Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
En 16-årig dreng blev tidligere onsdag fremstillet i et grundlovsforhør.
Her var han sigtet for to forskellige voldtægter af to mindreårige piger 21. august i Hjørring.
Det skriver TV 2 Nord.
Sigtelsen lyder, at den 16-årige dreng om natten mellem klokken 1 og 3 befandt sig i Svanelunden i Hjørring, og at han her voldtog to piger.
Begge piger var under 15 år på gerningstidspunktet.
Drengen blev først tirsdag formiddag – altså mere end tre måneder efter gerningstidspunktet – anholdt.
Han nægter sig skyldig i sigtelsen.
I løbet af onsdagens grundlovsforhør blev der afspillet en fem timer lang videoafhøring af pigerne.