Selvom frosten bider, kan du sagtens få en smuk vinterhud. Der er for eksempel gode tricks til at få bløde hænder og fødder. Også når det gælder den sarte ansigtshud, kan du dække over tørre pletter og rødme. I hvert fald hvis du følger makeupartist Sine Ginsborgs anbefalinger til en smuk base til din hud. Når først den er i orden, kan du nemt opgradere til en festmakeup.

 

- En smuk vinterhud er fejlfri med en kold undertone. Gå efter nogle toner, der ikke er for varme, når du vælger foundation om vinteren, hvis du har almindelig skandinavisk hud. Sørg også for, at der er et naturligt shine, så huden ikke fremstår 'død', ved enten at spraye med lidt facial mist eller fordele lidt af din ansigtscreme i håndfladerne og 'klappe' det på huden, når du har lagt makeup, siger Sine Ginsborg, som anbefaler disse fire trin.


1. Fugt
Begynd altid med at fugte huden. Vær omhyggelig med at fordele cremen over hele ansigtet, så der ikke er tørre områder. Lad den altid trænge ind et par minutter, inden du begynder med selve makeuppen. Jeg bruger Pure Control Cream fra Tromborg, som er meget fugtgivende og ikke fedter for meget. Det er det perfekte underlag for makeup.
Pure Control Cream fra Tromborg, 390 kr.


2. Mineral Foundation
Kom et meget let lag mineralfoundation i hele ansigtet i bløde cirklende bevægelser. På den måde knuser du mineralerne, så de nærmest smelter ind i huden. Skulle der være behov, kan du gentage, hvor der er brug for det, men sørg altid for ikke at dække mere end nødvendigt. Jeg bruger Mineral Foundation fra Tromborg, da den ikke dækker for voldsomt, men bare ligner perfekt hud.
Mineral Foundation i 6 nuancer fra Tromborg, 340 kr.


3. Dæk de mørke rander
Til mørke rande under øjnene bruger jeg en highlight-pen, der reflekterer lyset og på den måde skjuler det mørke. Brug den endelig ikke på urenheder, da du kan risikere at fremhæve bumser i stedet for at dække dem. Men gerne under brynet for at give et smukt løft. Lumi highlight-pennen fra L'Oreal er min absolutte favorit.
Lumi Magique Light Concealer fra L'Oréal Paris, 110 kr.


4. Finish
Afslut med at dække dine urenheder med concealer, og fiksér den evt. ved at duppe lidt mineralfoundation ovenpå. Bland lidt fugtighedscreme i, hvis den er for dækkende eller udtørrer huden, og sørg altid for, at den matcher din hudfarve. Bliver den for lys, risikerer du at fremhæve i stedet for at dække. Jeg er selv meget glad for Studio Finish Concealer fra Mac.
Studio Finish SPF 35 Concealer fra MAC, 150 kr.


LÆS OGSÅ: Ugens skønhed - Produkter med flere funktioner

LÆS OGSÅ: Sådan undgår bloggeren spaltede spidser

LÆS OGSÅ: Folk spørger mig altid, hvilken parfume jeg har på