Følg kommunalvalget 2013 i Rebild Kommune minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.

ONSDAG D. 20. NOVEMBER 2013 

05:42: Radikale får første borgmester: Rebilds nye borgmester bliver Leon Sebbelin. Dermed får Radikale valgets første borgmesterpost. Leon Sebbelin afløser Anny Winther (V). Bag borgmesteren står en bred konstituering, der ud over Radikale består af Enhedslisten, SF, Den Sociale Fællesliste, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti. 

TIRSDAG D. 19. NOVEMBER 2013

22:49: Den Sociale Fællesliste tordner ind på rådhuset: Den Sociale Fællesliste har fået en et flot valg med 11,9 pct. af stemmerne, og er dermed det tredjestørste parti på rådhuset. Størst bliver Venstre med 27,8 pct., hvilket er en tilbagegang på 5 pct. Socialdemokratiet har tabt 9 pct. af stemmerne og ender på 16,6 pct. af stemmerne. Derudover har de Radikale fået 8,8 pct., Konservative ender på 7,6 pct., SF går tilbage med 7,1 pct., og ender derfor på 3,7. Derudover har Liberal Alliance fået 1,9 pct., Cykelsti-Listen 0,2 pct., Dansk Folkeparti 9,8 pct., og endelige har Oplandslisten fået 8,6 pct. Dermed kan man konstatere, at de traditionelt store partier er gået tilbage, mens lokallisterne stormer frem. 

21:48: Der tegner sig et drama på rådhuset: Ifølge valgforsker Johannes Andersen er det ikke nok at kalde den seneste måling fra Rebild for spændende, det er nærmere dramatisk, siger valgforskeren til TV2 Nord. Her går Socialdemokraterne tilbage med 6,9 procentpoint og også SF får en lussing, som Johannes Andersen udtrykker det.

20:02 Stemmefremgang i Støvring er en realitet: I Støvring i Rebild Kommune har 82 procent af de stemmeberettigede været forbi valglokalet og afgivet deres stemme, det oplyser P4 Nordjylland. Ved valget i 2009 var stemmeprocenten 73 for det samme valgsted. Den valgansvarlige er godt tilfreds og er nu klar til at tælle stemmerne: "Ni skal vi igang med at tælle stemmerne, så de spændte politikere kan få svar."

19.33: Markant fremgang i stemmetal: Klokken 18 var det ifølge TV2/Nord 64,2 procent af vælgerne, der havde stemt. På samme tidspunkt i 2009 havde 58,1 procent stemt.

17.50: Rævekager til show-politikere: Tre lokale bagermestre bagte efter valget hver deres udgave af en rævekage. Den serverede de ved konstitueringen i byrådssalen i Støvring, som 'belønning' oven på den hektiske politiske mødeaktivitet, der resulterede i valget af tre forskellige politikere. Og igen i år er de tre bagermestre, ifølge nordjyske.dk, klar med rævekage til politikerne, hvis den rodede seance for fire år siden gentager sig.

16.26: Udsigt til høj stemmeprocent: Ifølge nordjyske.dk var stemmeprocenten i Skørping klokken 15 mere end fem procent højere end ved valget for fire år siden. Det er markant, fordi Skørping tilbage i 2009 præsterede en stemmeprocent på hele 80,7 og dermed lå blandt de afstemningssteder med den højeste stemmeprocent i Nordjylland. Det er de ældre vælgere, der har været i stemmeboksen, mens de yngre fortsat lader vente på sig. Men stemmeprocenten har indtil videre været endnu højere ved valgstedet i Terndrup, hvor den allerede klokken 15 var helt oppe på 39,6 procent. Følg med når stemmerne tælles sammen i aften: http://www.b.dk/kommunalvalg-resultater/map

14.25: Større valgdeltagelse: Valgdeltagelsen tegnede, ifølge TV2/Nord, omkring middagstid til at blive større til dette kommunal- og regionsvalg i Rebild Kommune end ved sidste valg. Klokken 12 i dag havde 18,25 procent af vælgerne afgivet deres stemme. På samme tidspunkt for fire år siden var stemmeprocenten på 14,76 procent.

