Følg kommunalvalget 2013 i Bornholms Kommune minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.

FREDAG D. 15. NOVEMBER 2013:

13:41 S bliver størst på Bornholm. Socialdemokraterne står til et godt valg på Bornholm. Det viser en ny meningsmåling foretaget for TV2 Bornholm. Partiet står til at få 12 mandater i den kommende kommunalbestyrelse, mens Venstre ligger til at blive næststørst med 8. Ifølge meningsmålingen står Enhedslisten til to mandater, mens de konservative, SF, Kristendemokrater, Dansk Folkeparti

og Bornholmerlisten hver må nøjes med blot et mandat

13:28 S lover økonomisk håndsrækning til fattige børn: Socialdemokraten Jens Oskar Pedersen spiller nu med et usædvanligt initiativ til de fattige bornholmske børn. Han vil oprette en fond, hvor både private og kommunale midler kan danne et fundament for, at øens fattige børn kan opleve et fællesskab i idrættens verden, skriver TV2 Bornholm. Bornholm er - i følge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - netop blandt de kommuner i landet, som har relativt flest fattige børn.

12:54: Borgmester sender valgløfte til de ældre: Beboerne og de ansatte i Bornholms Døgnpleje går lysere tider i møde, lovede borgmester Winni Grosbøll i et valgprogram på DR Bornholm i formiddags. Valgløftet faldt efter et lydklip, hvor en ansat i Døgnplejen, Kate Larsen, fortalte, at hun og kollegerne har så travlt, at de ikke tør spørge de ældre, hvordan de har det. Der er nemlig ikke tid til at gøre noget ved det, skriver DR Bornholm.

11:19: Markant fremgang til Socialdemokraterne: En ny meningsmåling fra TV2 Bornholm giver de bornholmske socialdemokraterne et valg i absolut medvind. Målingen giver partiet 12 mandater i det nye råd.

TORSDAG D. 14. NOVEMBER 2013:

14:18: Venstre vil samle ældste klasser: Skal alle elever i de ældste klasser på de bornholmske folkeskoler samles på ét sted? Det har indtil nu været et af de varme emner i valgkampen. Trods advarsler fra skoleforsker, Frans Ørsted Andersen, fra Aarhus Universitet, holder Venstre på Bornholm fast i forslaget. "Vi hører jo andre eksperter på området, som ser en styrke i at samle, så jeg er sådan set optaget af, hvad mener forældre, lærere og elever om ideen mere end hvad man kan få den ene eller den anden forsker til at mene, siger Venstres Steen Colberg Jensen til DR.

12:03: Thyra Frank besøger Rønne: Den kendte mangeårige plejehjemsleder og folketingsmedlem for Liberal Alliance, Thyra Frank, er i dag midtpunkt ved valgmøde på Palæcafeen i Rønne kl. 17, oplyser TV2 Bornholm. Overskriften for aftenens møde er "Sats på mennesket istedet for på rammerne".ONSDAG D. 13. NOVEMBER 2013:

14.48: RV vil have nyt museum: Det Radikale Venstres kandidat til kommunalvalget, Kristian

Kirk Mailand, udtaler ifølge TV2/Bornholm, at han ser muligheder i opførelsen

af et nyt moderne museum på Nordbornholm. "Ved Hammersholm vil museet

ligge tæt på Moseløkken Stenbrud, Sænehavn og Hammershus. Samtidig er der i

området helleristninger og en storgård. En samling, der gør væsentlige

fortællinger af den bornholmske kulturhistorie helt nærværende, siger Kristian

Kirk Mailand".

13:05: SF: Vi må lukke nogle af øens skoler: SF på Bornholm vil finde flere penge til at gøre folkeskolerne på øen endnu bedre. Men det kan kun gøres ved at lukke skoler, siger Poul Overlund-Sørensen, medlem af kommunalbestyrelsen og kandidat for SF til DR. "Vi har altid være optaget af, at nok falder børnetallet og dermed økonomien, men det kan også blive for tyndt til, at at man kan løse opgaven forsvarligt. Derfor ser vi et behov for, at vi skaffer penge til skolerne ved at lukke enkelte skoleafdelinger," siger Poul Overlund-Sørensen til DR.