»Knytnæveslag i ansigtet med blodnæse til følge.«

Eksemplet er blot et af flere fra Fyns Politis døgnrapport fra weekenden.

Der er nemlig indberettet hele seks anmeldelser om vold fra weekenden.

Den førnævnte sag fandt sted på Grønlandsgade i Odense fredag eftermiddag.

Her blev en person slået med et knytnæveslag i ansigtet, hvorefter vedkommende fik blodnæse.

På Jernbanegade lørdag aften kort efter klokken 18 var den også gal.

Her blev en person udsat for trusler, hvorefter den sigtede blev voldelig. Det hele endte med, at den forurettede fik kastet en cykel efter sig.

Nattelivet i Odense er desuden i fuld gang igen, efter at alle coronarestriktioner er blevet ophævet. Og i denne weekend har man også kunne deltage i studiestarts- og gadefesten Generator i Odenses gader.

Under gadefesten Generator blev en person indbragt til samarit-teltet efter at været blevet slået med flad hånd i ansigtet af ukendt gerningsmand.

Andre læser også