En magnetfisker har fået bid på krogen søndag aften i Sortedams Sø i København.

Københavns Politi fik klokken 17 en noget anderledes anmeldelse.

En magnetfisker havde fanget en mortergranat i Sortedams Søen i det indre København.

Det bekræfter Københavns Politi over for B.T., der også oplyser, at EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) er til stede på Dronning Louises Bro.

EOD er på nuværende tidspunkt ikke færdig med at undersøge, hvorvidt granaten er til fare for omgivelserne.

Granaten ser lille ud, men man skal ikke lade sig snyde af udseendet. Foto: Byrd/Michael Thomsen
Granaten ser lille ud, men man skal ikke lade sig snyde af udseendet. Foto: Byrd/Michael Thomsen
Vis mere