De seneste par uger har B.T. i serien #Voldtaget sat fokus på, hvordan ofre for voldtægt har oplevet mødet med politi og retsvæsen og den hjælp, de tilbydes.

Omkring 4700 danske kvinder udsættes hvert år for tvangssamleje eller forsøg på tvangssamleje, men politiet modtager bare omkring 900 anmeldelser om året, og kun omkring 50 personer bliver fundet skyldige i voldtægt, anslår Det Kriminalpræventive Råd.

B.T. har bedt tre ofre for voldtægt om at komme med deres bud til landets justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), på, hvad der skal til, for at flere anmelder voldtægter, og hvordan politi og retsvæsen passer bedst muligt på offeret i processen.

Tilbud til ofre

19-årige Emilie Riddersholm oplevede at blive udsat for voldtægt for lidt over et år siden. Hun meldte med det samme overgrebet, men har i B.T. fortalt, hvordan hun i dag fortryder anmeldelsen.

Hun oplevede blandt andet, at hun var udsat for en række hårde afhøringer i by- og landsret, hvor hun skulle forsvare, hvordan hun kunne poste selfies på sociale medier og gå i skole, hvis hun virkelig var blevet voldtaget.

I landsretten mødte hun flere gange den mand, der var tiltalt for at voldtage hende. Hun mødte også hans venner, og gennem hele det år, hendes sag stod på, måtte hun selv rykke for information om, hvad der skete med hendes sag, og senere for, hvad udfaldet af sagen blev.

»Når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, der var et tilbud til ofre i sager som min om, at man blev sat grundigt ind i, hvordan det foregår i retten, og hvad man kan forvente. Jeg havde selv et enormt stort behov for at vide så meget som muligt, fordi uvisheden var så skræmmende.«

Krisepakke til ofre

For Tannie, der i 2015 meldte sin far for overgreb, som stod på, fra hun var otte år gammel og det meste af hendes voksenliv, var uvisheden også svær. Tannie havde en rigtig god oplevelse med både politi- og retsvæsen, men ligesom Emilie Riddersholm ville Tannie ønske, at der havde været mere hjælp til hende som offer.

»Jeg ville ønske, man blev tilbudt en form for krisepakke, hvor der havde været mulighed for at komme til at tale med professionelle, der er vant til at håndtere kriseramte,« fortæller Tannie.

Hun oplevede, at retssagerne tog enormt hårdt på hende, fordi hun blev re-traumatiseret af at skulle genopleve de mange overgreb, og hun var voldsomt påvirket af mareridt, angst og posttraumatisk stress i de to år, der gik, fra hun talte med politiet første gang, til hendes far blev dømt endeligt i landsretten.

Siden Tannie meldte sin far, har hun levet i angst for, at han vil opsøge hende og hævne sig, og hun efterlyser derfor også, at ofre, der frygter deres gerningsmænd, kan få bedre hjælp til beskyttelse.

»Jeg lever i konstant angst for, at han en dag står foran min dør, og det gør det rigtigt svært for mig at komme videre med mit liv.«

Minimumsstraf og uagtsom voldtægt

31-årige Liv Schubert blev voldtaget som teenager. Modsat Emilie Riddersholm og Tannie havde hun en dårlig oplevelse med politiet. Hun husker, at hun under afhøringen fik spørgsmål om, hvad hun havde på, hvor seksuelt aktiv hun var, og om hun nu var sikker på, at hun havde været offer for en voldtægt.

Liv Schubert hørte ikke mere fra politiet, før hun et års tid efter anmeldelsen fik et brev om, at politiet havde droppet sagen.

I dag synes Liv Schubert, der er brug for, at vi som samfund griber voldtægt an på en helt ny måde.

»Man skal vende det om. Lige nu er det din skyld som offer, og det er det, der er så problematisk, for det sidder fast i vores samfund og vores kultur. Der, hvor man skal starte med at vende den om, er i retssystemet. Men folk er simpelthen så bange for at røre ved det.«

Hun mener, der bør være minimumsstraffe for voldtægt, og at politikerne bør se på en lov om uagtsom voldtægt.

»Aktivt samtykke er også et sted at starte. Det tror jeg også ville få flere til at anmelde, for det fjerner de fiktive gråzoner, og det er noget af det, der er mest problematisk. Der er en opfattelse af, der er mange gråzoner, når det handler om voldtægt, men det er der ikke. Har du været udsat for sex uden at ville have det, så er du blevet voldtaget.«

B.T. har ønsket at fremlægge de tre kvinders råd til Søren Pape Poulsen, men Justitsministeriet oplyser, at han er i udlandet. B.T. håber derfor meget, at Søren Pape Poulsen har tid til at høre ofrenes opråb, når han er tilbage igen.

Voldtægtsofres råd til Søren Pape

 

Emilie Riddersholm

  • Bedre information fra det øjeblik, en voldtægt anmeldes, så man som offer føler, man ved, hvad der skal ske. Både fra politi og retsvæsen. Emilie oplevede blandt andet, at hun fik en sms om, at den tiltalte i hendes sag ‘nok’ var blevet frifundet, og hun måtte selv ringe til retten for at få besked.
  • Grundig gennemgang af, hvordan en retssag foregår, og hvad man som offer kan forvente, inden retssagen starter.
  • Forståelse i retten for, at det som offer kan være svært at skulle genopleve og fortælle om en voldtægt, og at der derfor tages hensyn under afhøringer i retten.
  • Forståelse for, at man som offer ikke ønsker at møde den tiltalte, hans venner eller familie i retten, og at retten derfor sørger for, at det ikke sker.

Tannie

  • Et tilbud, der træder i kraft, når man som offer anmelder en voldtægt, så man kan få hjælp til at håndtere de traumer, det kan give, når man skal gennemleve overgreb igen og igen ved afhøringer hos både politiet og i retten.
  • Tilbud til ofre, der lever i frygt for den personer, de anmelder, om hjælp til at leve under beskyttelse.
  • Når retssagen er slut, og der falder dom, bør det som offer være muligt at få at vide, hvornår den dømte bliver løsladt.

Liv Schubert

  • De politifolk, der afhører ofre for voldtægt, bør altid starte med at informere offeret om, at de tror på, hvad han/hun fortæller dem, og forklare, at det kan være nødvendigt, de stiller spørgsmål, som kan virke hårde, men at det ikke handler om, at de ikke tror på offeret eller giver ham/hende skylden for overgrebet.
  • Der bør være minimumsstraffe for voldtægt.
  • Politikerne skal se på en lov omkring aktivt samtykke. Der skal have været et ja, og fraværet af et nej er ikke ensbetydende med et ja.
  • Der bør indføres en lov omkring uagtsom voldtægt.