10.30: Klokken 22 kendes valgresultatet: Samtlige nordjyske kommuner forventer at have valgresultatet klar før midnat. Rebild Kommune var sammen med Læsø Kommune først af alle kommuner med et resultat i 2009. Her forventer man at have sat navne på det nye byråd senest kl. 22 i aften ifølge dr.dk. 09.58: Borgmesterstolelegen uden regler: Når stemmerne er talt op i Nordjylland er der ingen regler for hvordan det bliver besluttet, hvem der får lov at sidde på borgmesterstolen efter valget. Forhandlingerne kan derfor blive både udforudsigelige og dramatiske. "Det er fordi, der er så mange interesser i det," siger Gert Fischer, der er Venstres spidskandidat i Rebild Kommune ifølge DR Nordjylland. I de nordjyske kommuner har man blankt afvist at lave regler for valgnatten og dagene efter valget. "Ærlighed, det kan man ikke få ned på skrift," siger Morten Lem, der er spidskandidat for Socialdemokraterne i Rebild Kommune til DR Nordjylland.

09.44: Nordjyllands første kommunale gravplads:  Nordjyllands første kommunale gravplads skal ligge i Rebild Kommune. Sådan lyder det fra SF i Rebild. "Vi skal have et alternativ til dem, der ikke er medlem af folkekirken, eller ikke ønsker at blive begravet i indviet jord," siger Anette Søegaard,spidskandidat hos SF i Rebild, til dr.dk. Projektet har før været forsøgt gennemført uden held i Frederikshavn Kommune. "Vi vil gå meget langt i kampen for at få en sekulær gravplads, for vi mener, at der er brug for det," mener Anette Søegaard. Det er en udmelding, som man tager varmt imod hos Ateistisk Selskab, en forening for ikke-troende. SF i Rebild vil ifølge dr.dk tage sagen op i byrådet efter kommunalvalget.

09.30: Odds på den kommende borgmester: Som noget nyt kan man tjene penge på at gætte hvem den nye borgmester i Rebild Kommune bliver. Odds-sitet Nordicbet.dk har sat odds på borgmesterkandidaterne i alle landets 98 kommuner. Satser man f.eks. sine penge på, at Leon Seppelin fra De Radikale bliver borgmester, så får man sine penge 15 gange igen, hvis det ender sådan.  Det er lidt for høje odds mener Leon Seppelin (R): "Ja, jeg synes de er urimeligt høje. Jeg mener jeg burde have lægget længere oppe i feltet," siger han til tv2nord.dk.  SØNDAG D. 17. NOVEMBER 2013

15:12: DF er inde i varmen: I takt med at DF ifølge flere meningsmålinger vinder frem, tilkendegiver flere og flere socialdemokratiske byrådskandidater, at de er parate til at samarbejde med partiet, der i folketinget ligger langt fra den røde dagsorden. "Jeg tror da på, at vi kan samarbejde med alle partier i kommunen, også Dansk Folkeparti," siger Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Rebild, Morten Lem, til dr.dk. 

FREDAG D. 15. NOVEMBER 201311:08: Ulovlige valgplakater pillet ned: Efter to skriftlige varsler til partierne har Rebild Kommune nu pillet 738 ulovligt opsatte plakater ned. "Det skete også som reaktion på, at adskillige af kommunens borgere har kontaktet os om konkrete ulovlige valgplakater. Borgerne skal jo opleve, at vi tager deres henvendelser alvorligt", siger valgkoordinator Pernille Bay Pedersen til Nordjyske.

ONSDAG D. 14. NOVEMBER 2013

14.09: Borgerlig fremgang: Både Venstre og Dansk Folkeparti kan se frem til fremgang viser ny analyse foretage af Jysk Analyse for Nordjyske. De to partiers fremgang sikre dermed, at blå blok ikke mister mandater, da partiernes fremgang er større end De Konservatives tilbagegang. 13.51: forsøg med 8.klasse-stemmer: I forbindelse med valget har UCN (Universoty College Nordjylland) arrangeret valgdag for alle kommunens 8. klasser, skriver Nordjyske.dk. Valget endte med en stemmeprocent på 78 procent.