dame og hendes fulde butler?

Fordi vi vil. Og fordi vi som mennesker grundlæggende er tryghedsnarkomaner og skabskonservative, og derfor inderst inde ønsker, at nogle ting aldrig ændrer sig. '90 års fødselsdagen' blev for første gang vist i Danmark i 1973. Kun én gang - i 1985 - tog DR sketchen af nytårsprogrammet. Det gik ikke ubemærket hen, og siden har den været en fast indslag. Sådan lyder historien fra DR selv. Så det er samme procedurer hvert år klokken 23.40 - præcis som Miss Sophie forlanger det.

7. Hvorfor spiser vi kransekage?

Du tilhører måske det mindretal, som elsker kransekage og kan spise det i uendelige mængder. Men faktum er, at kransekagen sjældent bliver spist op. Hvis man bare serverede jordbærtærte eller cheesecake i stedet, så skulle den kage nok få ben at gå på. Men kransekagen er så meget mere end bare en kage. Den er og har altid været et symbol på rigdom - og lidt som champagnen var den populær hos overklassen. Man begyndte at spise kransekage i sidste halvdel af 1900-tallet. Her var det særligt et såkaldt overflødighedshorn, som er en kransekage formet som et horn med kransekagestykker i, der blev bragt frem til festlige lejligheder. Og så er kransekagen i øvrigt en dansk opfindelse. Det er champagnen ikke, hvis du skulle være i tvivl.

Bartenderen afslører: Så let laver du den perfekte dessert-drink

8. Hvorfor laver vi nytårsløjer?

Det gør du måske ikke så meget mere, da det ville være ret akavet både for dig og din nabo, hvis du blev opdaget med lappen i postkassen. Men alle børn skal da igennem en fase, hvor de lægger knaldperler under naboerne dørmåtte, eller sprøjter (ikke barberskum for guds skyld) skum på overboens bil. Nytårsløjerne går mange år tilbage. Helt tilbage til 1800-tallet, hvor man lavede løjer med de personer, som måske ikke havde opført sig helt efter reglerne i løbet af året. I dag er det stort set kun børn, som slipper af sted med den slags. Desværre.

9. Hvorfor laver vi nytårsforsæt?

Fordi vi er hamrende naive, og åbenbart elsker at skuffe os selv gang på gang. Udover det, er nytårsforsættet en del af langt de fleste vestlige religioner, og bliver derfor også udøvet mange steder i verden. Det skriver Wikipedia i hvert fald. Både romere, babylonere, kristne og jøder afgav løfter til deres guder...sikkert også løfter, som de ikke overholdt. Præcist som det foregår i dag. Bortset fra, at vi hovedsageligt laver løfter for at realisere os selv. Mindre detalje.