Der lyder adskillige høje eksplosioner og forskrækkede hunde gør i baggrunden, mens flere biler er forvandlet til et flammehav.

De usædvanlige scener udspillede sig kort efter midnat i Aarhus.

Her udbrændte flere biler på Langkærvej i Aarhus-forstaden Tilst i en voldsom bilbrand. Blot en time tidligere gik det ud over en bil på Sandkåsvej i Aarhus V.

Østjyllands Politi ved stadig ikke, hvorfor bilerne brød i brand - eller om der ligger en kriminel handling bag.

Bilbranden i Aarhus V blev anmeldt klokken 23.40 og klokken 00:50 var den gal i Tilst.

Da politi og brandvæsen ankom til SanLangkærvej i Tilst kort efter anmeldelsen, blev de mødt af et sandt flammehav.

Kender du noget til sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv til os på Facebook eller send en mail til 1929@bt.dk.

Branden havde spredt sig til flere andre biler, som stod i lys lue og ikke stod til at redde.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Flere andre parkerede biler fik brandskader som følge af den voldsomme bilbrand i Tilst.

Østjyllands Politi ved endnu ikke, hvorfor bilerne brød i brand.

Søndag formiddag bliver der lavet en nærmere brandstedsundersøgelse, meddeler politiet.