Natten til onsdag stod en villa i Dannemare på Lolland i flammer.
Politiet mangler stadig svar på flere centrale spørgsmål i sagen.
»Hvordan branden opstod og hvorfor, ved vi endnu ikke,« siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt.
»Vi vil her til formiddag undersøge brandårsagen med en brandtekniker,« tilføjer han.

Der er tale om en ubeboet villa, og ingen personer er kommet til skade.
»Der var store flammer, da brandvæsenet kom frem,« siger Lars Denholt.
Branden er nu slukket, men huset har med vagtchefens ord »omfattende skader«.
»Ilden havde godt fat i den ene gavl og store dele af taget,« siger han.
Branden blev anmeldt klokken 3.10.
Heldigvis spredte ilden sig ikke til andre ejendomme.
Del: