Ved du noget om sagen, og har du video eller billeder? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Søndag aften har et færdselsuheld fundet sted på Køge Bugt Motorvejen, hvor tre vognbaner er spærret.

»Det er en parkeret bil, der har holdt i overhalingssporet af ukendte årsager. Den er blevet påkørt af et køretøj. Der er to tilskadekomne, hvoraf den ene er fastklemt,« siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Michael Sehested, til BT.

Alder såvel som køn på de involverede i færdselsuheldet kendes endnu ikke, oplyser vagtchefen.

BTs mand på stedet fortæller, at der søndag aften er tre ambulancer ved ulykkesstedet.

Omkring kl. 22.30 arbejdes der fortsat på stedet.