Tirsdag i sidste uge blev en 30-årig mand slået med en flaske, slået, sparket og trampet på, da han blev udsat for et gruppeoverfald på Rådhuspladsens metrostation.

Københavns Politi efterlyste seks unge mænd, der var mistænkt for overfaldet.

I går havde to af de seks meldt sig, og nu oplyser Københavns Politi til B.T., at yderligere to har meldt sig.

De to, som politiet fortsat efterlyser, kan du se øverst i artiklen.

Overfaldet fandt sted 14. oktober klokken 20.55 på Rådhuspladsens metrostation i København – her blev en 30-årig mand overfaldet »af ikke under ni personer«, som det lyder.

Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Send en mail på sebj@bt.dk.