Voldsomt overfald: 19-årig slået ned med økse og kniv
Overfaldet efterforskes som drabsforsøg. Den 19-årige blev fløjet på hospitalet med alvorlige kvæstelser.

Overfaldet efterforskes som drabsforsøg. Den 19-årige blev fløjet på hospitalet med alvorlige kvæstelser.

En 19-årig mand er natten til fredag bragt på hospitalet med voldsomme kvæstelser, efter at gerningsmænd har udsat ham for et alvorligt overfald med knivstik og slag med en økse.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet efterforsker overfaldet som drabsforsøg.
Politiet modtog en anmeldelse om, at en mand var blevet udsat for grov vold. Overfaldet fandt sted på en parkeringsplads nær Nykøbing Sjælland svømmehal.
Den 19-årige mand blev stukket med en kniv i den ene side og slået i hovedet med en økse. Han kørte selv fra stedet i en bil til en tankstation, hvor et vidne ringede efter hjælp.
Manden har forklaret, at han blev overfaldet af fire mænd, som han havde en kontrovers med og kendte i forvejen.
Manden blev fløjet på hospitalet med alvorlige kvæstelser, men vurderes uden for livsfare.
Opdateres ...