Det bliver nu op til Højesteret at vurdere en sag, hvor en befalingsmand i Den Kongelige Livgarde i Østre Landsret er dømt for blandt andet voldtægt af en 21-årig værnepligtig.

Den i dag 44-årige mand, som på gerningstidspunktet havde rang af seniorsergent, har fået særlig tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at føre sagen helt til tops i retssystemet.

Det fremgår af Procesbevillingsnævnets hjemmeside og bekræftes over for Ritzau af mandens forsvarsadvokat, Noaman Azzouzi.

Sagen drejer sig om en 21-årig værnepligtig kvinde, som efter Østre Landsrets vurdering blev udsat for voldtægt, da hendes overordnede, en 39-årig befalingsmand, i et hvilerum på Livgardens Kaserne i København forgreb sig på hende.

Kvinden og befalingsmanden befandt sig i hvilerummet og havde en almindelig samtale. På et tidspunkt satte manden sig foran hende på hug og kyssede hende. Et kys, som ikke blev gengældt.

Det fik imidlertid ikke befalingsmanden til at holde inde, lyder det i landsretsdommen, og han fortsatte sin fremfærd og endte med at gennemføre et samleje med kvinden.

Kvinden forholdt sig under hele forløbet passivt, og befalingsmanden gjorde ikke noget for at sikre sig, at kvinden var med på, at de skulle have sex. Der var med andre ord ikke samtykke, og derfor var der ifølge landsretten tale om voldtægt.

Østre Landsrets dom faldt i september og gik, hvad spørgsmålet om voldtægt angår, i den modsatte retning af Københavns Byrets dom fra februar 2024. Her blev seniorsergenten nemlig frifundet.

Han blev dog dømt for en række andre forhold, blandt andet for at have kaldt en kvindelig kollega for "yngste fisse" og for at have sendt en kvinde pornografisk materiale via Snapchat.

Dommen i byretten lød på 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Men i landsretten gjorde dommen for voldtægt en stor forskel. Her lød straffen i stedet på ubetinget fængsel i et år og ni måneder.

I modsætning til en betinget dom, som mere er en form for advarsel, skal en ubetinget dom afsones. Og det betød for befalingsmandens vedkommende, at han skulle i fængsel.

Normalt sættes der punktum i straffesager, når både by- og landsret har talt. Kun i sager, som anses for principielle, kan der gives tilladelse til at føre sagen for Højesteret.

Ifølge Noaman Azzouzi har Procesbevillingsnævnet ikke begrundet, hvorfor der er givet tilladelse i sagen. Men ifølge Azzouzi har han på vegne af sin klient anført, at der skal tages stilling til, om voldtægtsbestemmelsen er korrekt anvendt - altså om der overhovedet skal dømmes for voldtægt i sagen.

Hvis Højesteret holder fast i, at der var tale om voldtægt, skal der ifølge Azzouzi tages stilling til, om landsretten har ret i, at det var foregået under "intimiderende omstændigheder", fordi han både i kraft af sin militære rang og aldersforskellen udnyttede en overlegenhed i forhold til sit offer.

Det er alene spørgsmålet om voldtægt - ikke sagens øvrige forhold - som skal for Højesteret, og endnu ligger det ikke fast, hvornår sagen skal behandles.

/ritzau/